Projektet i medierne

Nyheder fra Aarhus 2017. Understreger virkelig, hvordan vi med vores uddannelse, og herunder designprojektet, bryder ud af de gule universitetsmure og møder virkeligheden...

Oplevelsesøkonomer udfordrer det offentlige rum
15. Feb 2010

40 studerende fra kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi vil i de kommende måneder udvikle byrumskoncepter i hele Region Midtjylland.

Århus 2017 har sat i alt ni grupper af studerende fra kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi på Århus Universitet til at arbejde med byens rum som designflade og udvikle meningsfulde oplevelseskoncepter til det offentlige rum.

De studerende er blevet sat sammen med de seks midtjyske kommuner Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Norddjurs, og skal dermed på samme tid forholde til til det specifikke byrums kvaliteter og udfordringer og til visioner og indsatsområder i en pågældende by.

Projektet afsluttes i juni 2010, og vil indgå i arbejdet med det offentlige rum, som allerede nu tegner til at blive en tema for kulturhovedstadssatningen. Og med dette projekt har arbejdet med byens rum nu fået en regional dimension.

kilde: http://www.aarhus2017.dk/aarhus2017-da/nyheder/oplevelses/ (25.02.10)

idérefleksioner efter Randersbesøg

Randers er en ret forvirrende by at gå ind i udennogle oplagte veje fra togstationen og ind i bymidten. Samtidig synes man heller ikke rigtigt at finde noget centrum.
- ide: Kunne man lave noget som samlede Randers, fysisk eller mentalt, måske en stor info tavle ?

Randers byder ikke ligefrem velkommen ved togstationen eller viser vej
- ide: kunne man byde velkommen til Randers med nogle særlige tegn som også viser vej ?

Randers er en by med tydelige historiske træk og lev fra historien i form af bygningerne, men man får en lidt diffus fornemmelse af hvad de gerne vil være i fremtiden. Mange af bygninger er nærmest en slags real-life den gamle by, kikset frisør eller støvsugercentral fra 50'erne samt et nærmest uddødt center, men hvor vil de hen nu ?
ide: finde ud af hvad Randers fremtidige vision er og lade være med at fokkusere så bagudrettet som vi lidt føler der bliver gjort nu.
ide: lave en vision for Randers

ide: kunne man lave noget som samlede tråden lidt og som havde træk fra Randers' historie? og noget som kombinerede dette med en nyhedsværdi som kunne fortælle om de nye tiltag?

Reklame betalt?

For at få information fra folk i Randers, kunne man da starte en facebookgruppe og bede folk fra Randers give deres mening til kende om byen?
- er dette bruger indvolvering ?

Efter 1. randersoplevelse....

Dato 18/2
Hele flokken på tur i en større provinsby præget af sne, lidt svært at se det var vinterferie ud fra antallet af mennesker. Vi havde lidt svært ved at forestille os hvordan og med hvilken succes at byens uderum blev anvendt når vejret var varmere, lidt ærgeligt, nå men.....
Ville blot skrive at vores "japanerlignende" adfærd, med flere kameraer ( jo det sneede en masse ) og en særlig interesseret måde at se nærmere på dette og hint, fik tiltrukket en frivillig informant som efter eget udsagn kedede sig efter at have været arbejdsløs i en periode ( noget der kendetegner byen i disse krisetider - måske man savner nogle nære værdier? gruppen snakkede om Claus Riskjærs bog ).

