Bruges som inspiration til offentligt sted til samme gruppe...
lørdag den 27. marts 2010
tirsdag den 23. marts 2010
mandag den 22. marts 2010
Mandag den 22. marts.
Efter vores besøg i Randers har vi stadig fokus på området ved Tronholmparken, selvom vi fandt ud af at der allerede var lavet flere af de tiltag som vi selv havde tænkt på.
Vi lavede en Bthere workshop hvor vi undersøgte området og identificerede flere lag.
Næste plan er at tage til Randers torsdag den 25. marts og snakke med de udvalgte unge på Gymnasiet, Teknisk skole og Underværket om hvor de opholder sig i byrummet.
Efter vores besøg i Randers har vi stadig fokus på området ved Tronholmparken, selvom vi fandt ud af at der allerede var lavet flere af de tiltag som vi selv havde tænkt på.
Vi lavede en Bthere workshop hvor vi undersøgte området og identificerede flere lag.
Næste plan er at tage til Randers torsdag den 25. marts og snakke med de udvalgte unge på Gymnasiet, Teknisk skole og Underværket om hvor de opholder sig i byrummet.
onsdag den 17. marts 2010
Proces-refleksioner
Efter aflevering I: et nutidsscenarie
Vi trænger til at blive mere konkrete. Gå fra makroniveauet til mikroniveaut, hvilket vi netop også har gjort ved at beslutte os for en lokalitet - ved siden af den på forhånd bestemte målgruppe. Vi har på intet tidspunkt tænkt at vi ville lave en re-branding af Randers kommune. Dog har vi haft det i tankerne, at vores invention gerne skulle medvirke til at løfte byens image frem for det modsatte. Men altså kun implicit og som en lille del af en så stor opgave.
Vores setting er uklar i nutidsscenariet. Vi skal lave et nyt scenarie efter vores workshops mm. ved Tronholmparken i Randers for at vi til næste aflevering kan lave et fremtidsscenarie.
Vores 1. scenarie har været en igangsætter - en katalysator for os, idet den har indskrænket området og åbnet op for, at målgruppen kom på banen. Det har også klart et følelsesmæssigt element, jf. det oplevelsesøkonomiske aspekt.
Efter en indsnævring af projektet (og før en nu åbning) har vi nu to nye fokuspunkter:
- unge og deres værdier
- grønne områder
Vi trænger til at blive mere konkrete. Gå fra makroniveauet til mikroniveaut, hvilket vi netop også har gjort ved at beslutte os for en lokalitet - ved siden af den på forhånd bestemte målgruppe. Vi har på intet tidspunkt tænkt at vi ville lave en re-branding af Randers kommune. Dog har vi haft det i tankerne, at vores invention gerne skulle medvirke til at løfte byens image frem for det modsatte. Men altså kun implicit og som en lille del af en så stor opgave.
Vores setting er uklar i nutidsscenariet. Vi skal lave et nyt scenarie efter vores workshops mm. ved Tronholmparken i Randers for at vi til næste aflevering kan lave et fremtidsscenarie.
Vores 1. scenarie har været en igangsætter - en katalysator for os, idet den har indskrænket området og åbnet op for, at målgruppen kom på banen. Det har også klart et følelsesmæssigt element, jf. det oplevelsesøkonomiske aspekt.
Efter en indsnævring af projektet (og før en nu åbning) har vi nu to nye fokuspunkter:
- unge og deres værdier
- grønne områder
Brugerinvolverings-steder
Har lavet aftaler med følgende:
Underværket i Kulturhuset (ungemiljøet (klubben)): fra 13 ==> Her kan man komme og hænge ud.
- tiltænkt: Inspiration Card Workshoppen. Her møder vi de unge i deres fritid.
- kontakt til Ina ("de unge er vant til at der kommer nogen og snakker med dem om, hvad de laver"). Hun tager gerne med os derover for at præsentere os.
- i Ungemiljøet kommer folk fra 10.klasse og opefter.
- vi har aftalt kl 15.00
Randers statsskole: i frikvartererne 10-10.25 og 12.25-12.50. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Randers tekniske skole: holder rullende frikvarterer grundet de forskellige uddannelser på stedet. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Hvilke metoder?
Inspiration Card workshoppen tænker vi kan være med til at klarlægge nogle af de unges værdier, idet vi ønsker at erstatte teknologikortene med værdi-kort og derved sammensætte disse med domænekort. Domæner fra området omkring Tronholmparken eller parker generelt. Det er eksempelvis muligt, at de unge SELV skal frembringe værdikortene, mens vi - med hjælp fra Bthere workshoppen evt. - medtager domænekortene.
For at komplementere denne metode tænker vi, at nogle persolige kortlægninger over de unges færden i byen vil være en hjælp til at konkretisere projektet. Eksempelvis ved at undersøge, hvilke tematikker der udspiller sig om vinteren kontra en forestillet sommerdag (et scenarie). En undersøgelse af: Hvad de laver, hvor og hvorfor... Altsammen med udgangspunkt i Cultural Probing som metode.
Underværket i Kulturhuset (ungemiljøet (klubben)): fra 13 ==> Her kan man komme og hænge ud.
- tiltænkt: Inspiration Card Workshoppen. Her møder vi de unge i deres fritid.
- kontakt til Ina ("de unge er vant til at der kommer nogen og snakker med dem om, hvad de laver"). Hun tager gerne med os derover for at præsentere os.
- i Ungemiljøet kommer folk fra 10.klasse og opefter.
- vi har aftalt kl 15.00
Randers statsskole: i frikvartererne 10-10.25 og 12.25-12.50. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Randers tekniske skole: holder rullende frikvarterer grundet de forskellige uddannelser på stedet. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Hvilke metoder?
Inspiration Card workshoppen tænker vi kan være med til at klarlægge nogle af de unges værdier, idet vi ønsker at erstatte teknologikortene med værdi-kort og derved sammensætte disse med domænekort. Domæner fra området omkring Tronholmparken eller parker generelt. Det er eksempelvis muligt, at de unge SELV skal frembringe værdikortene, mens vi - med hjælp fra Bthere workshoppen evt. - medtager domænekortene.
For at komplementere denne metode tænker vi, at nogle persolige kortlægninger over de unges færden i byen vil være en hjælp til at konkretisere projektet. Eksempelvis ved at undersøge, hvilke tematikker der udspiller sig om vinteren kontra en forestillet sommerdag (et scenarie). En undersøgelse af: Hvad de laver, hvor og hvorfor... Altsammen med udgangspunkt i Cultural Probing som metode.
Intro til Bthere workshop i Randers
Vi har nu - med hjælp fra Loose Space begrebet - valgt en lokalitet. Nemlig Tronholmparken. Et stort, grønt og fladt område på den modsatte side af åen. Efter at have valgt en specifik lokalitet finder vi det nu passende, at give os i kast med Bthere workshoppen for at øge vores kendskab til netop dette område - til dets kontekst og indbyggere, mens vi selv er der.
