Refleksioner over brugen af mock-up:
Opdagede forskellen på, at det brugerne siger og gør er 2 vidt forskellige ting.
At det at være på selve stedet giver anledning til at få åbnet flere vinkler. Særligt ved at vi kunne prøve selve lyden af og blive bevidste om, hvordan boblerne har indflydelse på hinanden, distancer osv. Et faktum, der ikke vil være muligt at afprøve andetssteds.
Brugerne havde aldrig været på stedet før - derfor kom de til parken med stor åbenhed, nysgerrighed mm. og så mange potentialer for stedet. De oplevede derved også den korte distance fra byen til parken. Noget, vi ellers havde troet, vi skulle kæmpe lidt med at overbevise dem om.
Ikke kvantitativt, men kvalitativt (et udsnit af vores brugergruppe)
Vi har ikke fået testet teknologien, hvilket kunne have været interessant. Men det er jo netop heller ikke en prototype, da det er en mock-up, vi har arbejdet med.
Ny viden fra dagen:
- de unge ønsker ikke selv at vælge musikken (konflikter)
- ønske om at møde forskelligheden (forskellige aldersgrupper, forskellige skoler osv.)
- hærværk understreges
Forestiller de sig mon MEGET store grupper? (eller også nogle gange grupperinger af 2-3 mennesker?)
VALG:
Idé: at kunne connecte til én højtaler via bluetooth -kræver tilSTEDEværelse for at styre det. I forhold til, hvis man fx blot skal sende til SMS. Så vil alle kunne sende ønsker fra steder rundt i byen - og verden.
Vil gerne knytte an til byens spillesteder: Men skal der være speaker på? Eller vil det ikke gøre det hele for kommercielt? Skal det være "uudtalt", så en "koncert-kanal" skal spille numre fra ugens kommende koncerter uden præsentationer?
Kan Eventsekretariatet få en rolle?
Lydsøjler/kupler (Regnskoven som )
FRAVALG:
At styre musikken fra KAOSambassaden - at kunne lave en playliste deroppefra. En god idé, men det vil uden tvivl kunne lukke konceptet. Gøre det for snævert og mindske kompleksiteten, hvilket ikke er hensigten i forhold til at ramme en bred målgruppe med udgangspunkt i et ungt segment.
Konflikter: at knytte an til byen via noget NYT - fx at lave en ny radiokanal, der udelukkende skal præsentere programmer for ugen, måneden el.lign.
Koncept (at arbejde med modsætningsforhold):
Randers er delt i 2: CIVILISATION vs. NATUR (kulturbegrebsteori)
Parne = det tredje rum. Er hverken det ene eller det andet - betwixt & between (hverken/eller). Der er "helle". At skabe et pusterum i hverdagen.
- Ritualisering
At skabe forbindelse til byen. Der er en "usynlig" mur.
Parken er pt et gennemgangssted. Kan det omdannes til et opholdssted? Tilknyttet en oplevelse (at man er noget, der sætter sit præg på individet - lyst til ophold.)
Knytter også an til målgruppen: Hverken barn eller voksen endnu (Tweens.....)
Park-teori: kontrolleret vs. ukontrolleret natur. (om at være tæmmet).
Navn til parken OG konceptet:
torsdag den 6. maj 2010
mandag den 26. april 2010
mock up 26-04-2010
Gruppen vil lave en mock up af vores intervention i Tronholmparken.
Vi vil lave mulighed for at høre musik i parken- Musikken skal være styret at brugerne selv og vi vil undersøge hvordan brugerne interagerer i forhold til vores designprojekt.
vi vil få fat i brugerne ved at få kaosambassaden til at poste en meddelelse om at vi kommer en bestemt dag og gerne vil lave noget med dem. ligeledes vil vi forsøge at skrive til de unge vi har snakket med tidligere på kaosambasaden og få dem til at komme og ideudvikle.
Mock-uppen vil bestå af:
Vi vil lave mulighed for at høre musik i parken- Musikken skal være styret at brugerne selv og vi vil undersøge hvordan brugerne interagerer i forhold til vores designprojekt.
vi vil få fat i brugerne ved at få kaosambassaden til at poste en meddelelse om at vi kommer en bestemt dag og gerne vil lave noget med dem. ligeledes vil vi forsøge at skrive til de unge vi har snakket med tidligere på kaosambasaden og få dem til at komme og ideudvikle.
Mock-uppen vil bestå af:
- tæpper og stole, fatboy
- musik anlæg, mp3 afspillere og højtalere
- kamera(til at vise brugerindvolveringen)
- papkasser til at putte musikken ind i (højtalere skal være skjult)
- fjernbetjening (skal illustrere hvordan musikken skal styres og hvilke funktioner det skal have)
- har de både mobil og mp3/ipod
- hærværk/positivt panoptikon
- grooweshark
Mockuppen skal være med til at finde ud af hvordan teknologien helt praktisk skal fungere og hvilke teknologier der kan anvendes.
Ideudvikling:
- internetforbindelse ?
- mobilkode/ sms til XXXX/ så får man en kode hvor man logger på højtaleren
- lydbøger
- tilknytning til radio ABC
Hvad får vi ud af mock-uppen?
- ingen test
- musikkens indvirkning på at skabe rum i rummet
- hvilken teknologi der skal anvendes
- hvilken lydgenre (radio, hits, lydbøger)
- skal musikken knyttes an til events, randersugen, radio abc,
fredag den 23. april 2010
fredag den 9. april 2010
Vores artefakt-repetoire
Med et designartefakt forstået som den kombination af metoder og teknikker, vi har valgt at anvende, har vi løbende i processen tilføjet diverse remedier til vores artefakt-repetorie. Vores handlinger er altså hele tiden medieret af bestemte teknikker og metoder. Der findes forskellige niveauer inden for designartefakter – forstået som grupper af what, how, why og where-to artefakter (Bødker og Iversen, 2002:13). Men for professionalisere designprocessen, jf. Bødker og Iversen, bevæger vi os på nuværende tidspunkt i processen med to konstituerende elementer: et Why artefakt samt et Where-to artefakt.
Begrundelsen for at vælge Cultural Probes-teknikken som én af vores brugerinvolverende teknikker var fx, at vi ønskede at lade netop denne fungere som et Why-artefakt. Vi ønskede ikke blot at få kortlagt de unge randrusianeres færden, men også at få uddybet denne praksis med et ’hvorfor’, jf. afrapporteringen – vi ønskede at komme længere ned i materien og forstå den indre logik bag deres hverdagspraksisser. Begrebet Loose Space har desuden også fungeret som et Why-artefakt for os, idet et begreb som looseness har hjulpet med til at understøtte vores forståelse af brugernes ønskede praksisser, da dette begreb netop tager fat i noget ikke-udtalt ved menneskets foretrukne handlinger/aktiviteter.
Som en overbygning herpå har Inspiration Card workshoppen nærmere fungeret som et Where-to artefakt, idet besvarelserne fra workshoppen var med til at lede os videre i processen. Særligt ved at teknikken hjalp målgruppen med at slippe fantasien løs. Den opfindsomhed, der dukkede op, hjalp os som designere med at forandre vores forståelse af de unges aktiviteter og altså vores overordnede objekt. Sideløbende har vores vision også fungeret som et Where-to artefakt, og den er med tiden blevet meget konkretiseret. Vi er blevet bevidste om vigtigheden i, at særligt visionen som Where-to artefakt er fælles for alle medlemmer i gruppen, så alle er på vej mod samme mål.
I forlængelse heraf har både operative billeder og scenarier fungeret som Where-to artefakter. Både indbyrdes i gruppen og i forbindelse med præsentation af projektet. Ifølge Bødker og Iversen er scenarier med til at igangsætte ideer, der er innovative, men samtidig realistiske og teknisk mulige. Scenarier ”[…] help grasp user experience, get real world reference, avoid failure due to the blindness of designers, provide material for mock-ups, and mediate communication throughout the design process.” (Bødker og Iversen, 2002: 15). Indbyrdes i gruppen har scenarier særligt været med til at opretholde projektets forbindelse til virkeligheden. Derudover har den også – sammen med visionen – dannet grundlag for kommunikation.
Til vores præsentationer af projektet har scenariet særligt fungeret som kommunikationsmedie mellem tilhørere og designere, hvilket har dannet grobund for at kritiske spørgsmål er blevet stillet dertil. Et faktum, der understøtter det, at man, jf. tidligere citat, som designer kan stirre sig blind på sit objekt. Pt. danner fremtidsscenariet materiale for en fremtidig skabelse af en mock-up. Dog efter en indsnævring og fokusering af scenariet. Scenarier kan være åbne eller lukkede. De åbne giver brede og begrebsmæssige besvarelser, mens besvarelser på de lukkede er mere specifikke og detaljerede (Bødker og Iversen, 2002: 15).
Man kan argumentere for, at vores fremtidsscenarie er for åbent og bredt til at give specifik respons på vores primære design-tematik – tilføjelsen af et auditivt lag i parken. Fremtidsscenariet er dog en del af den kreative proces og repræsenterer et kvalificeret bud på fremtidens muligheder i Tronholmpaken og understøtter dermed forholdet mellem gruppens handlinger og refleksioner. Scenarier har netop et dobbelt formål, ifølge Bødker og Iversen: de skal fremkalde beslutninger skabt i designsituationen samt fungere som kommunikationsmedie (Bødker og Iversen, 2002: 15).