Mand slutningen af 30 erne, opvokset i Lissabon, dansk gift med lokal erhvervsdrivende. citater ca:

"i Bacelona er der så mange storke at det minder mest om duer"
"der er torvedag hver lørdag her, ikke så meget lige nu pga sneen"
"lørdag sker der meget i det her område"
"Folk kan lide at have noget over hovedet, som guialander, det behøver ikke altid være dannebrog"
"Vi vil ha larm, farver og noget at kigge på"
"Hvorfor er der altid nogen der skal komme og underholde os, som Sydney Lee og Basim!?" ( vi fortolkede straks at vores ven her var mere til 2. og måske endda 3. generations oplevelsesøkonomi ; )
"Billig øl"

Generelt ikke noget homogent fysisk indtryk af byen, temmelig rodet/kikset/ arkitektur på nogle områder, idet byen nærmest indeholder 3 generationer i ét:
- den historiske middelalderby, 70er bygningerne og de moderne byggerier (glasfacader, wellnessbutikker mm.).
Mange skilte over ovenhøjde - skærper fokus opad - trods den snedækkede overflade, vi skøjtede rundt på.
Historiske vejskilts-beskrivelser (en af vores tidligere ideer VAR altså realiseret)
Kulturelt mange og fine muligheder umiddelbart, men måske mange af den virkede passive, mange forskellige museer og skulpturer i bybilledet. Fik dog øje på synlige kulturelle tiltag som fx Stjerneruten. Men hvad indebærer den mon, når man kommer til byen for første gang?
Svært at finde byen fra toget.
Byen er særdeles kuperet - kropslig erfaring.
Vi spottede nogle uudnyttede steder i midtbyen: inde og bagved Randers Midtpunkt, desuden blev vi nysgerrige på hvordan pladsen ved det gamle rådhus og hele Østevoldområdet fungerer i bedre vejr.
Hele området på Thorgrunden havde mange potentialer - ungdomsområde eller grøn park eller ?( selvom det virkede noget overgjort at man havde væltet så mange af de oprindelige bygninger! ), men vi undrede os generelt over mængden af ( ikke særligt effektive ) parkeringspladser ( her efterfølgende viser SWAT analysen at parkering muligvis er et problem byen, men måske der var bedre måder at gøre det på, men nu er vi jo ikke byplanlæggere....)

OBS TIL OS
Det virker på en eller anden måde lettere at tænke på byplanlægning.....og det er vel ikke indenfor vores felt!
Vi skal huske at VI SKAL MERE END AT LØSE PROBLEMER!!

Vi aftaler at læse SWAT analyser og citatark til næste gruppemøde.

Information i bybilledet....

Historie + ekstra om Randers - fra. d. 16/2.

God side: randers.dk
> Godt indtryk af byens kultur osv..

Har bestilt flere bøger..
> Problem: De fleste ret gamle..

Navn: Flodmunding + bakke..
Ligger ved Gudenåens udmunding > Meget af historien og kulturen er sammenhængende med dette..
> DK’s eneste naturlige flodhavn; varer til bl.a. Silkeborg + Viborg..

Træfpunkt mellem nord (Aalborg) og syd (Århus), det smalleste overfartssted ved åen + adgang ud til Kattegat.

Kendt for at være et mødested; de 13 veje..

Kendt for sin laks…sjovt, ikke just en fiskerby.

Stammer fra 1000-tallet, med enkelte rester fra vikingetiden.

I middelalderen en af de største byer..

Lokal helt: Niels Ebbesen, 1400-tallet. > Statue + hus..

Handelscentrum pga. placering; mange købmandsgårde.

Fik i 1600-et voldsystem (fæstningsanlæg + voldgrave), anlagt af Christian III.
> Kan ses på vejnavne i dag..

1783 > Uddybning af sejlrenden, betød at byen kunne forblive et vigtigt handelspunkt..

Mister i 1900-tallet rollen som handelscentrum pga. bl.a. jernbanen + bedre havn i Århus..

1930’erne > Omlægning af havnen, nu i stand til at modtage større skibe..
Hårdt og stort rockermiljø.

