Refleksioner over brugen af mock-up:
Opdagede forskellen på, at det brugerne siger og gør er 2 vidt forskellige ting.
At det at være på selve stedet giver anledning til at få åbnet flere vinkler. Særligt ved at vi kunne prøve selve lyden af og blive bevidste om, hvordan boblerne har indflydelse på hinanden, distancer osv. Et faktum, der ikke vil være muligt at afprøve andetssteds.
Brugerne havde aldrig været på stedet før - derfor kom de til parken med stor åbenhed, nysgerrighed mm. og så mange potentialer for stedet. De oplevede derved også den korte distance fra byen til parken. Noget, vi ellers havde troet, vi skulle kæmpe lidt med at overbevise dem om.
Ikke kvantitativt, men kvalitativt (et udsnit af vores brugergruppe)
Vi har ikke fået testet teknologien, hvilket kunne have været interessant. Men det er jo netop heller ikke en prototype, da det er en mock-up, vi har arbejdet med.
Ny viden fra dagen:
- de unge ønsker ikke selv at vælge musikken (konflikter)
- ønske om at møde forskelligheden (forskellige aldersgrupper, forskellige skoler osv.)
- hærværk understreges
Forestiller de sig mon MEGET store grupper? (eller også nogle gange grupperinger af 2-3 mennesker?)
VALG:
Idé: at kunne connecte til én højtaler via bluetooth -kræver tilSTEDEværelse for at styre det. I forhold til, hvis man fx blot skal sende til SMS. Så vil alle kunne sende ønsker fra steder rundt i byen - og verden.
Vil gerne knytte an til byens spillesteder: Men skal der være speaker på? Eller vil det ikke gøre det hele for kommercielt? Skal det være "uudtalt", så en "koncert-kanal" skal spille numre fra ugens kommende koncerter uden præsentationer?
Kan Eventsekretariatet få en rolle?
Lydsøjler/kupler (Regnskoven som )
FRAVALG:
At styre musikken fra KAOSambassaden - at kunne lave en playliste deroppefra. En god idé, men det vil uden tvivl kunne lukke konceptet. Gøre det for snævert og mindske kompleksiteten, hvilket ikke er hensigten i forhold til at ramme en bred målgruppe med udgangspunkt i et ungt segment.
Konflikter: at knytte an til byen via noget NYT - fx at lave en ny radiokanal, der udelukkende skal præsentere programmer for ugen, måneden el.lign.
Koncept (at arbejde med modsætningsforhold):
Randers er delt i 2: CIVILISATION vs. NATUR (kulturbegrebsteori)
Parne = det tredje rum. Er hverken det ene eller det andet - betwixt & between (hverken/eller). Der er "helle". At skabe et pusterum i hverdagen.
- Ritualisering
At skabe forbindelse til byen. Der er en "usynlig" mur.
Parken er pt et gennemgangssted. Kan det omdannes til et opholdssted? Tilknyttet en oplevelse (at man er noget, der sætter sit præg på individet - lyst til ophold.)
Knytter også an til målgruppen: Hverken barn eller voksen endnu (Tweens.....)
Park-teori: kontrolleret vs. ukontrolleret natur. (om at være tæmmet).
Navn til parken OG konceptet:
torsdag den 6. maj 2010
mandag den 26. april 2010
mock up 26-04-2010
Gruppen vil lave en mock up af vores intervention i Tronholmparken.
Vi vil lave mulighed for at høre musik i parken- Musikken skal være styret at brugerne selv og vi vil undersøge hvordan brugerne interagerer i forhold til vores designprojekt.
vi vil få fat i brugerne ved at få kaosambassaden til at poste en meddelelse om at vi kommer en bestemt dag og gerne vil lave noget med dem. ligeledes vil vi forsøge at skrive til de unge vi har snakket med tidligere på kaosambasaden og få dem til at komme og ideudvikle.
Mock-uppen vil bestå af:
Vi vil lave mulighed for at høre musik i parken- Musikken skal være styret at brugerne selv og vi vil undersøge hvordan brugerne interagerer i forhold til vores designprojekt.
vi vil få fat i brugerne ved at få kaosambassaden til at poste en meddelelse om at vi kommer en bestemt dag og gerne vil lave noget med dem. ligeledes vil vi forsøge at skrive til de unge vi har snakket med tidligere på kaosambasaden og få dem til at komme og ideudvikle.