Valg af kategorier
3 perceptioner: fysisk, socialt og digitalt
3 lag: valget stod mellem historisk, strategisk, praksisformer, stemninger(herunder indtryk, forstyrrelser, skrald..) og roller.
==> vi har valgt:
- Praksisformer (Hvad GØR man nu)
- Stemninger (Hvad FØLER man - inddrager et oplevelsesøkonomisk perspektiv/aspekt)
- Service (Hvad KAN man)
2 (3) design-spaces: offentligt rum, privat(e) rum (kan fx eksistere flere, alt efter digitale bobler osv.) (kommercielt rum)... Det private/offentlige spiller sammen med vores Loose space snak omkring åbenhed/lukkethed.
Vi har allerede afprøvet én workshop på træskibshavnen i Århus. Her anvendte vi post-its en masse. Disse tydeliggjorde de mange lag, der finder sted på en lokalitet. Vi har nu denne erfaring in mente med de mange lag. Når vi skal gennemføre workshoppen i egen by vælger vi dog at droppe post-it sedlerne og i stedet tage 3 forskellige farver tusher med for stadig at kunne tydeliggøre de forskellige dele af Bthere workshoppen - altså de forskellige perspektiver/briller, man tager på. Ud fra kortet trækker vi så streger ud på en stor hvid planche, hvor vi kan uddybe vores elementer/aspekter.
Valg af kategorier
3 perceptioner: fysisk, socialt og digitalt
3 lag: valget stod mellem historisk, strategisk, praksisformer, stemninger(herunder indtryk, forstyrrelser, skrald..) og roller.
==> vi har valgt:
- Praksisformer (Hvad GØR man nu)
- Stemninger (Hvad FØLER man - inddrager et oplevelsesøkonomisk perspektiv/aspekt)
- Service (Hvad KAN man)
2 (3) design-spaces: offentligt rum, privat(e) rum (kan fx eksistere flere, alt efter digitale bobler osv.) (kommercielt rum)... Det private/offentlige spiller sammen med vores Loose space snak omkring åbenhed/lukkethed.
Vi har allerede afprøvet én workshop på træskibshavnen i Århus. Her anvendte vi post-its en masse. Disse tydeliggjorde de mange lag, der finder sted på en lokalitet. Vi har nu denne erfaring in mente med de mange lag. Når vi skal gennemføre workshoppen i egen by vælger vi dog at droppe post-it sedlerne og i stedet tage 3 forskellige farver tusher med for stadig at kunne tydeliggøre de forskellige dele af Bthere workshoppen - altså de forskellige perspektiver/briller, man tager på. Ud fra kortet trækker vi så streger ud på en stor hvid planche, hvor vi kan uddybe vores elementer/aspekter.
tirsdag den 16. marts 2010
noter fra gruppesnak i Stedsteori
Gruppesnak:
Vores ungegruppe ønsker nok ikke at det er for planlagt!! De vil selv forme.
Randers er TÆT og så Østervold der er FOR ÅBEN – svært at gøre hyggeligt.
Tightspace: at noget er kontrolleret med lovgivning.
Uvenlig hård kantet opbygget i form og materialer.
Byen mangler udkig.
Deres ”tangkrog”, måske sammenligne med trætrapper ved biblioteket/Mølleparken > netop det at det er frit organiseret.
Stor styrke med vand og grønt altid.
Eksempler fra i dag, meget eventpræget, men måske noget der kunne hjælpe på Østervold.
Østervold laver risiko for at føle sig overvåget, uhensigtsmæssigt for unge.
Få de unge til selv at gøre det spændende.
De unge vil ses!
Vigtigt at lægge os tæt på busterminalen.
UNDERSØGE:
Sted til højre for regnskoven, th for broen modsat byen, måske lille trekantområde på venstre side af havnen.
”Klaser af lyd på plænen/langs vandet”
Kommunen planlægger søbad langt ud i fremtid på havnen, når udflyttet.
Lyd eller musik de selv tager med. Usb tilslutning.
Vi tror det ville appelere til de unge.
Hvordan kan vi lave noget der er helårs?? Eller vigtigere det fungerer på en årstid.
Tænk på forskellig vejr.
En form for overdækning?
OBS der bør være balance både ikke for åbent og for ikke for lukket. Føle tryghed men også skærmet.
LOOSESPACE PASSER TIL VORES MÅLGRUPPE
Bruge de unges trodsighed.
”det trodsige rum”
Lyd og musik
Gruppeinger
Fieldstudies i Mølleparken.
Måske undgå at det ikke bliver alt for spacit rent teknologisk og formgivningsmæssigt.
Social Innovation frem for teknisk. Lave nye handlingsrum der bidrager med noget nyt.
Undersøge:
Er der regler?
Hvor højt må man spille?
Opvarmede jakker.... eller tæpper.
Andre grupper kan også være velkomne, overvej andres måder at bruge stedet til!
Ældre – borde og stole
Unge – trapper og utraditionel siddepladser.
noter Hannah
Vores ungegruppe ønsker nok ikke at det er for planlagt!! De vil selv forme.
Randers er TÆT og så Østervold der er FOR ÅBEN – svært at gøre hyggeligt.
Tightspace: at noget er kontrolleret med lovgivning.
Uvenlig hård kantet opbygget i form og materialer.
Byen mangler udkig.
Deres ”tangkrog”, måske sammenligne med trætrapper ved biblioteket/Mølleparken > netop det at det er frit organiseret.
Stor styrke med vand og grønt altid.
Eksempler fra i dag, meget eventpræget, men måske noget der kunne hjælpe på Østervold.
Østervold laver risiko for at føle sig overvåget, uhensigtsmæssigt for unge.
Få de unge til selv at gøre det spændende.
De unge vil ses!
Vigtigt at lægge os tæt på busterminalen.
UNDERSØGE:
Sted til højre for regnskoven, th for broen modsat byen, måske lille trekantområde på venstre side af havnen.
”Klaser af lyd på plænen/langs vandet”
Kommunen planlægger søbad langt ud i fremtid på havnen, når udflyttet.
Lyd eller musik de selv tager med. Usb tilslutning.
Vi tror det ville appelere til de unge.
Hvordan kan vi lave noget der er helårs?? Eller vigtigere det fungerer på en årstid.
Tænk på forskellig vejr.
En form for overdækning?
OBS der bør være balance både ikke for åbent og for ikke for lukket. Føle tryghed men også skærmet.
LOOSESPACE PASSER TIL VORES MÅLGRUPPE
Bruge de unges trodsighed.
”det trodsige rum”
Lyd og musik
Gruppeinger
Fieldstudies i Mølleparken.
Måske undgå at det ikke bliver alt for spacit rent teknologisk og formgivningsmæssigt.
Social Innovation frem for teknisk. Lave nye handlingsrum der bidrager med noget nyt.
Undersøge:
Er der regler?
Hvor højt må man spille?
Opvarmede jakker.... eller tæpper.