Har de sædvanlige seværdigheder: Kunst-, Historisk og kulturhistorisk museum, forskellige teatre, arkiver osv..
Lidt usædvanlige ting:
Håndværksmuseet Kejsergården (khm.dk/kejsergården)
Randers Regnskov (regnskoven.dk)
Elvis Presley museet (www.elvispresley.dk)
Rimelig meget kunst! (www.randers.dk)

Randers i et kunstnerisk perspektiv

Randers i et æstetisk/kunstnerisk perspektiv, fra den 16.februar

- Til projekt 2017

Randers kunstmuseum, 1891: En af landets bredeste samlinger af Dansk billedkunst fra 1800tallet til i dag
- Ligger i kulturhuset
- Har både dansk og international kunst
- Har landets største samling af Sven Dalgsård & Per Neble: BYSBØRN/kendisser

Kulturhistorisk museum
- Grundlagt 1872
- Ligger i kulturhuset
- Består af kulturhistorisk museum og håndværksmuseet Kejsergaarden
- Hhv. Om egnens historie (fra oldtid til nutid) og kultur SAMT et levende værkstedsmiljø, hvor håndværksfagene præsenteres
- Har ansvar for det antikvariske arbejde i Randers kommune og Favrskov kommune
- Arkæologer, etnograf, historikere, geolog, kunsthistoriker, arkitekt, grafiker…

-----------
Gaia museum Outsider Art
- fokus på, hvad vi kan lære af mennesker, der skiller sig ud fra normen
- ”outsider”-kunstnere med udviklingshandicap, psykiske lidelser, eller sociale tilstande der får dem til at skille sig ud.
- Outsiderkunstnerne repræsenterer en kunstart, der ikke hører under den etablerede kunstverden
- 4 udstillinger om året: solo eller tema
- Museet er også en social institution for udviklingshæmmede. Disse arbejder på museet.
- Oplagt for skoler

Elvis Presley museet
- Det eneste permanente uden for USA
- Mere end 2000 effekter: en original guitar, et bælte, tøj,

Danish Design Museum
- Ikoner og hverdagsting, der har fået kultstatus gennem tiden

DSB museumstogs værksted. En del af DKs jernbanemuseum.

Sygehusmuseum
- over diagnoser og behandlingsudvikling

Lokalhistorisk arkiv
- Arkivmateriale fra Randers kommune: private foreninger, institutioner, virksomheder osv.

Steen Steensen Blichers mindestue (ligger dog i Spentrup)

Fdf Museum

KFUK-spejder museum

Randers spejdermuseum

Thor museum (bryggeriet)


Refleksioner:
Meget overraskende, at Randers indeholder hele tre spejdermuseer. Og samtidig også, at Randers faktisk har det største Elvis museum uden for Massachusetts. Med enorme mængder af originale Elvis-effekter.
Desuden er det også interessant, at museernes navne klinger internationalt. De er på sin vis tænkt "ud over" blot Randrusianerne.
Spændendene, at en by som Randers ligger inde med et kunstmuseum for Outsider Art. Et aspekt, der betoner en særlig menneskelig forståelse og åbenhed.
Byen rummer altså et væld af kunstneriske muligheder...

En tanke: Det vil være interessant på sigt at besøge Visit Randers som "uvidende" gæst i byen. En besøgende, der aldrig har været der før, og dernæst undersøge, hvordan de ønsker at præsentere byen. Men først, når vi har dannet eget indtryk af byen, så vi ikke bliver "farvet".

Gruppemøde den 16/2

Tanker fra mødet den 16/2

Historien fortæller hvordan randers var en stor handelsby pga. gudenåen. Dette kunne bl.a. ses på de store købmandsgårde i byen. Senere overtog århus rollen som handelsby og handelshavn, pga. placeringen. Senere kom der industri til randers. Randers reb, randers handsker, vestas. Nu lider Randers også under den generelle dårlige tid for dansk industri.
=kunne man gøre randers kendt for noget andet eller gøre mere opmærksom på deres historie?

Randers er kendt for at have laks i åen
=kunne man gøre dette kendt for flere?