Mock-uppen vil bestå af:
- tæpper og stole, fatboy
- musik anlæg, mp3 afspillere og højtalere
- kamera(til at vise brugerindvolveringen)
- papkasser til at putte musikken ind i (højtalere skal være skjult)
- fjernbetjening (skal illustrere hvordan musikken skal styres og hvilke funktioner det skal have)
- har de både mobil og mp3/ipod
- hærværk/positivt panoptikon
- grooweshark
Mockuppen skal være med til at finde ud af hvordan teknologien helt praktisk skal fungere og hvilke teknologier der kan anvendes.
Ideudvikling:
- internetforbindelse ?
- mobilkode/ sms til XXXX/ så får man en kode hvor man logger på højtaleren
- lydbøger
- tilknytning til radio ABC
Hvad får vi ud af mock-uppen?
- ingen test
- musikkens indvirkning på at skabe rum i rummet
- hvilken teknologi der skal anvendes
- hvilken lydgenre (radio, hits, lydbøger)
- skal musikken knyttes an til events, randersugen, radio abc,
fredag den 23. april 2010
fredag den 9. april 2010
Vores artefakt-repetoire
Med et designartefakt forstået som den kombination af metoder og teknikker, vi har valgt at anvende, har vi løbende i processen tilføjet diverse remedier til vores artefakt-repetorie. Vores handlinger er altså hele tiden medieret af bestemte teknikker og metoder. Der findes forskellige niveauer inden for designartefakter – forstået som grupper af what, how, why og where-to artefakter (Bødker og Iversen, 2002:13). Men for professionalisere designprocessen, jf. Bødker og Iversen, bevæger vi os på nuværende tidspunkt i processen med to konstituerende elementer: et Why artefakt samt et Where-to artefakt.
Begrundelsen for at vælge Cultural Probes-teknikken som én af vores brugerinvolverende teknikker var fx, at vi ønskede at lade netop denne fungere som et Why-artefakt. Vi ønskede ikke blot at få kortlagt de unge randrusianeres færden, men også at få uddybet denne praksis med et ’hvorfor’, jf. afrapporteringen – vi ønskede at komme længere ned i materien og forstå den indre logik bag deres hverdagspraksisser. Begrebet Loose Space har desuden også fungeret som et Why-artefakt for os, idet et begreb som looseness har hjulpet med til at understøtte vores forståelse af brugernes ønskede praksisser, da dette begreb netop tager fat i noget ikke-udtalt ved menneskets foretrukne handlinger/aktiviteter.
Som en overbygning herpå har Inspiration Card workshoppen nærmere fungeret som et Where-to artefakt, idet besvarelserne fra workshoppen var med til at lede os videre i processen. Særligt ved at teknikken hjalp målgruppen med at slippe fantasien løs. Den opfindsomhed, der dukkede op, hjalp os som designere med at forandre vores forståelse af de unges aktiviteter og altså vores overordnede objekt. Sideløbende har vores vision også fungeret som et Where-to artefakt, og den er med tiden blevet meget konkretiseret. Vi er blevet bevidste om vigtigheden i, at særligt visionen som Where-to artefakt er fælles for alle medlemmer i gruppen, så alle er på vej mod samme mål.
I forlængelse heraf har både operative billeder og scenarier fungeret som Where-to artefakter. Både indbyrdes i gruppen og i forbindelse med præsentation af projektet. Ifølge Bødker og Iversen er scenarier med til at igangsætte ideer, der er innovative, men samtidig realistiske og teknisk mulige. Scenarier ”[…] help grasp user experience, get real world reference, avoid failure due to the blindness of designers, provide material for mock-ups, and mediate communication throughout the design process.” (Bødker og Iversen, 2002: 15). Indbyrdes i gruppen har scenarier særligt været med til at opretholde projektets forbindelse til virkeligheden. Derudover har den også – sammen med visionen – dannet grundlag for kommunikation.