Andre grupper kan også være velkomne, overvej andres måder at bruge stedet til!
Ældre – borde og stole
Unge – trapper og utraditionel siddepladser.
noter Hannah
mandag den 15. marts 2010
Efter cafemøde + de næste træk
Fra oponentgruppen
• Få opgaven til at komme ned på et konkret niveau – vi er oppe på et meget højt flyvsk niveau
• Drop brandingen og fokuser på jeres målgruppe så de oprindelige målsætninger fra 2017 og opgaveformuleringen bliver opfyldt
Gå tilbage og se tilbage på de opgaver 2017 stillede
• Interager med brugerne og bestem et sted
• Vi har meget frie hænder – fordi arkitekten er så svær at få noget ud af. Dette kan dog også være hæmmende fordi at alt står åbent, så vi må tage nogle beslutninger fordi alt er på et overordnet plan pt. (det er sikkert også derfor vi er hvor vi er nu, idet vi bevæger os udefra og ind)
Generelle råd fra Ditte og Jonas:
• Tag udgangspunkt i stederne og hvad de betyder. F.eks hvad er en togstation, hvad er en passage? – arbejd med disse tematikker
• Ideen skal kunne følges igennem hele processen, fra start til slut
• Forhold jer til virkeligheden, men lad jer ikke begrænse af den ->brug fantasien
• At tilpasse værktøjerne og metoderne efter behov og reflektere over dette er godt.
• Tænk over kommunens vs. Egne interesser – egne interesser skal have første prioritet
• Husk kort i fremlæggelsen
• Steder og personer kan godt blive valgt på baggrund af inputs fra byen
• Forhold jer til samarbejdpartnernes rolle
• Hvilket sted og hvilken målgruppe – træf nogle valg
• Vi skal helt ned i skidtet når sted og målgruppe er valgt – så skal der undersøges dybt
• Arbejd med dem der allerede bor i byen – også dem udover den kreative klasse
• Husk de ting vi lærte sidste semester samt vores fagligheder!
• Vi skal til at handle (konvergens og divergens)
To do
• Vide hvad om de unge?
o finde bedst egnede metode til at få dette ud af dem
o se på hvordan og hvor de unge opholder sig i Århus - biblioteket
o lave en extreme character – de unge mødre pige i Randers/en rebel fra Århus
• snakke med nogen tilfældige
o hvad synes de om at bo i Randers?
o Godt/skidt
• Langtidsplan
o til næste aflevering
• FÅ styr på bloggen og dennes indhold/skab overblik over hvad vi ved ”so far”
o Refleksion, beslutning ->blog overskrifter
o Skrive nogle afsnit og vis hvordan vi er nået deril hvor vi er – beslutninger og indputs, handling
o Indsætte billederne og fortæl hvad vi synes om dem og stederne
• Kontakte unge organisationer
o ->de unge kan være sløve
• Sparring på - hvordan?
• Steder og skoler man kan lave undersøgelser?
o Vi vil gerne have respons her og nu på grund af vores tid
• Briefe kommune-samarbejdspartnere især kultur anne-mette
• Benspænd,
o ikke branding? – noget for borgerne
• Måske vælge ord, visioner,
o egentlig ->hvad vi vil om ungeområde organisering, info, kommunikation, aktivitet
• finde fokuspunkter fra Århus 2017s visioner og opgaveformuleringen = hvad vil vi arbejde videre med
• overveje samarbejdpartnernes rolle i projektet, hvordan skal de behandles. Fx kommunen
NB ! finde ud af hvad det er der skal foregå i Ridehuset i April
• Få opgaven til at komme ned på et konkret niveau – vi er oppe på et meget højt flyvsk niveau
• Drop brandingen og fokuser på jeres målgruppe så de oprindelige målsætninger fra 2017 og opgaveformuleringen bliver opfyldt
Gå tilbage og se tilbage på de opgaver 2017 stillede
• Interager med brugerne og bestem et sted
• Vi har meget frie hænder – fordi arkitekten er så svær at få noget ud af. Dette kan dog også være hæmmende fordi at alt står åbent, så vi må tage nogle beslutninger fordi alt er på et overordnet plan pt. (det er sikkert også derfor vi er hvor vi er nu, idet vi bevæger os udefra og ind)
Generelle råd fra Ditte og Jonas:
• Tag udgangspunkt i stederne og hvad de betyder. F.eks hvad er en togstation, hvad er en passage? – arbejd med disse tematikker
• Ideen skal kunne følges igennem hele processen, fra start til slut
• Forhold jer til virkeligheden, men lad jer ikke begrænse af den ->brug fantasien
• At tilpasse værktøjerne og metoderne efter behov og reflektere over dette er godt.
• Tænk over kommunens vs. Egne interesser – egne interesser skal have første prioritet
• Husk kort i fremlæggelsen
• Steder og personer kan godt blive valgt på baggrund af inputs fra byen
• Forhold jer til samarbejdpartnernes rolle
• Hvilket sted og hvilken målgruppe – træf nogle valg
• Vi skal helt ned i skidtet når sted og målgruppe er valgt – så skal der undersøges dybt
• Arbejd med dem der allerede bor i byen – også dem udover den kreative klasse
• Husk de ting vi lærte sidste semester samt vores fagligheder!
• Vi skal til at handle (konvergens og divergens)
To do
• Vide hvad om de unge?
o finde bedst egnede metode til at få dette ud af dem
o se på hvordan og hvor de unge opholder sig i Århus - biblioteket
o lave en extreme character – de unge mødre pige i Randers/en rebel fra Århus
• snakke med nogen tilfældige
o hvad synes de om at bo i Randers?
o Godt/skidt
• Langtidsplan
o til næste aflevering
• FÅ styr på bloggen og dennes indhold/skab overblik over hvad vi ved ”so far”
o Refleksion, beslutning ->blog overskrifter
o Skrive nogle afsnit og vis hvordan vi er nået deril hvor vi er – beslutninger og indputs, handling
o Indsætte billederne og fortæl hvad vi synes om dem og stederne
• Kontakte unge organisationer
o ->de unge kan være sløve
• Sparring på - hvordan?
• Steder og skoler man kan lave undersøgelser?
o Vi vil gerne have respons her og nu på grund af vores tid
• Briefe kommune-samarbejdspartnere især kultur anne-mette
• Benspænd,
o ikke branding? – noget for borgerne
• Måske vælge ord, visioner,
o egentlig ->hvad vi vil om ungeområde organisering, info, kommunikation, aktivitet
• finde fokuspunkter fra Århus 2017s visioner og opgaveformuleringen = hvad vil vi arbejde videre med
• overveje samarbejdpartnernes rolle i projektet, hvordan skal de behandles. Fx kommunen
NB ! finde ud af hvad det er der skal foregå i Ridehuset i April
onsdag den 3. marts 2010
Onsdag den 3. marts
Interessenternes visioner
Vi har endnu ikke selv så mange nye visioner siden vi sidst snakkede om dem, men vi ved, at de er lige på tungen. Til gengæld har vi fået klargjort de 2 store interessenter, Randers Kommunes og Århus 2017’ visioner. Det videre arbejde vil se på hvilke fællesnævnere vi kan finde imellem disses visioner og hvilke der kunne være interessante at arbejde videre med at opnå i forhold til Randers’ unge. Disse fællesnævnere og fokuspunkter håber vi vil kunne fungere som fundament for at kunne kontakte de unge i Randers.