Begrundelsen for at vælge Cultural Probes-teknikken som én af vores brugerinvolverende teknikker var fx, at vi ønskede at lade netop denne fungere som et Why-artefakt. Vi ønskede ikke blot at få kortlagt de unge randrusianeres færden, men også at få uddybet denne praksis med et ’hvorfor’, jf. afrapporteringen – vi ønskede at komme længere ned i materien og forstå den indre logik bag deres hverdagspraksisser. Begrebet Loose Space har desuden også fungeret som et Why-artefakt for os, idet et begreb som looseness har hjulpet med til at understøtte vores forståelse af brugernes ønskede praksisser, da dette begreb netop tager fat i noget ikke-udtalt ved menneskets foretrukne handlinger/aktiviteter.
Som en overbygning herpå har Inspiration Card workshoppen nærmere fungeret som et Where-to artefakt, idet besvarelserne fra workshoppen var med til at lede os videre i processen. Særligt ved at teknikken hjalp målgruppen med at slippe fantasien løs. Den opfindsomhed, der dukkede op, hjalp os som designere med at forandre vores forståelse af de unges aktiviteter og altså vores overordnede objekt. Sideløbende har vores vision også fungeret som et Where-to artefakt, og den er med tiden blevet meget konkretiseret. Vi er blevet bevidste om vigtigheden i, at særligt visionen som Where-to artefakt er fælles for alle medlemmer i gruppen, så alle er på vej mod samme mål.
I forlængelse heraf har både operative billeder og scenarier fungeret som Where-to artefakter. Både indbyrdes i gruppen og i forbindelse med præsentation af projektet. Ifølge Bødker og Iversen er scenarier med til at igangsætte ideer, der er innovative, men samtidig realistiske og teknisk mulige. Scenarier ”[…] help grasp user experience, get real world reference, avoid failure due to the blindness of designers, provide material for mock-ups, and mediate communication throughout the design process.” (Bødker og Iversen, 2002: 15). Indbyrdes i gruppen har scenarier særligt været med til at opretholde projektets forbindelse til virkeligheden. Derudover har den også – sammen med visionen – dannet grundlag for kommunikation.
Til vores præsentationer af projektet har scenariet særligt fungeret som kommunikationsmedie mellem tilhørere og designere, hvilket har dannet grobund for at kritiske spørgsmål er blevet stillet dertil. Et faktum, der understøtter det, at man, jf. tidligere citat, som designer kan stirre sig blind på sit objekt. Pt. danner fremtidsscenariet materiale for en fremtidig skabelse af en mock-up. Dog efter en indsnævring og fokusering af scenariet. Scenarier kan være åbne eller lukkede. De åbne giver brede og begrebsmæssige besvarelser, mens besvarelser på de lukkede er mere specifikke og detaljerede (Bødker og Iversen, 2002: 15).
Man kan argumentere for, at vores fremtidsscenarie er for åbent og bredt til at give specifik respons på vores primære design-tematik – tilføjelsen af et auditivt lag i parken. Fremtidsscenariet er dog en del af den kreative proces og repræsenterer et kvalificeret bud på fremtidens muligheder i Tronholmpaken og understøtter dermed forholdet mellem gruppens handlinger og refleksioner. Scenarier har netop et dobbelt formål, ifølge Bødker og Iversen: de skal fremkalde beslutninger skabt i designsituationen samt fungere som kommunikationsmedie (Bødker og Iversen, 2002: 15).
onsdag den 7. april 2010
Re-Vision
At skabe en intervention som forbedrer byrummet for de 18-25 årige og derigennem implicit redefinerer Randers som kulturel by.
Den røde tråd indtil nu:
- Imageproblemet
- SWOT analyserne ==> fokus på ungepotentialet
- Kommunens ønsker (demografi)
- Egne indtryk af byen - tæthed (via Bthere)
- Brugerinvolvering (workshop og undersøgelse)
- Forskel ml. de unge og de "ældre" unge
Den røde tråd indtil nu:
- Imageproblemet
- SWOT analyserne ==> fokus på ungepotentialet
- Kommunens ønsker (demografi)
- Egne indtryk af byen - tæthed (via Bthere)
- Brugerinvolvering (workshop og undersøgelse)
- Forskel ml. de unge og de "ældre" unge
tirsdag den 6. april 2010
Opsamlende kommentarer til afl. 2
Ved starten af dagen var vores primære målgruppe de unge i aldersgruppen fra 10. klasse op til slutningen af ungdomsuddannelserne. I løbet af disse workshops indså vi dog, at denne gruppe ikke var homogen. Helt generelt set, besad de mellem 18 og 25 en større grad af modenhed og havde derfor nogle andre værdier end de mellem 15 og 17. Vi valgte at fokusere på de førstnævnte, de lidt mere modne, da vi i vores undersøgelser har kunnet se det mønster at det er til denne gruppe der generelt set mangler tilbud. Der skete således en forandring af målgruppen i løbet af dagen. Det var især omkring holdningen til Justesens Plæne der udgjorde denne opdeling; hvor de yngre havde en større tendens til at tilbringe tid der, havde de ældre ikke lyst til dette, netop på grund af de yngres tilstedeværelse. Dette gav os en lyst til at skabe noget, der står i opposition til Justesens Plæne ved Tronholmparken, og som dermed også for de ældre.
Vi havde løbende mulighederne for Tronholmparken for øje i løbet af workshops’ene, og var derfor især interesseret i de unges opfattelse af denne lokalitet. Vi erfarede at langt størstedelen hverken bruger den eller er bekendt med dette ”grønne område på den anden side”, men der er nogle få der holder sig opdateret omkring stedet. Denne uvidenhed var især markant ved cultural probes-workshoppen; kortlægningen.
Gennem kontakt med vores intenderede brugergruppe, blev vi mere bevidste omkring forskellige grupperinger indenfor gruppen. Oprindeligt havde vi ikke tænkt på en skelnen mellem Randers Tekniske Skole og Randers Statsskole; men faktisk repræsenterer disse to institutioner vidt forskellige miljøer, som de unge virker til at være ret bevidste om selv – hvad det er faggrupper, uddannelsessted eller tøjstil der definerede adskillelsen. Vi havde blot haft aldersgruppen in mente, men dette gav os mulighed for at opnå endnu flere aspekter ved vores opgave, hvilket også er en del af cultural probes-teknikkens rationale (Gaver et al., 1999, side 24).
Vi havde løbende mulighederne for Tronholmparken for øje i løbet af workshops’ene, og var derfor især interesseret i de unges opfattelse af denne lokalitet. Vi erfarede at langt størstedelen hverken bruger den eller er bekendt med dette ”grønne område på den anden side”, men der er nogle få der holder sig opdateret omkring stedet. Denne uvidenhed var især markant ved cultural probes-workshoppen; kortlægningen.
Gennem kontakt med vores intenderede brugergruppe, blev vi mere bevidste omkring forskellige grupperinger indenfor gruppen. Oprindeligt havde vi ikke tænkt på en skelnen mellem Randers Tekniske Skole og Randers Statsskole; men faktisk repræsenterer disse to institutioner vidt forskellige miljøer, som de unge virker til at være ret bevidste om selv – hvad det er faggrupper, uddannelsessted eller tøjstil der definerede adskillelsen. Vi havde blot haft aldersgruppen in mente, men dette gav os mulighed for at opnå endnu flere aspekter ved vores opgave, hvilket også er en del af cultural probes-teknikkens rationale (Gaver et al., 1999, side 24).
Aflevering 2.
Brugerinvolvering
Kortlægning af de unges praksisser via Cultural Probes
Da vi stod over for at skulle interagere med vores valgte målgruppe – de unge randrusianere – havde vi endnu ikke lagt os helt fast på en lokalitet i byen, men havde fokus på et område udendørs. Vores mål med at inddrage brugerne var derfor primært at få kendskab til deres færden i byen, da dette ville hjælpe med til at udpege det helt rette sted for vores intervention.
Vi havde længe haft et ønske om at forsøge at tracke de unge randrusianeres færden via GPS eller lignende i bedste situationist-stil. Et lignende projekt har allerede fundet sted, idet unge aalborggenseres færden er blevet kortlagt via GPS-udstyr (http://vbn.aau.dk/research/aalborg_undersoegelsen_2009(18198401)/). Dette var en inspiration for os, og vi var særligt interesseret i at få besvaret et hvorfor forbindelse med en sådan kortlægning. Valget af Cultural Probes med mapping som ’sonde’ skyldtes netop denne lille forhistorie. Med Cultural Probes som anvendt teknik var det muligt for os at rette henvendelse til den givne målgruppe på en anden måde end ved traditionelle metoder som fx spørgeskemaer. Da målgruppen ikke i regelen ved, hvad de gerne vil have, er det væsentligt at spørge på en anden måde. Teknikken kunne altså være med til at fremprovokere nogle inspirerende svar fra forskellige grupperinger i samfundet (Gaver et al., 1999: 22) og dermed også konkretisere projektet ved at give os et indblik i samt hjælpe os til at forstå de unges hverdagspraksisser. Hvor befinder de sig i byen og hvorfor?