Randers har mange kunstmuseer, gallerier og museer. Der er f.eks. gallerier og kunstmuseer for kunstnere der ikke er slået igennem, samtidig med at der også er udstillinger for kendte og anerkendte kunstnere.
= Kunne man gøre Randers kendt for et spirende kunstnerliv og gøre op med deres rocker og håndværker image?


Generelle overvejelser:
Kunne man lave en kulturanalyse af Randers ved at se på nogle af Randers´artefakter? (Schein)

Skal man se på historien i udviklingen af noget nyt eller fokusere på det nye?
Hvis vi bestemmer os for at prøv at skabe et nyt image er af Randers, er vi nød til at kende Randers

Hvad er argumentet for at vælge eller fravælge teknologi
-ældre mennesker ville have en barriere ved noget meget teknologisk!

Der er kun meget gamle bøger om Randers, der er ingen nye bøger som gendefinerer byen!


SENERE SKAL VI SNAKKE OM:
Hvad forstår vi ved brugerinddragelse?
- observationer er meget ærlige. – vi kunne observere i forskellige områder som vi finder interessante.

Vi skal have afklaret med kommunen hvad vores forventninger er.
- dette skal vi lige have afklaret inden vi tager af sted.
- vi skal have fortalt dem at vi ikke kan love dem noget.

Hvad kom først: hønen eller ægget - ideen eller undersøgelserne?

Overvejelser omkring 1. besøg i Randers

Stor AHA-oplevelse idag: Vi må være kreative. Der er ingen No Make-believe aspekt i Designprojektet. Og her skiller det sig særligt ud fra entrepreneurship-faget. Vi må slippe fantasien løs!

Planen for i morgen er: At vi ønsker en dag med åbne observationer. Med Spradleys ord vil man kunne beskrive turen som en Grand Tour.
Vi vil følge vores første vision; at vi vil ramme alle. Vi finder det for tidligt at udvælge én brugergruppe. Og derfor tager vi til byen med

Efter et besøg i byen får vi mulighed for at træffe nogle indsnævrende beslutninger, hvorefter vi kan gå mere struktureret til værks.
Dog går vi til byen med fire forskellige vinkler:
- Hannah kender til byens primære struktur ud fra barndomserindringer, Michael kender byen ud fra diverse koncerter og butyre. Trine og Lone har kun været i byen med ét formål in mente: Randers Regnskov & en butik. Spændende, om dette giver 4 meget forskellige måder at se byen på.

Vi søger desuden at opnå et repræsentativt billede af Randers' rygte ved alle fire at stille nogle bekendte spørgsmålet: "Hvad tænker du, når jeg siger Randers?". Et punkt, der er muligt at gøre, før vi drager til første møde med kommunen. Svaret skal komme i tre stikord. Derefter vil det være rigtig interessant at undersøge, hvorvidt der fremkommer gengangere. Det er hensigten, at vi vil ramme et bredt udsnit i forhold til aldersgruppen. Netop for ikke at have skåret ned i den målgruppe, vi ønsker at lave noget for i Randers i sidste ende.

Indsamlingsmateriale: Foto-dokumentation. Vi tager alle fire et kamera med og har besluttet, at vi vil tage lige præcis de billeder, vi lyster. Når vi så kommer hjem igen vil vi sætte os sammen og beskrive, hvorfor vi netop faldt over de objekter, vi gjorde. Derudover tager vi notesblokke med for at kunne notere os vigtige observationer.

Ting til overvejelse

Skal vi aftale hvad vi skal undersøge hjemmefra under besøget i Randers, eller tage afsted med helt friske øjne?

Hvordan skal vi tilrettelægge vores proces i forhold til:

1) at have nye visioner løbende?

2)og dermed nye analyser, nye "problemer" og nye løsninger

3) kan man overhovedet planlægge dette og hvordan skriver man det i en opgave ?