Egne overordnede visioner
• Læringsprocess – vi skal tilegne os nye redskaber
• Miljørigtig intervention – vi vil have miljøets bedste in mente i vores
intervention
Randers kommunes visioner
• Ønsker at bidrage til at nedbringe co2 udslippet
• Ønsker øget tilflytning
• Ændrede segmenter til byen (akademikere og børnefamilier)
• Fastholde og udbygge kommunens handelsopland bilag 1
• Bevare by-kernens særlige arkitektoniske og oplevelsesmuligheder
• Beliggenheden ved havn og å skal udnyttes (fremhævelse af Gudenåen)
• Boligarealet skal opretholdes eller øges mens kontorarealet skal formindskes.
• Lave oplevelser på en anden måde – lys
• Ville gerne være kendt som flodbyen og for begreberne kvalitet og nærvær
• Lange seje træk frem for hurtige begivenheder
Århus 2017’ visioner
De endelige målsætninger kommer i år 2011.
Vi har lagt væk på de målsætninger hvor byen og regionen er nævnt.
• En udforskning af perspektiverne i arbejdet med byens fysiske dimension i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen.
• Mere kulturel planlægning.
• Højne den international e profil for byen og regionen
• Understøtte den langsigtede kulturelle udvikling
• Skabe en større selvbevidsthed og stolthed – langsigtet effekt
• Bedre image og brand for byen og regionen
• Fejre byen og regionens historie.
• Skabe større interesse for kulturlivet for tilrejsende, konferencer og borgerne.
• Forny og styrke dialogen byen
• Et skelsættende år
• En ny generation af kulturel infrastruktur
• Mangfoldighed i byen
• En by i samklang med sin samtid og med verden
Interessenternes visioner
Vi har endnu ikke selv så mange nye visioner siden vi sidst snakkede om dem, men vi ved, at de er lige på tungen. Til gengæld har vi fået klargjort de 2 store interessenter, Randers Kommunes og Århus 2017’ visioner. Det videre arbejde vil se på hvilke fællesnævnere vi kan finde imellem disses visioner og hvilke der kunne være interessante at arbejde videre med at opnå i forhold til Randers’ unge. Disse fællesnævnere og fokuspunkter håber vi vil kunne fungere som fundament for at kunne kontakte de unge i Randers.
Egne overordnede visioner
• Læringsprocess – vi skal tilegne os nye redskaber
• Miljørigtig intervention – vi vil have miljøets bedste in mente i vores
intervention
Randers kommunes visioner
• Ønsker at bidrage til at nedbringe co2 udslippet
• Ønsker øget tilflytning
• Ændrede segmenter til byen (akademikere og børnefamilier)
• Fastholde og udbygge kommunens handelsopland bilag 1
• Bevare by-kernens særlige arkitektoniske og oplevelsesmuligheder
• Beliggenheden ved havn og å skal udnyttes (fremhævelse af Gudenåen)
• Boligarealet skal opretholdes eller øges mens kontorarealet skal formindskes.
• Lave oplevelser på en anden måde – lys
• Ville gerne være kendt som flodbyen og for begreberne kvalitet og nærvær
• Lange seje træk frem for hurtige begivenheder
Århus 2017’ visioner
De endelige målsætninger kommer i år 2011.
Vi har lagt væk på de målsætninger hvor byen og regionen er nævnt.
• En udforskning af perspektiverne i arbejdet med byens fysiske dimension i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen.
• Mere kulturel planlægning.
• Højne den international e profil for byen og regionen
• Understøtte den langsigtede kulturelle udvikling
• Skabe en større selvbevidsthed og stolthed – langsigtet effekt
• Bedre image og brand for byen og regionen
• Fejre byen og regionens historie.
• Skabe større interesse for kulturlivet for tilrejsende, konferencer og borgerne.
• Forny og styrke dialogen byen
• Et skelsættende år
• En ny generation af kulturel infrastruktur
• Mangfoldighed i byen
• En by i samklang med sin samtid og med verden
spørgsmålsbloggen - her kan vi skrive de spørgsmål som vi gerne vil have besvaret
spørgsmål til de unge:
Hvor opholder du dig i din fritid?
Hvad vil du efter skolen ?
Har du planer om at blive i Randers? Hvorfor/ikke?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Spørgsmål til kulturperson:
Hvordan anvendes byrummet? lejlighedsvist altid?
Spørgsmål til borgere:
Hvor er det at det sker?
Hvad fungerer ikke ?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Hvor opholder du dig i din fritid?
Hvad vil du efter skolen ?
Har du planer om at blive i Randers? Hvorfor/ikke?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Spørgsmål til kulturperson:
Hvordan anvendes byrummet? lejlighedsvist altid?
Spørgsmål til borgere:
Hvor er det at det sker?
Hvad fungerer ikke ?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Udvidet 1. aflevering
1. aflevering
A3 Farve, fotos og 3 fokuspunkter.
Baggrund
Randers’ egen identitetsforståelse (statements)
- Hvad er Randers’ identitet? Kan 2017-forløbet være med til at tydeliggøre – eller skabe? - en(ny) identitet?
- Er Randers en lille metropol eller en stor provinsby?
- Kan man tale om problemstillingen: Image ≠ Identitet? Og altså anvende gruppens brand- kundskaber som metodisk
grundlag og udgangspunkt for interventionen?
- Kan 2017-forløbet være med til at danne et gensidigt afhængighedsforhold ml Århus og Randers (og de andre
regionsbyer – skabe synergi i regionen). Altså: Kan forløbet gøre Randers unik i forhold til Århus, men alligevel skabe det
dialektiske afhængighedsforhold?
- Skal vi være opmærksomme på, hvornår vi arbejder med identitet, og hvornår vi arbejder med image?
Fra ”Forslag til Kommuneplan 2009”:
Bykernen
Bykernen er samtidig det koncentrerede udtryk for byens identitet. Den er det vigtigste mødested i byen, et brændpunkt for byens kultur, detailhandel og service. Herfra er byen vokset. (Kommuneplanen, p. 38)
At bevare OG udvikle det historiske særpræg på én gang
Randers’ historisk betingede særegne træk kan være svært at fastholde. Denne udvikling er måske naturlig, men ikke altid ønskelig. Både af hensyn til konkurrencen, der består mellem byerne, og identiteten samt fornemmelsen af ”at høre til”, er det nødvendigt for Randers at bevare og ikke mindst at udvikle sit særpræg.