Selve seancen
Med 40 A3-bykort over Randers centrum og tilsvarende mængde A4-kort med et byudsnit taget længere udefra drog vi mod Randers Statsskole og Randers’ Tekniske skole. På Statsskolen havde vi base ved to borde placeret på en lang gang. På hvert bord var der kort og tuscher til brugerne, og parvist kom studerende fra 3.g ud fra deres undervisning for at være med i denne uformelle undersøgelse. Vores synlighed fik stor betydning, idet mange potentielle brugere kom forbi og spurgte nysgerrigt: ”Hvad er det I laver?”. De fleste var mere end villige til at slå sig ned og deltage i ti minutter for at blive hørt. Deriblandt var vi så heldige at der var 9. klasses elever tilstede på brobygning, så vi også lejlighed til at udføre workshoppen med disse.
Oprindeligt havde vi tænkt, at brugerne skulle markere deres favoritsteder med to forskellige farver, som symboliserede hhv. en sommer- og en vinterdag. Dette lod sig dog ikke gøre i praksis, kunne vi hurtigt erfare, men distinktionen hjalp de unge med at reflektere over deres færden. Bykortet som materialitet og kommunikations-medium fungerede endvidere som et godt holdepunkt for de unge. Så var der noget at kigge på, når vi som provokatører (Gaver et al., 1999: 25) stillede dem spørgsmålet: Hvor hænger du mest ud i Randers? Kortene fungerede derved som interventioner, der kunne overbringe inspirerende, ukendt viden til os omkring brugernes præferencer.
Kortlægning af de unges praksisser via Cultural Probes
Da vi stod over for at skulle interagere med vores valgte målgruppe – de unge randrusianere – havde vi endnu ikke lagt os helt fast på en lokalitet i byen, men havde fokus på et område udendørs. Vores mål med at inddrage brugerne var derfor primært at få kendskab til deres færden i byen, da dette ville hjælpe med til at udpege det helt rette sted for vores intervention.
Vi havde længe haft et ønske om at forsøge at tracke de unge randrusianeres færden via GPS eller lignende i bedste situationist-stil. Et lignende projekt har allerede fundet sted, idet unge aalborggenseres færden er blevet kortlagt via GPS-udstyr (http://vbn.aau.dk/research/aalborg_undersoegelsen_2009(18198401)/). Dette var en inspiration for os, og vi var særligt interesseret i at få besvaret et hvorfor forbindelse med en sådan kortlægning. Valget af Cultural Probes med mapping som ’sonde’ skyldtes netop denne lille forhistorie. Med Cultural Probes som anvendt teknik var det muligt for os at rette henvendelse til den givne målgruppe på en anden måde end ved traditionelle metoder som fx spørgeskemaer. Da målgruppen ikke i regelen ved, hvad de gerne vil have, er det væsentligt at spørge på en anden måde. Teknikken kunne altså være med til at fremprovokere nogle inspirerende svar fra forskellige grupperinger i samfundet (Gaver et al., 1999: 22) og dermed også konkretisere projektet ved at give os et indblik i samt hjælpe os til at forstå de unges hverdagspraksisser. Hvor befinder de sig i byen og hvorfor?
Selve seancen
Med 40 A3-bykort over Randers centrum og tilsvarende mængde A4-kort med et byudsnit taget længere udefra drog vi mod Randers Statsskole og Randers’ Tekniske skole. På Statsskolen havde vi base ved to borde placeret på en lang gang. På hvert bord var der kort og tuscher til brugerne, og parvist kom studerende fra 3.g ud fra deres undervisning for at være med i denne uformelle undersøgelse. Vores synlighed fik stor betydning, idet mange potentielle brugere kom forbi og spurgte nysgerrigt: ”Hvad er det I laver?”. De fleste var mere end villige til at slå sig ned og deltage i ti minutter for at blive hørt. Deriblandt var vi så heldige at der var 9. klasses elever tilstede på brobygning, så vi også lejlighed til at udføre workshoppen med disse.
Oprindeligt havde vi tænkt, at brugerne skulle markere deres favoritsteder med to forskellige farver, som symboliserede hhv. en sommer- og en vinterdag. Dette lod sig dog ikke gøre i praksis, kunne vi hurtigt erfare, men distinktionen hjalp de unge med at reflektere over deres færden. Bykortet som materialitet og kommunikations-medium fungerede endvidere som et godt holdepunkt for de unge. Så var der noget at kigge på, når vi som provokatører (Gaver et al., 1999: 25) stillede dem spørgsmålet: Hvor hænger du mest ud i Randers? Kortene fungerede derved som interventioner, der kunne overbringe inspirerende, ukendt viden til os omkring brugernes præferencer.
Brugerne skulle oprindeligt selv have siddet og skraveret kortene, mens vi som designere blot ville nærme os informanterne til slut for at få uddybet deres besvarelser. Dog viste det sig, at der i løbet af seancen udspillede sig en rigtig god sparring og dynamik, når de sad to og to. Faktisk opstod der en slags forhandling omkring deres identitet samt brug af opholdssteder set i et John Storeysk perspektiv, idet de kunne minde hinanden om både deres fælles og forskellige opholdssteder (Storey, 2003: 79ff). At de sad sammen to og to var desuden en stor hjælp i forhold til selve det at læse kort. Vi gjorde os den erfaring, at det en anden gang vil være en fordel at anvende kort, hvor de mest centrale steder i byen er markeret med navne.
Informanternes udvekslinger var så berigende, at vi besluttede os for hele tiden at sidde med ved bordene for direkte at interagere med brugerne og gennemføre uformelle interviews. Dette gav os endvidere også mulighed for at stille uddybende eller opklarende spørgsmål. På den Tekniske Skole kørte vi videre med den erfarede gruppedynamik og gik derfor enkeltvis rundt til diverse faggrupper, der holdt frokostpause i kantinen. Vi medbragte ét kort, som de alle kunne kigge på, tale løst og fast om samt skravere. Og igen udviklede dette sig til uformelle interviews mellem designeren og brugerne.
Efterrationaliseringer
Efter at have indsamlet diverse data fra informanterne gennemgik vi alle besvarelser og noter i fællesskab, hvorefter vi samlede populære og ikke-populære lokaliteter på ét kort for at danne os et overblik. Efter at have område-opdelt diverse citater sprang en ikke-udtalt problematik i øjnene: Byen mangler udendørs tiltag for unge over folkeskolealderen. Besvarelserne er, jf. teknikken, vanskelige at tolke udfra, da der ikke er nogle faste parametre at analysere på. Dog har vi fået et stort kendskab til målgruppen og deres hverdagspraksisser. Måske vil de involverede oven i købet også gå ud i Randers by med nye briller efter at have reflekteret over deres færden, set som parallel til situationisternes gentænkning af byens rum via psykogeografien? Nogle af de unge vil formentlig lave en ”re-reading” af byen (Sadler, 1998: 98).
Grundet vores begrænsede tid søgte vi at opnå en øjeblikkelig respons fra vores brugere. Derfor er vi også gået en smule imod teknikkens ’rationale’ og har gradbøjet teknikken ved ikke at lade sonden overgå til brugeren indtil vedkommende har besvaret opgaven og sendt materialet retur til designeren. Eksempelvis kunne vi have anvendt det populære ungdomsmedie SMS’en som besvarelses-medium. Dog valgte vi at gøre processen mere styret bl.a. fordi, vi oplevede, at den valgte målgruppe på flere områder havde brug for mere støtte. På trods af dette fik vi indsigt i en for os helt ukendt verden, hvilket har været til stor inspiration. Og ganske som Bill Gaver et al. påpeger i deres beskrivelse af teknikken, er sonder ”[…] invaluable in making us aware of the detailed texture of the sites […]” (Gaver et al., 1999: 29).
Man kan argumentere for, at vi i nogle tilfælde fremprovokerede nogle besvarelser med nogle lidt for ledende spørgsmål. Eksempelvis i forhold til Tronholmparken, da vi havde området in mente inden mødet med brugerne og altså søgte al den information om stedet som muligt. Dette gjorde processen ret kontrolleret, og vi var i disse tilfælde for dominerende. I hvert fald hvis man forholder vores brug af teknikken til arketypen, som Bill Gaver et al. beskriver med følgende: ”We wanted to lead a discussion with the groups toward unexpected ideas, but we didn’t want to dominate it.” (Gaver et al., 1999: 22).
Vi havde mange overvejelser både inden og efter seancen omkring personlig kommunikation. Eksempelvis gjorde vi meget ud af at fortælle brugerne, at undersøgelsen var en del af et projekt med kommunen, men at vi var på de unges side og ønskede at høre deres version. De unge var eksperterne.