Til vores præsentationer af projektet har scenariet særligt fungeret som kommunikationsmedie mellem tilhørere og designere, hvilket har dannet grobund for at kritiske spørgsmål er blevet stillet dertil. Et faktum, der understøtter det, at man, jf. tidligere citat, som designer kan stirre sig blind på sit objekt. Pt. danner fremtidsscenariet materiale for en fremtidig skabelse af en mock-up. Dog efter en indsnævring og fokusering af scenariet. Scenarier kan være åbne eller lukkede. De åbne giver brede og begrebsmæssige besvarelser, mens besvarelser på de lukkede er mere specifikke og detaljerede (Bødker og Iversen, 2002: 15).
Man kan argumentere for, at vores fremtidsscenarie er for åbent og bredt til at give specifik respons på vores primære design-tematik – tilføjelsen af et auditivt lag i parken. Fremtidsscenariet er dog en del af den kreative proces og repræsenterer et kvalificeret bud på fremtidens muligheder i Tronholmpaken og understøtter dermed forholdet mellem gruppens handlinger og refleksioner. Scenarier har netop et dobbelt formål, ifølge Bødker og Iversen: de skal fremkalde beslutninger skabt i designsituationen samt fungere som kommunikationsmedie (Bødker og Iversen, 2002: 15).
Begrundelsen for at vælge Cultural Probes-teknikken som én af vores brugerinvolverende teknikker var fx, at vi ønskede at lade netop denne fungere som et Why-artefakt. Vi ønskede ikke blot at få kortlagt de unge randrusianeres færden, men også at få uddybet denne praksis med et ’hvorfor’, jf. afrapporteringen – vi ønskede at komme længere ned i materien og forstå den indre logik bag deres hverdagspraksisser. Begrebet Loose Space har desuden også fungeret som et Why-artefakt for os, idet et begreb som looseness har hjulpet med til at understøtte vores forståelse af brugernes ønskede praksisser, da dette begreb netop tager fat i noget ikke-udtalt ved menneskets foretrukne handlinger/aktiviteter.
Som en overbygning herpå har Inspiration Card workshoppen nærmere fungeret som et Where-to artefakt, idet besvarelserne fra workshoppen var med til at lede os videre i processen. Særligt ved at teknikken hjalp målgruppen med at slippe fantasien løs. Den opfindsomhed, der dukkede op, hjalp os som designere med at forandre vores forståelse af de unges aktiviteter og altså vores overordnede objekt. Sideløbende har vores vision også fungeret som et Where-to artefakt, og den er med tiden blevet meget konkretiseret. Vi er blevet bevidste om vigtigheden i, at særligt visionen som Where-to artefakt er fælles for alle medlemmer i gruppen, så alle er på vej mod samme mål.
I forlængelse heraf har både operative billeder og scenarier fungeret som Where-to artefakter. Både indbyrdes i gruppen og i forbindelse med præsentation af projektet. Ifølge Bødker og Iversen er scenarier med til at igangsætte ideer, der er innovative, men samtidig realistiske og teknisk mulige. Scenarier ”[…] help grasp user experience, get real world reference, avoid failure due to the blindness of designers, provide material for mock-ups, and mediate communication throughout the design process.” (Bødker og Iversen, 2002: 15). Indbyrdes i gruppen har scenarier særligt været med til at opretholde projektets forbindelse til virkeligheden. Derudover har den også – sammen med visionen – dannet grundlag for kommunikation.
Til vores præsentationer af projektet har scenariet særligt fungeret som kommunikationsmedie mellem tilhørere og designere, hvilket har dannet grobund for at kritiske spørgsmål er blevet stillet dertil. Et faktum, der understøtter det, at man, jf. tidligere citat, som designer kan stirre sig blind på sit objekt. Pt. danner fremtidsscenariet materiale for en fremtidig skabelse af en mock-up. Dog efter en indsnævring og fokusering af scenariet. Scenarier kan være åbne eller lukkede. De åbne giver brede og begrebsmæssige besvarelser, mens besvarelser på de lukkede er mere specifikke og detaljerede (Bødker og Iversen, 2002: 15).
Man kan argumentere for, at vores fremtidsscenarie er for åbent og bredt til at give specifik respons på vores primære design-tematik – tilføjelsen af et auditivt lag i parken. Fremtidsscenariet er dog en del af den kreative proces og repræsenterer et kvalificeret bud på fremtidens muligheder i Tronholmpaken og understøtter dermed forholdet mellem gruppens handlinger og refleksioner. Scenarier har netop et dobbelt formål, ifølge Bødker og Iversen: de skal fremkalde beslutninger skabt i designsituationen samt fungere som kommunikationsmedie (Bødker og Iversen, 2002: 15).
onsdag den 7. april 2010
Re-Vision
At skabe en intervention som forbedrer byrummet for de 18-25 årige og derigennem implicit redefinerer Randers som kulturel by.