(Kommuneplanen, p.42)
Byens unikke placering ved å og fjord
Randers Havn er Danmarks eneste flodhavn. (Kommuneplanen, p. 72)
Fra folderen ”Kulturpolitik”:
Børn & kulturel identitet
Børns dannelse og kulturelle identitet skabes i dag også igennem digitale kulturtilbud. I de kulturelle tilbud til børn skal vi indtænke de nye digitale muligheder, der før det muligt at anvende tilbuddene, uanset hvor man bor i kommunen.
(Kulturpolitik, p. 6, Visioner frem mod 2016)
Kommunalreformens rystelser af den nationale og personlig identitet(2007).
Den nye sammensætning af lokalsamfundet → at [den enkelte borger] oplever en ny balance mellem lokalsamfund og den nu noget større kommune. Vi er alle blevet del af et geografisk og demografisk større fællesskab. Her gælder det om at bevare de gode egenskaber ved de mindre lokalsamfund og den øgede volumen, som den nye storkommune kan give os. (Kulturpolitik, p. 12, Visioner frem mod 2016)
Kulturen = lim!
Kulturen er med andre ord en sammenhængskraft for den nye kommune både indadtil og udadtil. Gennem kulturen og kulturarven kan vi undersøge og forstå vores identitet. (Kulturpolitik, p. 13, Visioner frem mod 2016)
Angående IMAGE-begrebet
Fælles erfaringer i forbindelse med at blive europæiske kulturhovedstad: at der skabes et bedre image og brand for byen og regionen, både nationalt og internationalt. (Kulturpolitik, p. 2, ”oversigt”). Desuden også: [...]større selvbevidsthed og stolthed i byen og regionen (ibid)
Post-it noter til tavlen
- Fra industriby → Vidensby → ? (en evt. re-branding kan medføre et nyt aspekt)
- Spg. til de unge: Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (eller en specifik bydel) speciel?
- Visioner for 2017 i én af de første faser: At vi tænker i drømmebilleder. Begrebet utopi ok. Se 2017, ”processen”, side 2.
- Problemstillinger: Beliggenheden (lus ml 2 negle), lavtuddannede, ungdommen i spil, manglende koordination. For lidt plads/flaskehals.
- Potentiale: Rigt kulturliv, ildsjæle, fantastisk historie og arkitektur (bevaringsværdighed), stort vækstlag
FOKUSPUNKTER:
Fokuspunkt - Imageforbedring:
Hvor stort er imageproblemet reelt? Set internt og eksternt. På baggrund af egen umiddelbar viden om Randers, samt det udleverede SWOT materiale, virker det til, at Randers stadig ligger under for rygter om at være en voldelig og kriminel by, selvom dokumentation viser det er 15 år siden byen kæmpede med dette. Dette image vil vi undersøge nærmere, med henblik på at skabe en intervention der bliver et aktiv for byen.
(Note SWOT)
Fokuspunkt - Ungdommen i spil:
Randers har flere velfungerende ungdomsorganisationer - Ungdomsskolen herunder Generatorerne, Kaosambassaden, Egnsteatret, Musikskolen, Cafe Von Hatten samt aktive skoler, gymnasium og handelsskole. Fra de der dagligt arbejder med byens unge tegnes et billede af en gruppe, der er let at få kontakt med via organisationerne og er præget af bredde, forskellighed, talent og engagement. Vores undersøgelsesfokus er gruppen fra 10. klasse og frem til slutningen af ungdomsuddannelserne, med det mål at afdække hvad der skal til for både at fastholde og tiltrække denne gruppe.
(Note baggrundsmateriale SWOT-citatsider om ungdom)
Problematikker/mulige indsnit:
- De ressourcestærke unge forlader byen efter endt ungdomsuddannelse.
- Der er plads til nytænkning i forhold til at kommunikere med de unge.
- Mangler et organ til at koordinere de unges tiltag.
- Ungdomshus/ungdomskulturhus.
- Byrummet bliver ikke brugt tilstrækkeligt.
- Mere mobilitet i ungdomsfaciliteter, så man når til de unge i omegnsbyer.
- Lokale medier er uambitiøse i forhold til de unge.
- Behov for ressourcer til helt almindelige velfungerende unge.
- Randersugen er for dem over 35.
(Note baggrundsmateriale swot-citatsider om ungdom)
Fokuspunkt/Ændringspotentiale - Befolkningstilvækst:
Randers Kommune har et specifikt mål med hensyn til befolkningstilvæksten: 100.000 indbyggere inden 2016. Med en nuværende befolkning på ca. 93.000, og en årlig tilflytning på ca. 500, kræver det altså en højere tilvækst. Yderligere skulle denne tilflytning gerne, i højere grad end nu, bestå af segmenterne børnefamilier og personer med længerevarende uddannelser. Hvilke faktorer er afgørende for dette?
( Note bygger på første møde med kontaktpersoner i Randers kommune )
mandag den 1. marts 2010
Diverse frustrationer
Vi mangler og SØGER det håndgribelige (slutningen af februar)
- Frustration over at have læst, hvordan vi bestemt ikke kan tro, vi er etnografer. Men hvad er og kan vi så?
- Er en designproces altid sådan her? Totalt søgende, famlende og uhåndgribelig? (fx er én i gruppen fra Design instituttet og derfor bekendt med designprocesser, mens én fra Handelshøjskolen møder sin modpol mht. arbejdsmåde. I en designproces findes ikke et kendt slutprodukt.)
- Hvordan skal vi tage fat? Handler det hele om at tegne billeder?
Hvad gør vi? Løsning: Vi må tage værktøjerne til os - de er nødvendige og det er dem, vi har.
Læring: Vores søgen efter noget håndgribeligt betoner meget tydeligt, hvordan operative billeder, visioner og scenarier er værktøjer, vi virkelig SKAL tage til os. Det er værktøjer, der gør diverse flygtige tanker og refleksioner konkrete og som skaber et fælles grundlag/en fælles forståelse for, hvad hinanden tænker.
Desuden hjælper visualiseringerne også med til at understøtte hukommelsen for flere af gruppens medlemmer. Den fælles forståelse kom også tydeligt til udtryk efter 1. møde med Randers Kommunens repræsentanter, idet en af kontaktpersonerne meget ofte støttede sig til diverse landkort, modeltegninger osv. Herfra har vi altså fået samme visualiserede udgangspunkt!
- Frustration over at have læst, hvordan vi bestemt ikke kan tro, vi er etnografer. Men hvad er og kan vi så?
- Er en designproces altid sådan her? Totalt søgende, famlende og uhåndgribelig? (fx er én i gruppen fra Design instituttet og derfor bekendt med designprocesser, mens én fra Handelshøjskolen møder sin modpol mht. arbejdsmåde. I en designproces findes ikke et kendt slutprodukt.)
- Hvordan skal vi tage fat? Handler det hele om at tegne billeder?
Hvad gør vi? Løsning: Vi må tage værktøjerne til os - de er nødvendige og det er dem, vi har.