Brug af Inspiration Card Workshop
Da der skulle vælges en metode der kunne bruges til at fremdrage kreative løsninger fra selve brugergruppen – de unge, faldt valget ret naturligt på Inspiration Card Workshops. Denne teknik blev af gruppen betragtet som en informations- og inspirationsorienteret tilgang der måske kunne producere brugbare resultater. Teknikkens hovedprincip er det at kombinere velkendte, etablerede elementer for at skabe nye. Halskov og Dalsgård peger selv i deres artikel på, at generering af nye ideer primært består af at sammensætte ældre elementer (Halskov & Dalsgård, 2006, side 3).
Udførelse
I forhold til valg af kort-typer, faldt valget på følgende 3 typer:
Domæne-kort: Disse bestod hovedsageligt af udendørs, fysiske områder. Dette var en form for benspænd sat op ad gruppen og måske en mere bogstavelig forståelse end hvad teksten lægger op til (Halskov & Dalsgård, 2006, side 4).
Eksempler: Buske, industri, vandområder.
Teknik-kort: Ved disse faldt valget på velkendte teknologier, således at vores brugergruppe kunne forhold sig til dem. Interessen var her centreret omkring hvilke teknologier de unge brugte og hvordan de forholdte sig til dem.
Eksempler: BlueTooth, Mp3-filer, touch-screen.
Værdi-kort: Denne ekstra type kort blev opfundet med det formål at forsøge at klarlægge hvilke værdier de unge forbandt med specifikke steder, men måske endnu mere hvilke de generelt forsøger at opnå i deres daglige virke.
Eksempler: Sammenhold, frygt, ro.
For at udføre denne workshop på mest optimal vis, valgte gruppen at udføre den på ungdomsinstitutionen KaosAmbassaden. Grunden for dette valg var den, at her ville de unge have mere overskud og tid til at gennemføre workshoppen - modsat fx på skoler hvor deres tid ville være begrænset. To sæt kort blev medtaget i tilfælde af, at muligheden opstod for flere workshops på en gang. Ved stedet virkede en gruppe til at kende hinanden - hvilket blev bemærket - og imødekommende. Disse blev bedt om at prøve workshoppen, hvilket de var positive overfor og påbegyndte processen.
Hvis der skulle anrettes kritik mod gruppens tilgang til workshoppen, kunne det fx være følgende:
> For at opnå en anden form for dynamik, kunne de unge udvælges individuelt i stedet for at udvælge en etableret gruppe - på trods af at dette også havde fordele som udtrykt af Halskov og Dalsgård (Halskov & Dalsgård, 2006, side 7). Dette ville have givet en anderledes sparring mellem de unge. Den pågældende artikel siger også, at workshoppen er egnet til at inddrage forskellige faggrupper i en organisation.
>En anden mulighed der blev forbigået, var at etablere flere forskellige grupper der kunne udvikle ideer og koncepter, som så til sidste kunne sammenbringes. Dermed blev der også mistet yderligere refleksioner og kritik fra andre potentielle brugere.
Fremtidsscenarie
lørdag den 27. marts 2010
et godt sted til unge 15-25 indendørs i Randers
Bruges som inspiration til offentligt sted til samme gruppe...
tirsdag den 23. marts 2010
mandag den 22. marts 2010
Mandag den 22. marts.
Efter vores besøg i Randers har vi stadig fokus på området ved Tronholmparken, selvom vi fandt ud af at der allerede var lavet flere af de tiltag som vi selv havde tænkt på.
Vi lavede en Bthere workshop hvor vi undersøgte området og identificerede flere lag.
Næste plan er at tage til Randers torsdag den 25. marts og snakke med de udvalgte unge på Gymnasiet, Teknisk skole og Underværket om hvor de opholder sig i byrummet.
Efter vores besøg i Randers har vi stadig fokus på området ved Tronholmparken, selvom vi fandt ud af at der allerede var lavet flere af de tiltag som vi selv havde tænkt på.
Vi lavede en Bthere workshop hvor vi undersøgte området og identificerede flere lag.
Næste plan er at tage til Randers torsdag den 25. marts og snakke med de udvalgte unge på Gymnasiet, Teknisk skole og Underværket om hvor de opholder sig i byrummet.
onsdag den 17. marts 2010
Proces-refleksioner
Efter aflevering I: et nutidsscenarie
Vi trænger til at blive mere konkrete. Gå fra makroniveauet til mikroniveaut, hvilket vi netop også har gjort ved at beslutte os for en lokalitet - ved siden af den på forhånd bestemte målgruppe. Vi har på intet tidspunkt tænkt at vi ville lave en re-branding af Randers kommune. Dog har vi haft det i tankerne, at vores invention gerne skulle medvirke til at løfte byens image frem for det modsatte. Men altså kun implicit og som en lille del af en så stor opgave.
Vores setting er uklar i nutidsscenariet. Vi skal lave et nyt scenarie efter vores workshops mm. ved Tronholmparken i Randers for at vi til næste aflevering kan lave et fremtidsscenarie.
Vores 1. scenarie har været en igangsætter - en katalysator for os, idet den har indskrænket området og åbnet op for, at målgruppen kom på banen. Det har også klart et følelsesmæssigt element, jf. det oplevelsesøkonomiske aspekt.
Efter en indsnævring af projektet (og før en nu åbning) har vi nu to nye fokuspunkter:
- unge og deres værdier
- grønne områder
Vi trænger til at blive mere konkrete. Gå fra makroniveauet til mikroniveaut, hvilket vi netop også har gjort ved at beslutte os for en lokalitet - ved siden af den på forhånd bestemte målgruppe. Vi har på intet tidspunkt tænkt at vi ville lave en re-branding af Randers kommune. Dog har vi haft det i tankerne, at vores invention gerne skulle medvirke til at løfte byens image frem for det modsatte. Men altså kun implicit og som en lille del af en så stor opgave.
Vores setting er uklar i nutidsscenariet. Vi skal lave et nyt scenarie efter vores workshops mm. ved Tronholmparken i Randers for at vi til næste aflevering kan lave et fremtidsscenarie.
Vores 1. scenarie har været en igangsætter - en katalysator for os, idet den har indskrænket området og åbnet op for, at målgruppen kom på banen. Det har også klart et følelsesmæssigt element, jf. det oplevelsesøkonomiske aspekt.
Efter en indsnævring af projektet (og før en nu åbning) har vi nu to nye fokuspunkter:
- unge og deres værdier
- grønne områder
Brugerinvolverings-steder
Har lavet aftaler med følgende:
Underværket i Kulturhuset (ungemiljøet (klubben)): fra 13 ==> Her kan man komme og hænge ud.
- tiltænkt: Inspiration Card Workshoppen. Her møder vi de unge i deres fritid.
- kontakt til Ina ("de unge er vant til at der kommer nogen og snakker med dem om, hvad de laver"). Hun tager gerne med os derover for at præsentere os.
- i Ungemiljøet kommer folk fra 10.klasse og opefter.
- vi har aftalt kl 15.00
Randers statsskole: i frikvartererne 10-10.25 og 12.25-12.50. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Randers tekniske skole: holder rullende frikvarterer grundet de forskellige uddannelser på stedet. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Hvilke metoder?
Inspiration Card workshoppen tænker vi kan være med til at klarlægge nogle af de unges værdier, idet vi ønsker at erstatte teknologikortene med værdi-kort og derved sammensætte disse med domænekort. Domæner fra området omkring Tronholmparken eller parker generelt. Det er eksempelvis muligt, at de unge SELV skal frembringe værdikortene, mens vi - med hjælp fra Bthere workshoppen evt. - medtager domænekortene.
For at komplementere denne metode tænker vi, at nogle persolige kortlægninger over de unges færden i byen vil være en hjælp til at konkretisere projektet. Eksempelvis ved at undersøge, hvilke tematikker der udspiller sig om vinteren kontra en forestillet sommerdag (et scenarie). En undersøgelse af: Hvad de laver, hvor og hvorfor... Altsammen med udgangspunkt i Cultural Probing som metode.
Underværket i Kulturhuset (ungemiljøet (klubben)): fra 13 ==> Her kan man komme og hænge ud.
- tiltænkt: Inspiration Card Workshoppen. Her møder vi de unge i deres fritid.
- kontakt til Ina ("de unge er vant til at der kommer nogen og snakker med dem om, hvad de laver"). Hun tager gerne med os derover for at præsentere os.
- i Ungemiljøet kommer folk fra 10.klasse og opefter.
- vi har aftalt kl 15.00
Randers statsskole: i frikvartererne 10-10.25 og 12.25-12.50. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Randers tekniske skole: holder rullende frikvarterer grundet de forskellige uddannelser på stedet. Her ønsker vi at lave den personlige, geografiske kortlægning af de unges færden.
Hvilke metoder?
Inspiration Card workshoppen tænker vi kan være med til at klarlægge nogle af de unges værdier, idet vi ønsker at erstatte teknologikortene med værdi-kort og derved sammensætte disse med domænekort. Domæner fra området omkring Tronholmparken eller parker generelt. Det er eksempelvis muligt, at de unge SELV skal frembringe værdikortene, mens vi - med hjælp fra Bthere workshoppen evt. - medtager domænekortene.