(Trine)

Arbejdsdokument

Arbejdsdokument for gruppe 6

Gruppe 6’ ambitioner for dette semester er ikke så meget at få en høj karakter, selvom dette er dejligt. Vi har i stedet ambitioner om at udvikle os på det personlige plan og have det godt mens vi lærer.

Vores arbejdsmæssige vision er derfor at kunne have et rart semester hvor vi udvikler os og lærer noget, samtidig med at vi har det rart med hinanden og fungerer i hverdagen uden for studiets rammer.

Vi ønsker derfor at kunne kombinere studietiden, med vores fritid og jobs – således at dette går op i en højere enhed.

Arbejdsformen hvorigennem vi vil forsøge at opnå dette er ved at:

•Holde pauser undervejs i arbejdsdagen

•Være effektive når vi er samlet - igennem dagsordner som skal holdes og ellers igennem fordeling af det resterende arbejde.

•Lave tidsplaner for hele projektet, dagene og de timer vi mødes

•Forsøge at lave faste mødedage

•Fleksibilitet i forhold til hinanden

•Ærlighed overfor hinanden


Når vi arbejder er vi kolleger som skal få det bedste ud af det givne projekt.

Kritik i forhold til arbejdet og projektet skal være konstruktivt og henvendt til at opnå et bedre projekt eller arbejdsmiljø.

Designsituation og vision

Hvad er vores designsituation?:
Vi ved stort set kun negative ting om Randers, så vi behøver nogle aktører som kan fortælle os noget om området.
Vi starter fra bar bund.
Vi kender rygterne og rygtet om Randers, ”Danmarks røvhul”, dårligt fodboldhold, godt håndbold, lavt udannede mennesker – kun mellemlange uddannelser, bondsk, en uduelig lillebror til Århus. Gudenåen løber igennem, provinsby med mange indbyggere, manglende uddannelsesinstitutioner, truende befolkning, bande historier og et farligt miljø, ingen vil bo i Randers, vikingeby, vha. gudenåen, marsken, hingsten som vartegn – også for Randers FC, det nye vartegn er lystårnet.

Refleksioner:
Forskellige interessenter (kommunen, 2017, borgerne)
Vi arbejder med en stillet opgave. Vores gruppe arbejder ud fra et rygte om Randers. Vi har stort behov for at få modsatte beviser/synspunkter- noget som kan oplukke vores oplevelse af byen.
Bred/åben opgave. Det er tilknyttet et fag, dvs. eksamen.
Vi står mellem alt/intet
Idé at dokumentere metodebrug og argumentationer på bloggen.
Idé: Hvad er Randers? Lave et associationsark. Vi kan i denne situation også observere deres ageren i samme øjeblik.
Hvilken opfattelse får vi selv og hvordan ?
Hvilke opfattelse får vi af andre og af hvem ?

Hvad var din første indskydelse da du så opgaven?
Imageløft af byen

I vores kontakt med andre:
Afstemme forventningerne
Ikke love dem noget
Fortælle om vores forventninger.

Vision: Hvordan vi kan imødekomme designsituationen…
• Vi ønsker at forbedre byens image og kulturelle omdømme
o Vi ønsker altså ikke at understrege byens Wannabe-aspekt
• Vi vil gerne øge byens selvstændighed, og skal ikke stå som appendix til en anden by
o Byen skal selv kunne træde i karakter
o Det er vigtigt for os, at der tages afsæt i stedet (parrallelt til faget: Stedspotentiale)
• Vi ønsker at forene så mange aldersgrupper som muligt
o Måske med et legende aspekt?
• Vi skal have øje for miljøet
• Vi ønsker at skabe noget permanent
• Søge efter et overset (historisk) potentiale, der er rodfæstet i Randers by. Er der noget autentisk eller originalt i byen, der ikke er fundet endnu?
• Vi vil gerne have øje for det æstetiske (vi har en arkitektonisk og æstetisk grundfaglighed i blandt os)
• Vi kan skabe synergi mellem vores løsning og et markedsførings/brandingaspekt.
• At imødegå brugerne på et niveau, vi SELV gerne vil kontaktes på. Hvis det er rart for os i situationen.