Læring: Vores søgen efter noget håndgribeligt betoner meget tydeligt, hvordan operative billeder, visioner og scenarier er værktøjer, vi virkelig SKAL tage til os. Det er værktøjer, der gør diverse flygtige tanker og refleksioner konkrete og som skaber et fælles grundlag/en fælles forståelse for, hvad hinanden tænker.
Desuden hjælper visualiseringerne også med til at understøtte hukommelsen for flere af gruppens medlemmer. Den fælles forståelse kom også tydeligt til udtryk efter 1. møde med Randers Kommunens repræsentanter, idet en af kontaktpersonerne meget ofte støttede sig til diverse landkort, modeltegninger osv. Herfra har vi altså fået samme visualiserede udgangspunkt!
Metode-overvejelser
Vi har diskuteret diverse måder, hvorpå vi kan gå til opgaven. De umiddelbare metoder og tilhørende refleksioner er:
At kontakte befolkningen via lokalpressen:
Kan skrive læserbreve (Den Gode Historie om el fra Randers). Eller mulighed for at tegne deres drømmebillede af Randers – et fremtidsscenarie.
MEN: Bevidste om, at avisen først og fremmest rammer husejere og ikke lejere eller de unge. Og at det generelt er den samme skare, der ytrer sig i sådanne tilfælde. Så hvordan kan vi få den tavses drømmebillede italesat eller synliggjort?
Kan give et pejlemærke fra brugeren (borgeren)
At kontakte den randrusianske befolkning på gaden - i deres hverdagskontekst.
OBS: Ikke ved at stå som facere, der kan forveksles med diverse frivillige organisationer, men ved eksempelvis at have placeret en stor tavle et trafikeret sted i byen, hvor folk kan give deres mening til kende om Randers.
- Evt skrive 3 stikord om byen.
En anden måde er ved selv at være tilstede omkring et bord eller lignende, hvor der ligger diverse tegneudstyr. Randrusianerne kan her få mulighed for at tegne et nutids- ELLER drømmescenarie af byen.
I 2017-folderen, "processen", side 2, står der: Vi opfordrer til at arbejde med fremtidsscenarier og drømmebilleder for det nære og det globale. Særligt at man tør arbejde med begrebet utopier, og at rigtigt mange deltager og bidrager med deres drømmebilleder af byen [Århus]
Overført: Hvad er randrusianernes drømmebillede af Randers?
At kontakte venner/bekendte via Facebook
For at få be/afkræftet behovet for et imageløfte. Hvad tænker vores nære/fjerne omgangskreds om byen?
OBS: Vil afskære den yngste og ældre/ældste generation grundet mediet. Men det vil være oplagt at anvende dette sociale medie, hvis vi ønsker at holde fokus på ungdommen i Randers.
At kontakte befolkningen i byer uden for Randers - fx Århus
For at høre, hvilke ord de associerer byen Randers med.
Eksempelvis ved at medtage et associationsark, de har mulighed for at blive inspireret af, når vi standser dem i deres gøremål for et kort øjeblik. Vi ønsker at imødegå dem i deres hverdagslige kontekst, og vil derfor ikke virke anmassende og ”truende” på dem.
Det vil eksempelvis være en fordel blot at være én, der kontakter enkeltpersoner, og en eller to der kontakter grupperinger. Så kommer situationen ikke til at virke som to ikke-jævnbyrdige personer.
Via deltagerobservationer:
Overensstemmelser mellem saying/doing?
Hvor samles folk? og hvem? og hvornår? Kan være et indledende stadie til et kvalitativt interview, hvor et hvorfor kan besvares...
At få ungdommen til at kortlægge dagens ruter på et Randers-kort
EFTER at have besluttet, at vores segment er "ungdommen", har vi overvejet at besøge enten:
- 10. klasses elever, for at høre nærmere om deres fremtidsplaner.
- 3.g'ere, der måske står på spring til at flytte fra byen: Hvorfor? Har de planer om at vende tilbage? Hvorfor/ikke?
DISKUSSION:
Skal vi bare skyde med spredehagl fra starten, før vi indsnævrer ud fra vores informationer og mavefornemmelse? Eller skal vi vælge én metode.
Her er gruppens tværfaglighed virkelig kommet til sin ret, idet det er kommet tydeligt til udtryk, hvordan tidligere erfaringer med kommunikation og informationsindsamling har indprentet sig. Vi har med baggrund i dette bl.a. diskuteret vigtigheden af at arbejde ud fra den ”rigtige” information og det rigtige grundlag. Ellers kan projektet lide under det i sidste ende. Derfor vælger vi at være meget målrettet med den/de metoder, vi vælger! Dog med den viden, at én metode sjældent står alene.Vi skal plukke i metoder og tilpasse dem til netop vores projekt jf. det faktum, at en designproces ikke kan komprimeres til én enkelt model.
At kontakte befolkningen via lokalpressen:
Kan skrive læserbreve (Den Gode Historie om el fra Randers). Eller mulighed for at tegne deres drømmebillede af Randers – et fremtidsscenarie.
MEN: Bevidste om, at avisen først og fremmest rammer husejere og ikke lejere eller de unge. Og at det generelt er den samme skare, der ytrer sig i sådanne tilfælde. Så hvordan kan vi få den tavses drømmebillede italesat eller synliggjort?
Kan give et pejlemærke fra brugeren (borgeren)
At kontakte den randrusianske befolkning på gaden - i deres hverdagskontekst.
OBS: Ikke ved at stå som facere, der kan forveksles med diverse frivillige organisationer, men ved eksempelvis at have placeret en stor tavle et trafikeret sted i byen, hvor folk kan give deres mening til kende om Randers.
- Evt skrive 3 stikord om byen.
En anden måde er ved selv at være tilstede omkring et bord eller lignende, hvor der ligger diverse tegneudstyr. Randrusianerne kan her få mulighed for at tegne et nutids- ELLER drømmescenarie af byen.
I 2017-folderen, "processen", side 2, står der: Vi opfordrer til at arbejde med fremtidsscenarier og drømmebilleder for det nære og det globale. Særligt at man tør arbejde med begrebet utopier, og at rigtigt mange deltager og bidrager med deres drømmebilleder af byen [Århus]
Overført: Hvad er randrusianernes drømmebillede af Randers?
At kontakte venner/bekendte via Facebook
For at få be/afkræftet behovet for et imageløfte. Hvad tænker vores nære/fjerne omgangskreds om byen?
OBS: Vil afskære den yngste og ældre/ældste generation grundet mediet. Men det vil være oplagt at anvende dette sociale medie, hvis vi ønsker at holde fokus på ungdommen i Randers.
At kontakte befolkningen i byer uden for Randers - fx Århus
For at høre, hvilke ord de associerer byen Randers med.