For at komplementere denne metode tænker vi, at nogle persolige kortlægninger over de unges færden i byen vil være en hjælp til at konkretisere projektet. Eksempelvis ved at undersøge, hvilke tematikker der udspiller sig om vinteren kontra en forestillet sommerdag (et scenarie). En undersøgelse af: Hvad de laver, hvor og hvorfor... Altsammen med udgangspunkt i Cultural Probing som metode.
Intro til Bthere workshop i Randers
Vi har nu - med hjælp fra Loose Space begrebet - valgt en lokalitet. Nemlig Tronholmparken. Et stort, grønt og fladt område på den modsatte side af åen. Efter at have valgt en specifik lokalitet finder vi det nu passende, at give os i kast med Bthere workshoppen for at øge vores kendskab til netop dette område - til dets kontekst og indbyggere, mens vi selv er der.
Valg af kategorier
3 perceptioner: fysisk, socialt og digitalt
3 lag: valget stod mellem historisk, strategisk, praksisformer, stemninger(herunder indtryk, forstyrrelser, skrald..) og roller.
==> vi har valgt:
- Praksisformer (Hvad GØR man nu)
- Stemninger (Hvad FØLER man - inddrager et oplevelsesøkonomisk perspektiv/aspekt)
- Service (Hvad KAN man)
2 (3) design-spaces: offentligt rum, privat(e) rum (kan fx eksistere flere, alt efter digitale bobler osv.) (kommercielt rum)... Det private/offentlige spiller sammen med vores Loose space snak omkring åbenhed/lukkethed.
Vi har allerede afprøvet én workshop på træskibshavnen i Århus. Her anvendte vi post-its en masse. Disse tydeliggjorde de mange lag, der finder sted på en lokalitet. Vi har nu denne erfaring in mente med de mange lag. Når vi skal gennemføre workshoppen i egen by vælger vi dog at droppe post-it sedlerne og i stedet tage 3 forskellige farver tusher med for stadig at kunne tydeliggøre de forskellige dele af Bthere workshoppen - altså de forskellige perspektiver/briller, man tager på. Ud fra kortet trækker vi så streger ud på en stor hvid planche, hvor vi kan uddybe vores elementer/aspekter.
Valg af kategorier
3 perceptioner: fysisk, socialt og digitalt
3 lag: valget stod mellem historisk, strategisk, praksisformer, stemninger(herunder indtryk, forstyrrelser, skrald..) og roller.
==> vi har valgt:
- Praksisformer (Hvad GØR man nu)
- Stemninger (Hvad FØLER man - inddrager et oplevelsesøkonomisk perspektiv/aspekt)
- Service (Hvad KAN man)
2 (3) design-spaces: offentligt rum, privat(e) rum (kan fx eksistere flere, alt efter digitale bobler osv.) (kommercielt rum)... Det private/offentlige spiller sammen med vores Loose space snak omkring åbenhed/lukkethed.
Vi har allerede afprøvet én workshop på træskibshavnen i Århus. Her anvendte vi post-its en masse. Disse tydeliggjorde de mange lag, der finder sted på en lokalitet. Vi har nu denne erfaring in mente med de mange lag. Når vi skal gennemføre workshoppen i egen by vælger vi dog at droppe post-it sedlerne og i stedet tage 3 forskellige farver tusher med for stadig at kunne tydeliggøre de forskellige dele af Bthere workshoppen - altså de forskellige perspektiver/briller, man tager på. Ud fra kortet trækker vi så streger ud på en stor hvid planche, hvor vi kan uddybe vores elementer/aspekter.
tirsdag den 16. marts 2010
noter fra gruppesnak i Stedsteori
Gruppesnak:
Vores ungegruppe ønsker nok ikke at det er for planlagt!! De vil selv forme.
Randers er TÆT og så Østervold der er FOR ÅBEN – svært at gøre hyggeligt.
Tightspace: at noget er kontrolleret med lovgivning.
Uvenlig hård kantet opbygget i form og materialer.
Byen mangler udkig.
Deres ”tangkrog”, måske sammenligne med trætrapper ved biblioteket/Mølleparken > netop det at det er frit organiseret.
Stor styrke med vand og grønt altid.
Eksempler fra i dag, meget eventpræget, men måske noget der kunne hjælpe på Østervold.
Østervold laver risiko for at føle sig overvåget, uhensigtsmæssigt for unge.
Få de unge til selv at gøre det spændende.
De unge vil ses!
Vigtigt at lægge os tæt på busterminalen.
UNDERSØGE:
Sted til højre for regnskoven, th for broen modsat byen, måske lille trekantområde på venstre side af havnen.
”Klaser af lyd på plænen/langs vandet”
Kommunen planlægger søbad langt ud i fremtid på havnen, når udflyttet.
Lyd eller musik de selv tager med. Usb tilslutning.
Vi tror det ville appelere til de unge.
Hvordan kan vi lave noget der er helårs?? Eller vigtigere det fungerer på en årstid.
Tænk på forskellig vejr.
En form for overdækning?
OBS der bør være balance både ikke for åbent og for ikke for lukket. Føle tryghed men også skærmet.
LOOSESPACE PASSER TIL VORES MÅLGRUPPE
Bruge de unges trodsighed.
”det trodsige rum”
Lyd og musik
Gruppeinger
Fieldstudies i Mølleparken.
Måske undgå at det ikke bliver alt for spacit rent teknologisk og formgivningsmæssigt.
Social Innovation frem for teknisk. Lave nye handlingsrum der bidrager med noget nyt.
Undersøge:
Er der regler?
Hvor højt må man spille?
Opvarmede jakker.... eller tæpper.
Andre grupper kan også være velkomne, overvej andres måder at bruge stedet til!
Ældre – borde og stole
Unge – trapper og utraditionel siddepladser.
noter Hannah
Vores ungegruppe ønsker nok ikke at det er for planlagt!! De vil selv forme.
Randers er TÆT og så Østervold der er FOR ÅBEN – svært at gøre hyggeligt.
Tightspace: at noget er kontrolleret med lovgivning.
Uvenlig hård kantet opbygget i form og materialer.
Byen mangler udkig.
Deres ”tangkrog”, måske sammenligne med trætrapper ved biblioteket/Mølleparken > netop det at det er frit organiseret.
Stor styrke med vand og grønt altid.
Eksempler fra i dag, meget eventpræget, men måske noget der kunne hjælpe på Østervold.
Østervold laver risiko for at føle sig overvåget, uhensigtsmæssigt for unge.
Få de unge til selv at gøre det spændende.
De unge vil ses!
Vigtigt at lægge os tæt på busterminalen.
UNDERSØGE:
Sted til højre for regnskoven, th for broen modsat byen, måske lille trekantområde på venstre side af havnen.
”Klaser af lyd på plænen/langs vandet”
Kommunen planlægger søbad langt ud i fremtid på havnen, når udflyttet.
Lyd eller musik de selv tager med. Usb tilslutning.
Vi tror det ville appelere til de unge.
Hvordan kan vi lave noget der er helårs?? Eller vigtigere det fungerer på en årstid.
Tænk på forskellig vejr.
En form for overdækning?
OBS der bør være balance både ikke for åbent og for ikke for lukket. Føle tryghed men også skærmet.
LOOSESPACE PASSER TIL VORES MÅLGRUPPE
Bruge de unges trodsighed.
”det trodsige rum”
Lyd og musik
Gruppeinger
Fieldstudies i Mølleparken.
Måske undgå at det ikke bliver alt for spacit rent teknologisk og formgivningsmæssigt.
Social Innovation frem for teknisk. Lave nye handlingsrum der bidrager med noget nyt.
Undersøge:
Er der regler?
Hvor højt må man spille?
Opvarmede jakker.... eller tæpper.
Andre grupper kan også være velkomne, overvej andres måder at bruge stedet til!
Ældre – borde og stole
Unge – trapper og utraditionel siddepladser.
noter Hannah
mandag den 15. marts 2010
Efter cafemøde + de næste træk
Fra oponentgruppen
• Få opgaven til at komme ned på et konkret niveau – vi er oppe på et meget højt flyvsk niveau
• Drop brandingen og fokuser på jeres målgruppe så de oprindelige målsætninger fra 2017 og opgaveformuleringen bliver opfyldt
Gå tilbage og se tilbage på de opgaver 2017 stillede
• Interager med brugerne og bestem et sted
• Vi har meget frie hænder – fordi arkitekten er så svær at få noget ud af. Dette kan dog også være hæmmende fordi at alt står åbent, så vi må tage nogle beslutninger fordi alt er på et overordnet plan pt. (det er sikkert også derfor vi er hvor vi er nu, idet vi bevæger os udefra og ind)
Generelle råd fra Ditte og Jonas:
• Tag udgangspunkt i stederne og hvad de betyder. F.eks hvad er en togstation, hvad er en passage? – arbejd med disse tematikker
• Ideen skal kunne følges igennem hele processen, fra start til slut
• Forhold jer til virkeligheden, men lad jer ikke begrænse af den ->brug fantasien
• At tilpasse værktøjerne og metoderne efter behov og reflektere over dette er godt.