Den røde tråd indtil nu:
- Imageproblemet
- SWOT analyserne ==> fokus på ungepotentialet
- Kommunens ønsker (demografi)
- Egne indtryk af byen - tæthed (via Bthere)
- Brugerinvolvering (workshop og undersøgelse)
- Forskel ml. de unge og de "ældre" unge
Den røde tråd indtil nu:
- Imageproblemet
- SWOT analyserne ==> fokus på ungepotentialet
- Kommunens ønsker (demografi)
- Egne indtryk af byen - tæthed (via Bthere)
- Brugerinvolvering (workshop og undersøgelse)
- Forskel ml. de unge og de "ældre" unge
tirsdag den 6. april 2010
Opsamlende kommentarer til afl. 2
Ved starten af dagen var vores primære målgruppe de unge i aldersgruppen fra 10. klasse op til slutningen af ungdomsuddannelserne. I løbet af disse workshops indså vi dog, at denne gruppe ikke var homogen. Helt generelt set, besad de mellem 18 og 25 en større grad af modenhed og havde derfor nogle andre værdier end de mellem 15 og 17. Vi valgte at fokusere på de førstnævnte, de lidt mere modne, da vi i vores undersøgelser har kunnet se det mønster at det er til denne gruppe der generelt set mangler tilbud. Der skete således en forandring af målgruppen i løbet af dagen. Det var især omkring holdningen til Justesens Plæne der udgjorde denne opdeling; hvor de yngre havde en større tendens til at tilbringe tid der, havde de ældre ikke lyst til dette, netop på grund af de yngres tilstedeværelse. Dette gav os en lyst til at skabe noget, der står i opposition til Justesens Plæne ved Tronholmparken, og som dermed også for de ældre.
Vi havde løbende mulighederne for Tronholmparken for øje i løbet af workshops’ene, og var derfor især interesseret i de unges opfattelse af denne lokalitet. Vi erfarede at langt størstedelen hverken bruger den eller er bekendt med dette ”grønne område på den anden side”, men der er nogle få der holder sig opdateret omkring stedet. Denne uvidenhed var især markant ved cultural probes-workshoppen; kortlægningen.
Gennem kontakt med vores intenderede brugergruppe, blev vi mere bevidste omkring forskellige grupperinger indenfor gruppen. Oprindeligt havde vi ikke tænkt på en skelnen mellem Randers Tekniske Skole og Randers Statsskole; men faktisk repræsenterer disse to institutioner vidt forskellige miljøer, som de unge virker til at være ret bevidste om selv – hvad det er faggrupper, uddannelsessted eller tøjstil der definerede adskillelsen. Vi havde blot haft aldersgruppen in mente, men dette gav os mulighed for at opnå endnu flere aspekter ved vores opgave, hvilket også er en del af cultural probes-teknikkens rationale (Gaver et al., 1999, side 24).
Vi havde løbende mulighederne for Tronholmparken for øje i løbet af workshops’ene, og var derfor især interesseret i de unges opfattelse af denne lokalitet. Vi erfarede at langt størstedelen hverken bruger den eller er bekendt med dette ”grønne område på den anden side”, men der er nogle få der holder sig opdateret omkring stedet. Denne uvidenhed var især markant ved cultural probes-workshoppen; kortlægningen.
Gennem kontakt med vores intenderede brugergruppe, blev vi mere bevidste omkring forskellige grupperinger indenfor gruppen. Oprindeligt havde vi ikke tænkt på en skelnen mellem Randers Tekniske Skole og Randers Statsskole; men faktisk repræsenterer disse to institutioner vidt forskellige miljøer, som de unge virker til at være ret bevidste om selv – hvad det er faggrupper, uddannelsessted eller tøjstil der definerede adskillelsen. Vi havde blot haft aldersgruppen in mente, men dette gav os mulighed for at opnå endnu flere aspekter ved vores opgave, hvilket også er en del af cultural probes-teknikkens rationale (Gaver et al., 1999, side 24).
Abonner på:
Opslag (Atom)