Eksempelvis ved at medtage et associationsark, de har mulighed for at blive inspireret af, når vi standser dem i deres gøremål for et kort øjeblik. Vi ønsker at imødegå dem i deres hverdagslige kontekst, og vil derfor ikke virke anmassende og ”truende” på dem.
Det vil eksempelvis være en fordel blot at være én, der kontakter enkeltpersoner, og en eller to der kontakter grupperinger. Så kommer situationen ikke til at virke som to ikke-jævnbyrdige personer.
Via deltagerobservationer:
Overensstemmelser mellem saying/doing?
Hvor samles folk? og hvem? og hvornår? Kan være et indledende stadie til et kvalitativt interview, hvor et hvorfor kan besvares...
At få ungdommen til at kortlægge dagens ruter på et Randers-kort
EFTER at have besluttet, at vores segment er "ungdommen", har vi overvejet at besøge enten:
- 10. klasses elever, for at høre nærmere om deres fremtidsplaner.
- 3.g'ere, der måske står på spring til at flytte fra byen: Hvorfor? Har de planer om at vende tilbage? Hvorfor/ikke?
DISKUSSION:
Skal vi bare skyde med spredehagl fra starten, før vi indsnævrer ud fra vores informationer og mavefornemmelse? Eller skal vi vælge én metode.
Her er gruppens tværfaglighed virkelig kommet til sin ret, idet det er kommet tydeligt til udtryk, hvordan tidligere erfaringer med kommunikation og informationsindsamling har indprentet sig. Vi har med baggrund i dette bl.a. diskuteret vigtigheden af at arbejde ud fra den ”rigtige” information og det rigtige grundlag. Ellers kan projektet lide under det i sidste ende. Derfor vælger vi at være meget målrettet med den/de metoder, vi vælger! Dog med den viden, at én metode sjældent står alene.Vi skal plukke i metoder og tilpasse dem til netop vores projekt jf. det faktum, at en designproces ikke kan komprimeres til én enkelt model.
Links til "huske-bloggen"
HA'erne har ingen at slås med (juni 2009)
http://amtsavisen.dk/article/20090617/RAM/575107746
Fællesskabet har sejret (juni 2009)
http://amtsavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090618/RAM/173812427/0/DHS
Fremtidens foreningshus
http://foreningshuset.rgfgym.dk/default.asp?side=fremtid&hvad=1
børnehuset himmeldalen
http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning_B%C3%B8rnehuset_Himmeldalen_%24%2488
Artikel om Gps undersøgelse i randers om unges færden.
http://amtsavisen.dk/article/20090617/RAM/575107746
Fællesskabet har sejret (juni 2009)
http://amtsavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090618/RAM/173812427/0/DHS
Fremtidens foreningshus
http://foreningshuset.rgfgym.dk/default.asp?side=fremtid&hvad=1
børnehuset himmeldalen
http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning_B%C3%B8rnehuset_Himmeldalen_%24%2488
Artikel om Gps undersøgelse i randers om unges færden.
Gruppemøde den 1.marts
Mandag den 1. marts
Opsummering fra mødet med Randers kommune
•Identitetsproblemer i Randers angående om man vil være en lille metropol eller en stor provinsby. Vi vil undersøge identiteten og visionerne i det udleverede materiale.
•Vi beslutter at vi ikke vil lade os begrænse af de fremtidsplaner som kommunen har fortalt om, hvis vi oplever at noget kunne udvikles bedre. F.eks. at udbygge byen ned mod vandet – hvis andet kunne være bedre, vil vi foreslå dem dette.
•Vi snakker lidt om en re-branding af Randers som reddefinerer hvem Randers er og gerne vil være i femrtiden som by – dette kommer af at vi igennem vores observationer samt møde med Randers kommune mener, at Randers faktisk er en rigtig dejlig by, men ingen kender til de tilbud som eksisterer. ikke nødvendigvis en brandingkampagne, men nogle tiltag som vil virke som et slags statement om hvem man gerne vil være som kommune i fremtiden.
•Vi skal passe på ikke kun at hænge fast i byplanlægningen bare fordi vores møde med Randers kommune var i form af en repræsentant fra stadsarkiteksterne. – i stedet vil vi gerne have mere info fra kulturrepræsentanten, som også var til stede under mødet.
•Under mødet blev det udtalt: ”At vi i forhold til Århus 2017 projektet, ikke håber, at vi skal stå i skyggen af Århus”. For at undgå dette vil vi tage udgangspunkt i Randers’ identitet i en sådan grad, at vi kan signalere Randers’ selvstændighed.
•Randers kommunens mål: at blive 100.000 indbyggere i år 2016 – de er 93.000 nu. – måske skulle vi tage hensyn til dette i vores projekt?
Nuværende irritation
-At de skulpturer og byporte som Randers har virkelig mange af, og som er sat op over det hele i byrummet ikke har uden nogen som helst sammenhæng, funktion eller historie, som forklarer deres eksistens.
De har så meget kunst som ikke giver noget liv eller merværdi til byrummet – efter vores mening. Hvorfor tager man ikke nogen lokale kunstnere og giver dem muligheden for at lave byportene til byen og vise hvad de duer til, som repræsentation af Randers’ kommunes indbyggeres evner.
-Irritation over Randers kommunes snak om, at de er nødt til at have akademiske uddannelser/eller akademiske borgere for at løse deres problemer. F.eks. mente de at cafemiljøet og udviklingen i byen lider på grund af en mangel på studerende.
Vi mener dog, at det er urealistisk at få akademiske uddannelser til Randers, men vi tror godt på, at Randers kan tiltrække det akademiske segment. (Randers vil satse på børnefamilierne som hverken, Horsens, Skanderborg eller Silkeborg satser på.
-Irritation over at Randers i deres fremtidsplaner generelt er meget tilbage skuende. F.eks. at man konstant vender tilbage til den gamle kulturarv eller de tidligere "kendisser" som kommer fra byen. Vi synes der er nok områder som peger tilbage på Randers før i tiden - hvad med fremtiden?
Pointe: Randers skal ikke sige for mange gange ”hvad er det vi mangler….” men ”vi har…”- vi mener, at dette bunder i den frustration kommunen har om, om man ser sig selv som en storby eller en provinsby.
pludselig brugerindragende ide: kunne man få folk i forskellige aldersgrupper til at kortlægge deres bevægelser i byrummet for at få beskrevet de forskellige aldersgruppers færden? Et anderledes bykort. (Situationisterne)
Pointe: Vi vil gerne stå i kontrast eller opposition til Århus og de andre omkringliggende byer!
• Reflektion over formuleringen i opgaven
Hvad betyder det at intervenerer?
En indgriben, man rusker op i det forløb som måske ellers ville have udviklet sig. Det behøver ikke være fysisk, men det kan også være et møde mellem mennesker - et socialt aspekt. Ikke nødvendigvis forandring.
Vil vi forbedre, forandre, forny eller redefinere?
Hvad er det offentlige rum?