• Tænk over kommunens vs. Egne interesser – egne interesser skal have første prioritet
• Husk kort i fremlæggelsen
• Steder og personer kan godt blive valgt på baggrund af inputs fra byen
• Forhold jer til samarbejdpartnernes rolle
• Hvilket sted og hvilken målgruppe – træf nogle valg
• Vi skal helt ned i skidtet når sted og målgruppe er valgt – så skal der undersøges dybt
• Arbejd med dem der allerede bor i byen – også dem udover den kreative klasse
• Husk de ting vi lærte sidste semester samt vores fagligheder!
• Vi skal til at handle (konvergens og divergens)
To do
• Vide hvad om de unge?
o finde bedst egnede metode til at få dette ud af dem
o se på hvordan og hvor de unge opholder sig i Århus - biblioteket
o lave en extreme character – de unge mødre pige i Randers/en rebel fra Århus
• snakke med nogen tilfældige
o hvad synes de om at bo i Randers?
o Godt/skidt
• Langtidsplan
o til næste aflevering
• FÅ styr på bloggen og dennes indhold/skab overblik over hvad vi ved ”so far”
o Refleksion, beslutning ->blog overskrifter
o Skrive nogle afsnit og vis hvordan vi er nået deril hvor vi er – beslutninger og indputs, handling
o Indsætte billederne og fortæl hvad vi synes om dem og stederne
• Kontakte unge organisationer
o ->de unge kan være sløve
• Sparring på - hvordan?
• Steder og skoler man kan lave undersøgelser?
o Vi vil gerne have respons her og nu på grund af vores tid
• Briefe kommune-samarbejdspartnere især kultur anne-mette
• Benspænd,
o ikke branding? – noget for borgerne
• Måske vælge ord, visioner,
o egentlig ->hvad vi vil om ungeområde organisering, info, kommunikation, aktivitet
• finde fokuspunkter fra Århus 2017s visioner og opgaveformuleringen = hvad vil vi arbejde videre med
• overveje samarbejdpartnernes rolle i projektet, hvordan skal de behandles. Fx kommunen
NB ! finde ud af hvad det er der skal foregå i Ridehuset i April
• Få opgaven til at komme ned på et konkret niveau – vi er oppe på et meget højt flyvsk niveau
• Drop brandingen og fokuser på jeres målgruppe så de oprindelige målsætninger fra 2017 og opgaveformuleringen bliver opfyldt
Gå tilbage og se tilbage på de opgaver 2017 stillede
• Interager med brugerne og bestem et sted
• Vi har meget frie hænder – fordi arkitekten er så svær at få noget ud af. Dette kan dog også være hæmmende fordi at alt står åbent, så vi må tage nogle beslutninger fordi alt er på et overordnet plan pt. (det er sikkert også derfor vi er hvor vi er nu, idet vi bevæger os udefra og ind)
Generelle råd fra Ditte og Jonas:
• Tag udgangspunkt i stederne og hvad de betyder. F.eks hvad er en togstation, hvad er en passage? – arbejd med disse tematikker
• Ideen skal kunne følges igennem hele processen, fra start til slut
• Forhold jer til virkeligheden, men lad jer ikke begrænse af den ->brug fantasien
• At tilpasse værktøjerne og metoderne efter behov og reflektere over dette er godt.
• Tænk over kommunens vs. Egne interesser – egne interesser skal have første prioritet
• Husk kort i fremlæggelsen
• Steder og personer kan godt blive valgt på baggrund af inputs fra byen
• Forhold jer til samarbejdpartnernes rolle
• Hvilket sted og hvilken målgruppe – træf nogle valg
• Vi skal helt ned i skidtet når sted og målgruppe er valgt – så skal der undersøges dybt
• Arbejd med dem der allerede bor i byen – også dem udover den kreative klasse
• Husk de ting vi lærte sidste semester samt vores fagligheder!
• Vi skal til at handle (konvergens og divergens)
To do
• Vide hvad om de unge?
o finde bedst egnede metode til at få dette ud af dem
o se på hvordan og hvor de unge opholder sig i Århus - biblioteket
o lave en extreme character – de unge mødre pige i Randers/en rebel fra Århus
• snakke med nogen tilfældige
o hvad synes de om at bo i Randers?
o Godt/skidt
• Langtidsplan
o til næste aflevering
• FÅ styr på bloggen og dennes indhold/skab overblik over hvad vi ved ”so far”
o Refleksion, beslutning ->blog overskrifter
o Skrive nogle afsnit og vis hvordan vi er nået deril hvor vi er – beslutninger og indputs, handling
o Indsætte billederne og fortæl hvad vi synes om dem og stederne
• Kontakte unge organisationer
o ->de unge kan være sløve
• Sparring på - hvordan?
• Steder og skoler man kan lave undersøgelser?
o Vi vil gerne have respons her og nu på grund af vores tid
• Briefe kommune-samarbejdspartnere især kultur anne-mette
• Benspænd,
o ikke branding? – noget for borgerne
• Måske vælge ord, visioner,
o egentlig ->hvad vi vil om ungeområde organisering, info, kommunikation, aktivitet
• finde fokuspunkter fra Århus 2017s visioner og opgaveformuleringen = hvad vil vi arbejde videre med
• overveje samarbejdpartnernes rolle i projektet, hvordan skal de behandles. Fx kommunen
NB ! finde ud af hvad det er der skal foregå i Ridehuset i April
onsdag den 3. marts 2010
Onsdag den 3. marts
Interessenternes visioner
Vi har endnu ikke selv så mange nye visioner siden vi sidst snakkede om dem, men vi ved, at de er lige på tungen. Til gengæld har vi fået klargjort de 2 store interessenter, Randers Kommunes og Århus 2017’ visioner. Det videre arbejde vil se på hvilke fællesnævnere vi kan finde imellem disses visioner og hvilke der kunne være interessante at arbejde videre med at opnå i forhold til Randers’ unge. Disse fællesnævnere og fokuspunkter håber vi vil kunne fungere som fundament for at kunne kontakte de unge i Randers.
Egne overordnede visioner
• Læringsprocess – vi skal tilegne os nye redskaber
• Miljørigtig intervention – vi vil have miljøets bedste in mente i vores
intervention
Randers kommunes visioner
• Ønsker at bidrage til at nedbringe co2 udslippet
• Ønsker øget tilflytning
• Ændrede segmenter til byen (akademikere og børnefamilier)
• Fastholde og udbygge kommunens handelsopland bilag 1
• Bevare by-kernens særlige arkitektoniske og oplevelsesmuligheder
• Beliggenheden ved havn og å skal udnyttes (fremhævelse af Gudenåen)
• Boligarealet skal opretholdes eller øges mens kontorarealet skal formindskes.
• Lave oplevelser på en anden måde – lys
• Ville gerne være kendt som flodbyen og for begreberne kvalitet og nærvær
• Lange seje træk frem for hurtige begivenheder
Århus 2017’ visioner
De endelige målsætninger kommer i år 2011.
Vi har lagt væk på de målsætninger hvor byen og regionen er nævnt.
• En udforskning af perspektiverne i arbejdet med byens fysiske dimension i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen.
• Mere kulturel planlægning.
• Højne den international e profil for byen og regionen
• Understøtte den langsigtede kulturelle udvikling
• Skabe en større selvbevidsthed og stolthed – langsigtet effekt
• Bedre image og brand for byen og regionen
• Fejre byen og regionens historie.
• Skabe større interesse for kulturlivet for tilrejsende, konferencer og borgerne.
• Forny og styrke dialogen byen
• Et skelsættende år
• En ny generation af kulturel infrastruktur
• Mangfoldighed i byen
• En by i samklang med sin samtid og med verden
Interessenternes visioner
Vi har endnu ikke selv så mange nye visioner siden vi sidst snakkede om dem, men vi ved, at de er lige på tungen. Til gengæld har vi fået klargjort de 2 store interessenter, Randers Kommunes og Århus 2017’ visioner. Det videre arbejde vil se på hvilke fællesnævnere vi kan finde imellem disses visioner og hvilke der kunne være interessante at arbejde videre med at opnå i forhold til Randers’ unge. Disse fællesnævnere og fokuspunkter håber vi vil kunne fungere som fundament for at kunne kontakte de unge i Randers.
Egne overordnede visioner
• Læringsprocess – vi skal tilegne os nye redskaber
• Miljørigtig intervention – vi vil have miljøets bedste in mente i vores
intervention
Randers kommunes visioner
• Ønsker at bidrage til at nedbringe co2 udslippet
• Ønsker øget tilflytning
• Ændrede segmenter til byen (akademikere og børnefamilier)
• Fastholde og udbygge kommunens handelsopland bilag 1
• Bevare by-kernens særlige arkitektoniske og oplevelsesmuligheder
• Beliggenheden ved havn og å skal udnyttes (fremhævelse af Gudenåen)
• Boligarealet skal opretholdes eller øges mens kontorarealet skal formindskes.
• Lave oplevelser på en anden måde – lys
• Ville gerne være kendt som flodbyen og for begreberne kvalitet og nærvær
• Lange seje træk frem for hurtige begivenheder
Århus 2017’ visioner
De endelige målsætninger kommer i år 2011.