Operative billeder: (se manifold)
- Tanken om at give byen et nyt vartegn/symbol (inspireret af mexicaner-væg i Spanien). Et steds potentiale for at dokumentere ens besøg i byen. Parallel med Body Movies installationen.
o Gerne aktivitet indblandet
o Parallel til Chicagos (udforudsete/pludselige) nye vartegn i ”Cloud Gate”
- Kan deres vartegn bruges på nye måder? Fx hingsten... eller skal der udvikles et nyt vartegn? Eller kan hingsten få nye omgivelser/brugsmåder…fx med en stige, nye photo shoot muligheder
- En voksenlegeplads midt i byen – for alle aldersgrupper, befolkningsgrupper.
- Kan naturen forstærkes? Med grønne områder, vand-områder…

Specifikation:

Benspænd: Er der noget vi ikke må? Vi må ikke gøre Randers´ rygte værre end det er

- At selve produktet/interventionen skal være legende og at undersøgelserne skal være af legende karakter.

Ideer til (de) første besøg:
- Kortlægning af byens områder: vand, grønne områder, stenbelagte områder – fx fra Google
- Kortlægning af stier/veje/gangstier/opholdsområder
- Hvor er der meget ”trafik”
- Observationer: Hvor GÅR folk, hvor SIDDER folk osv.
- Fotodokumentationer
- Korte spørgsmål til befolkningen: Hvorfor bor du her? Hvorfor bor du ikke her, nu hvor du læser, arbejder osv. i byen?

Refleksioner: hvordan kommer vi i kontakt med folket? Husk: Det er ikke muligt at spørge folk, hvad de vil have – hvad de mangler. En mulighed kan derfor være at uddele associationsark med karakteristika for byen.
- Kan vi kortlægge byens identitet?
- Kan vi spørge til noget bevidst/bevidst – fx hvad deres kommentar er på Vikinger.

To do:
Hannah kontakter Nikolaj Sørensen angående SWAT analyser og samarbejdspartner i 2017 på vegne af egen og den anden gruppe.
Michael: Indsigt i et historisk perspektiv.
Lone: Indsigt i et kunstnerisk/æstetisk perspektiv.
Trine: Refleksioner over processen allerede nu.

Alle: personlige styrker & svagheder. Fag/projekter, der har været særligt betydningsfulde for os.

Designprojekt Oplevelsesøkonomi 2010

Titel "At planlægge for det uplanlagte"

Opgave: Lav en intervention i det offentlige rum i "jeres by" der FORBEDRER, FORANDRER, FORNYR ELLER REDEFINERER det offentlige rum på en udvalgt lokalitet.
Projekterne skal indtænke det udvalgte byrums specifikke potentialer og problemstillinger som et FYSISK, SOCIALT OG KULTURELT RUM FOR SITUEREDE OPLEVELSER OG INTERAKTIONER. Derudover skal projekterne forholde sig til, hvordan design til og af denne specifikke lokalitet kan relatere til og eventuelt forandre og tilføre værdi til byens "tilstand", relationer og praksisformer.

Angående kommuner - råd fra underviser:
LOV DEM FOR GUDS SKYLD IKKE NOGET BESTEMT PÅ FORHÅND - VI VED IKKE HVOR VI ENDER!!
Vigtigt at afstemme byens forventning til os.

Alt eller intet ??? Hvor tidligt skal vi snakke med vores kontaktpersoner, og hvor meget information skal vi studere inden besøg. Generel uro for at blive for forudfattede og begrænsede.
Hvornår og hvordan kontakter vi vores kontaktperson?

Diskutere - Hvad er en oplevelse?
Skal vi beslutte BENSPÆND for os selv?
Noter Hannah