Et sted som alle kan komme til, man kan godt kræve en entrépris, men alle har adgang dertil. Rrummet kan være begrænset i åbenheden i forhold til interesser, priser, f.eks. udannelsesmæssigt begrænsende i forhold til viden. Semioffentligt.
Vision:
Vi vil helt sikkert forbedre, fordi vi i vores vision har bestemt os for, at vi ikke vil forværre det image som Randers har i forvejen.
• Lave før scenarier ud fra:
- citater
- swot
- mand fra gaden
- observationer
Vi laver før scenariet som en dialog mellem en iboende Randrusianer som repræsenterer Randers’ identitet og en Århusianer som repræsenterer Randers image. Dette gøres for at præsentere de dilemmaer og foskellige synspunkter vi har oplevet indtil nu.
Ide til Fremtidsscenarie:
Et fristed – borgernes plads.
Michael tjekker: bande og kriminalitets problemer og deres indflydelse i dag.
• Fokuspunkter ud fra scenarie
o image. Vi synes Randers har utrolig meget at byde på og synes at det e synd at de stadig kun er kendt for nogle dårlige ting som skete for 15 år siden.
o Unge. Kommunen mener der mangler tiltag til de unge og som vi ser byen er vi enige i denne holdning. Derfor vil vi gerne arbejde med at gøre byen mere attraktiv for de unge, fordi vi også mener at dette kunne være med til at sørge for at Randers fik flere indbyggere.
o Befolkningstilvækst. Bibeholdning og tilflytning.
• Ovenstående samles til opgave 1
Opsummering fra mødet med Randers kommune
•Identitetsproblemer i Randers angående om man vil være en lille metropol eller en stor provinsby. Vi vil undersøge identiteten og visionerne i det udleverede materiale.
•Vi beslutter at vi ikke vil lade os begrænse af de fremtidsplaner som kommunen har fortalt om, hvis vi oplever at noget kunne udvikles bedre. F.eks. at udbygge byen ned mod vandet – hvis andet kunne være bedre, vil vi foreslå dem dette.
•Vi snakker lidt om en re-branding af Randers som reddefinerer hvem Randers er og gerne vil være i femrtiden som by – dette kommer af at vi igennem vores observationer samt møde med Randers kommune mener, at Randers faktisk er en rigtig dejlig by, men ingen kender til de tilbud som eksisterer. ikke nødvendigvis en brandingkampagne, men nogle tiltag som vil virke som et slags statement om hvem man gerne vil være som kommune i fremtiden.
•Vi skal passe på ikke kun at hænge fast i byplanlægningen bare fordi vores møde med Randers kommune var i form af en repræsentant fra stadsarkiteksterne. – i stedet vil vi gerne have mere info fra kulturrepræsentanten, som også var til stede under mødet.
•Under mødet blev det udtalt: ”At vi i forhold til Århus 2017 projektet, ikke håber, at vi skal stå i skyggen af Århus”. For at undgå dette vil vi tage udgangspunkt i Randers’ identitet i en sådan grad, at vi kan signalere Randers’ selvstændighed.
•Randers kommunens mål: at blive 100.000 indbyggere i år 2016 – de er 93.000 nu. – måske skulle vi tage hensyn til dette i vores projekt?
Nuværende irritation
-At de skulpturer og byporte som Randers har virkelig mange af, og som er sat op over det hele i byrummet ikke har uden nogen som helst sammenhæng, funktion eller historie, som forklarer deres eksistens.
De har så meget kunst som ikke giver noget liv eller merværdi til byrummet – efter vores mening. Hvorfor tager man ikke nogen lokale kunstnere og giver dem muligheden for at lave byportene til byen og vise hvad de duer til, som repræsentation af Randers’ kommunes indbyggeres evner.
-Irritation over Randers kommunes snak om, at de er nødt til at have akademiske uddannelser/eller akademiske borgere for at løse deres problemer. F.eks. mente de at cafemiljøet og udviklingen i byen lider på grund af en mangel på studerende.
Vi mener dog, at det er urealistisk at få akademiske uddannelser til Randers, men vi tror godt på, at Randers kan tiltrække det akademiske segment. (Randers vil satse på børnefamilierne som hverken, Horsens, Skanderborg eller Silkeborg satser på.
-Irritation over at Randers i deres fremtidsplaner generelt er meget tilbage skuende. F.eks. at man konstant vender tilbage til den gamle kulturarv eller de tidligere "kendisser" som kommer fra byen. Vi synes der er nok områder som peger tilbage på Randers før i tiden - hvad med fremtiden?
Pointe: Randers skal ikke sige for mange gange ”hvad er det vi mangler….” men ”vi har…”- vi mener, at dette bunder i den frustration kommunen har om, om man ser sig selv som en storby eller en provinsby.
pludselig brugerindragende ide: kunne man få folk i forskellige aldersgrupper til at kortlægge deres bevægelser i byrummet for at få beskrevet de forskellige aldersgruppers færden? Et anderledes bykort. (Situationisterne)
Pointe: Vi vil gerne stå i kontrast eller opposition til Århus og de andre omkringliggende byer!
• Reflektion over formuleringen i opgaven
Hvad betyder det at intervenerer?
En indgriben, man rusker op i det forløb som måske ellers ville have udviklet sig. Det behøver ikke være fysisk, men det kan også være et møde mellem mennesker - et socialt aspekt. Ikke nødvendigvis forandring.
Vil vi forbedre, forandre, forny eller redefinere?
Hvad er det offentlige rum?
Et sted som alle kan komme til, man kan godt kræve en entrépris, men alle har adgang dertil. Rrummet kan være begrænset i åbenheden i forhold til interesser, priser, f.eks. udannelsesmæssigt begrænsende i forhold til viden. Semioffentligt.
Vision:
Vi vil helt sikkert forbedre, fordi vi i vores vision har bestemt os for, at vi ikke vil forværre det image som Randers har i forvejen.
• Lave før scenarier ud fra:
- citater
- swot
- mand fra gaden
- observationer
Vi laver før scenariet som en dialog mellem en iboende Randrusianer som repræsenterer Randers’ identitet og en Århusianer som repræsenterer Randers image. Dette gøres for at præsentere de dilemmaer og foskellige synspunkter vi har oplevet indtil nu.
Ide til Fremtidsscenarie:
Et fristed – borgernes plads.
Michael tjekker: bande og kriminalitets problemer og deres indflydelse i dag.
• Fokuspunkter ud fra scenarie
o image. Vi synes Randers har utrolig meget at byde på og synes at det e synd at de stadig kun er kendt for nogle dårlige ting som skete for 15 år siden.
o Unge. Kommunen mener der mangler tiltag til de unge og som vi ser byen er vi enige i denne holdning. Derfor vil vi gerne arbejde med at gøre byen mere attraktiv for de unge, fordi vi også mener at dette kunne være med til at sørge for at Randers fik flere indbyggere.
o Befolkningstilvækst. Bibeholdning og tilflytning.
• Ovenstående samles til opgave 1
Abonner på:
Opslag (Atom)