Vi har lagt væk på de målsætninger hvor byen og regionen er nævnt.
• En udforskning af perspektiverne i arbejdet med byens fysiske dimension i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen.
• Mere kulturel planlægning.
• Højne den international e profil for byen og regionen
• Understøtte den langsigtede kulturelle udvikling
• Skabe en større selvbevidsthed og stolthed – langsigtet effekt
• Bedre image og brand for byen og regionen
• Fejre byen og regionens historie.
• Skabe større interesse for kulturlivet for tilrejsende, konferencer og borgerne.
• Forny og styrke dialogen byen
• Et skelsættende år
• En ny generation af kulturel infrastruktur
• Mangfoldighed i byen
• En by i samklang med sin samtid og med verden
spørgsmålsbloggen - her kan vi skrive de spørgsmål som vi gerne vil have besvaret
spørgsmål til de unge:
Hvor opholder du dig i din fritid?
Hvad vil du efter skolen ?
Har du planer om at blive i Randers? Hvorfor/ikke?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Spørgsmål til kulturperson:
Hvordan anvendes byrummet? lejlighedsvist altid?
Spørgsmål til borgere:
Hvor er det at det sker?
Hvad fungerer ikke ?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Hvor opholder du dig i din fritid?
Hvad vil du efter skolen ?
Har du planer om at blive i Randers? Hvorfor/ikke?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Spørgsmål til kulturperson:
Hvordan anvendes byrummet? lejlighedsvist altid?
Spørgsmål til borgere:
Hvor er det at det sker?
Hvad fungerer ikke ?
Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (bykernen?) speciel?
Udvidet 1. aflevering
1. aflevering
A3 Farve, fotos og 3 fokuspunkter.
Baggrund
Randers’ egen identitetsforståelse (statements)
- Hvad er Randers’ identitet? Kan 2017-forløbet være med til at tydeliggøre – eller skabe? - en(ny) identitet?
- Er Randers en lille metropol eller en stor provinsby?
- Kan man tale om problemstillingen: Image ≠ Identitet? Og altså anvende gruppens brand- kundskaber som metodisk
grundlag og udgangspunkt for interventionen?
- Kan 2017-forløbet være med til at danne et gensidigt afhængighedsforhold ml Århus og Randers (og de andre
regionsbyer – skabe synergi i regionen). Altså: Kan forløbet gøre Randers unik i forhold til Århus, men alligevel skabe det
dialektiske afhængighedsforhold?
- Skal vi være opmærksomme på, hvornår vi arbejder med identitet, og hvornår vi arbejder med image?
Fra ”Forslag til Kommuneplan 2009”:
Bykernen
Bykernen er samtidig det koncentrerede udtryk for byens identitet. Den er det vigtigste mødested i byen, et brændpunkt for byens kultur, detailhandel og service. Herfra er byen vokset. (Kommuneplanen, p. 38)
At bevare OG udvikle det historiske særpræg på én gang
Randers’ historisk betingede særegne træk kan være svært at fastholde. Denne udvikling er måske naturlig, men ikke altid ønskelig. Både af hensyn til konkurrencen, der består mellem byerne, og identiteten samt fornemmelsen af ”at høre til”, er det nødvendigt for Randers at bevare og ikke mindst at udvikle sit særpræg.
(Kommuneplanen, p.42)
Byens unikke placering ved å og fjord
Randers Havn er Danmarks eneste flodhavn. (Kommuneplanen, p. 72)
Fra folderen ”Kulturpolitik”:
Børn & kulturel identitet
Børns dannelse og kulturelle identitet skabes i dag også igennem digitale kulturtilbud. I de kulturelle tilbud til børn skal vi indtænke de nye digitale muligheder, der før det muligt at anvende tilbuddene, uanset hvor man bor i kommunen.
(Kulturpolitik, p. 6, Visioner frem mod 2016)
Kommunalreformens rystelser af den nationale og personlig identitet(2007).
Den nye sammensætning af lokalsamfundet → at [den enkelte borger] oplever en ny balance mellem lokalsamfund og den nu noget større kommune. Vi er alle blevet del af et geografisk og demografisk større fællesskab. Her gælder det om at bevare de gode egenskaber ved de mindre lokalsamfund og den øgede volumen, som den nye storkommune kan give os. (Kulturpolitik, p. 12, Visioner frem mod 2016)
Kulturen = lim!
Kulturen er med andre ord en sammenhængskraft for den nye kommune både indadtil og udadtil. Gennem kulturen og kulturarven kan vi undersøge og forstå vores identitet. (Kulturpolitik, p. 13, Visioner frem mod 2016)
Angående IMAGE-begrebet
Fælles erfaringer i forbindelse med at blive europæiske kulturhovedstad: at der skabes et bedre image og brand for byen og regionen, både nationalt og internationalt. (Kulturpolitik, p. 2, ”oversigt”). Desuden også: [...]større selvbevidsthed og stolthed i byen og regionen (ibid)
Post-it noter til tavlen
- Fra industriby → Vidensby → ? (en evt. re-branding kan medføre et nyt aspekt)
- Spg. til de unge: Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (eller en specifik bydel) speciel?
- Visioner for 2017 i én af de første faser: At vi tænker i drømmebilleder. Begrebet utopi ok. Se 2017, ”processen”, side 2.
- Problemstillinger: Beliggenheden (lus ml 2 negle), lavtuddannede, ungdommen i spil, manglende koordination. For lidt plads/flaskehals.
- Potentiale: Rigt kulturliv, ildsjæle, fantastisk historie og arkitektur (bevaringsværdighed), stort vækstlag
FOKUSPUNKTER:
Fokuspunkt - Imageforbedring:
Hvor stort er imageproblemet reelt? Set internt og eksternt. På baggrund af egen umiddelbar viden om Randers, samt det udleverede SWOT materiale, virker det til, at Randers stadig ligger under for rygter om at være en voldelig og kriminel by, selvom dokumentation viser det er 15 år siden byen kæmpede med dette. Dette image vil vi undersøge nærmere, med henblik på at skabe en intervention der bliver et aktiv for byen.
(Note SWOT)
Fokuspunkt - Ungdommen i spil:
Randers har flere velfungerende ungdomsorganisationer - Ungdomsskolen herunder Generatorerne, Kaosambassaden, Egnsteatret, Musikskolen, Cafe Von Hatten samt aktive skoler, gymnasium og handelsskole. Fra de der dagligt arbejder med byens unge tegnes et billede af en gruppe, der er let at få kontakt med via organisationerne og er præget af bredde, forskellighed, talent og engagement. Vores undersøgelsesfokus er gruppen fra 10. klasse og frem til slutningen af ungdomsuddannelserne, med det mål at afdække hvad der skal til for både at fastholde og tiltrække denne gruppe.
(Note baggrundsmateriale SWOT-citatsider om ungdom)
Problematikker/mulige indsnit:
- De ressourcestærke unge forlader byen efter endt ungdomsuddannelse.
- Der er plads til nytænkning i forhold til at kommunikere med de unge.
- Mangler et organ til at koordinere de unges tiltag.
- Ungdomshus/ungdomskulturhus.
- Byrummet bliver ikke brugt tilstrækkeligt.
- Mere mobilitet i ungdomsfaciliteter, så man når til de unge i omegnsbyer.
- Lokale medier er uambitiøse i forhold til de unge.
- Behov for ressourcer til helt almindelige velfungerende unge.
- Randersugen er for dem over 35.
(Note baggrundsmateriale swot-citatsider om ungdom)
Fokuspunkt/Ændringspotentiale - Befolkningstilvækst:
Randers Kommune har et specifikt mål med hensyn til befolkningstilvæksten: 100.000 indbyggere inden 2016. Med en nuværende befolkning på ca. 93.000, og en årlig tilflytning på ca. 500, kræver det altså en højere tilvækst. Yderligere skulle denne tilflytning gerne, i højere grad end nu, bestå af segmenterne børnefamilier og personer med længerevarende uddannelser. Hvilke faktorer er afgørende for dette?
( Note bygger på første møde med kontaktpersoner i Randers kommune )
mandag den 1. marts 2010
Diverse frustrationer
Vi mangler og SØGER det håndgribelige (slutningen af februar)
- Frustration over at have læst, hvordan vi bestemt ikke kan tro, vi er etnografer. Men hvad er og kan vi så?
- Er en designproces altid sådan her? Totalt søgende, famlende og uhåndgribelig? (fx er én i gruppen fra Design instituttet og derfor bekendt med designprocesser, mens én fra Handelshøjskolen møder sin modpol mht. arbejdsmåde. I en designproces findes ikke et kendt slutprodukt.)
- Hvordan skal vi tage fat? Handler det hele om at tegne billeder?
Hvad gør vi? Løsning: Vi må tage værktøjerne til os - de er nødvendige og det er dem, vi har.
Læring: Vores søgen efter noget håndgribeligt betoner meget tydeligt, hvordan operative billeder, visioner og scenarier er værktøjer, vi virkelig SKAL tage til os. Det er værktøjer, der gør diverse flygtige tanker og refleksioner konkrete og som skaber et fælles grundlag/en fælles forståelse for, hvad hinanden tænker.
Desuden hjælper visualiseringerne også med til at understøtte hukommelsen for flere af gruppens medlemmer. Den fælles forståelse kom også tydeligt til udtryk efter 1. møde med Randers Kommunens repræsentanter, idet en af kontaktpersonerne meget ofte støttede sig til diverse landkort, modeltegninger osv. Herfra har vi altså fået samme visualiserede udgangspunkt!
- Frustration over at have læst, hvordan vi bestemt ikke kan tro, vi er etnografer. Men hvad er og kan vi så?
- Er en designproces altid sådan her? Totalt søgende, famlende og uhåndgribelig? (fx er én i gruppen fra Design instituttet og derfor bekendt med designprocesser, mens én fra Handelshøjskolen møder sin modpol mht. arbejdsmåde. I en designproces findes ikke et kendt slutprodukt.)
- Hvordan skal vi tage fat? Handler det hele om at tegne billeder?
Hvad gør vi? Løsning: Vi må tage værktøjerne til os - de er nødvendige og det er dem, vi har.
Læring: Vores søgen efter noget håndgribeligt betoner meget tydeligt, hvordan operative billeder, visioner og scenarier er værktøjer, vi virkelig SKAL tage til os. Det er værktøjer, der gør diverse flygtige tanker og refleksioner konkrete og som skaber et fælles grundlag/en fælles forståelse for, hvad hinanden tænker.
Desuden hjælper visualiseringerne også med til at understøtte hukommelsen for flere af gruppens medlemmer. Den fælles forståelse kom også tydeligt til udtryk efter 1. møde med Randers Kommunens repræsentanter, idet en af kontaktpersonerne meget ofte støttede sig til diverse landkort, modeltegninger osv. Herfra har vi altså fået samme visualiserede udgangspunkt!
Metode-overvejelser
Vi har diskuteret diverse måder, hvorpå vi kan gå til opgaven. De umiddelbare metoder og tilhørende refleksioner er:
At kontakte befolkningen via lokalpressen:
Kan skrive læserbreve (Den Gode Historie om el fra Randers). Eller mulighed for at tegne deres drømmebillede af Randers – et fremtidsscenarie.
MEN: Bevidste om, at avisen først og fremmest rammer husejere og ikke lejere eller de unge. Og at det generelt er den samme skare, der ytrer sig i sådanne tilfælde. Så hvordan kan vi få den tavses drømmebillede italesat eller synliggjort?
Kan give et pejlemærke fra brugeren (borgeren)
At kontakte den randrusianske befolkning på gaden - i deres hverdagskontekst.
OBS: Ikke ved at stå som facere, der kan forveksles med diverse frivillige organisationer, men ved eksempelvis at have placeret en stor tavle et trafikeret sted i byen, hvor folk kan give deres mening til kende om Randers.
- Evt skrive 3 stikord om byen.
En anden måde er ved selv at være tilstede omkring et bord eller lignende, hvor der ligger diverse tegneudstyr. Randrusianerne kan her få mulighed for at tegne et nutids- ELLER drømmescenarie af byen.
I 2017-folderen, "processen", side 2, står der: Vi opfordrer til at arbejde med fremtidsscenarier og drømmebilleder for det nære og det globale. Særligt at man tør arbejde med begrebet utopier, og at rigtigt mange deltager og bidrager med deres drømmebilleder af byen [Århus]
Overført: Hvad er randrusianernes drømmebillede af Randers?
At kontakte venner/bekendte via Facebook
For at få be/afkræftet behovet for et imageløfte. Hvad tænker vores nære/fjerne omgangskreds om byen?
OBS: Vil afskære den yngste og ældre/ældste generation grundet mediet. Men det vil være oplagt at anvende dette sociale medie, hvis vi ønsker at holde fokus på ungdommen i Randers.
At kontakte befolkningen i byer uden for Randers - fx Århus
For at høre, hvilke ord de associerer byen Randers med.
Eksempelvis ved at medtage et associationsark, de har mulighed for at blive inspireret af, når vi standser dem i deres gøremål for et kort øjeblik. Vi ønsker at imødegå dem i deres hverdagslige kontekst, og vil derfor ikke virke anmassende og ”truende” på dem.
Det vil eksempelvis være en fordel blot at være én, der kontakter enkeltpersoner, og en eller to der kontakter grupperinger. Så kommer situationen ikke til at virke som to ikke-jævnbyrdige personer.
Via deltagerobservationer:
Overensstemmelser mellem saying/doing?
Hvor samles folk? og hvem? og hvornår? Kan være et indledende stadie til et kvalitativt interview, hvor et hvorfor kan besvares...
At få ungdommen til at kortlægge dagens ruter på et Randers-kort
EFTER at have besluttet, at vores segment er "ungdommen", har vi overvejet at besøge enten:
- 10. klasses elever, for at høre nærmere om deres fremtidsplaner.
- 3.g'ere, der måske står på spring til at flytte fra byen: Hvorfor? Har de planer om at vende tilbage? Hvorfor/ikke?
DISKUSSION:
Skal vi bare skyde med spredehagl fra starten, før vi indsnævrer ud fra vores informationer og mavefornemmelse? Eller skal vi vælge én metode.
Her er gruppens tværfaglighed virkelig kommet til sin ret, idet det er kommet tydeligt til udtryk, hvordan tidligere erfaringer med kommunikation og informationsindsamling har indprentet sig. Vi har med baggrund i dette bl.a. diskuteret vigtigheden af at arbejde ud fra den ”rigtige” information og det rigtige grundlag. Ellers kan projektet lide under det i sidste ende. Derfor vælger vi at være meget målrettet med den/de metoder, vi vælger! Dog med den viden, at én metode sjældent står alene.Vi skal plukke i metoder og tilpasse dem til netop vores projekt jf. det faktum, at en designproces ikke kan komprimeres til én enkelt model.
At kontakte befolkningen via lokalpressen:
Kan skrive læserbreve (Den Gode Historie om el fra Randers). Eller mulighed for at tegne deres drømmebillede af Randers – et fremtidsscenarie.
MEN: Bevidste om, at avisen først og fremmest rammer husejere og ikke lejere eller de unge. Og at det generelt er den samme skare, der ytrer sig i sådanne tilfælde. Så hvordan kan vi få den tavses drømmebillede italesat eller synliggjort?
Kan give et pejlemærke fra brugeren (borgeren)
At kontakte den randrusianske befolkning på gaden - i deres hverdagskontekst.
OBS: Ikke ved at stå som facere, der kan forveksles med diverse frivillige organisationer, men ved eksempelvis at have placeret en stor tavle et trafikeret sted i byen, hvor folk kan give deres mening til kende om Randers.
- Evt skrive 3 stikord om byen.
En anden måde er ved selv at være tilstede omkring et bord eller lignende, hvor der ligger diverse tegneudstyr. Randrusianerne kan her få mulighed for at tegne et nutids- ELLER drømmescenarie af byen.
I 2017-folderen, "processen", side 2, står der: Vi opfordrer til at arbejde med fremtidsscenarier og drømmebilleder for det nære og det globale. Særligt at man tør arbejde med begrebet utopier, og at rigtigt mange deltager og bidrager med deres drømmebilleder af byen [Århus]
Overført: Hvad er randrusianernes drømmebillede af Randers?
At kontakte venner/bekendte via Facebook
For at få be/afkræftet behovet for et imageløfte. Hvad tænker vores nære/fjerne omgangskreds om byen?
OBS: Vil afskære den yngste og ældre/ældste generation grundet mediet. Men det vil være oplagt at anvende dette sociale medie, hvis vi ønsker at holde fokus på ungdommen i Randers.
At kontakte befolkningen i byer uden for Randers - fx Århus
For at høre, hvilke ord de associerer byen Randers med.
Eksempelvis ved at medtage et associationsark, de har mulighed for at blive inspireret af, når vi standser dem i deres gøremål for et kort øjeblik. Vi ønsker at imødegå dem i deres hverdagslige kontekst, og vil derfor ikke virke anmassende og ”truende” på dem.
Det vil eksempelvis være en fordel blot at være én, der kontakter enkeltpersoner, og en eller to der kontakter grupperinger. Så kommer situationen ikke til at virke som to ikke-jævnbyrdige personer.
Via deltagerobservationer:
Overensstemmelser mellem saying/doing?
Hvor samles folk? og hvem? og hvornår? Kan være et indledende stadie til et kvalitativt interview, hvor et hvorfor kan besvares...
At få ungdommen til at kortlægge dagens ruter på et Randers-kort
EFTER at have besluttet, at vores segment er "ungdommen", har vi overvejet at besøge enten:
- 10. klasses elever, for at høre nærmere om deres fremtidsplaner.
- 3.g'ere, der måske står på spring til at flytte fra byen: Hvorfor? Har de planer om at vende tilbage? Hvorfor/ikke?
DISKUSSION:
Skal vi bare skyde med spredehagl fra starten, før vi indsnævrer ud fra vores informationer og mavefornemmelse? Eller skal vi vælge én metode.
Her er gruppens tværfaglighed virkelig kommet til sin ret, idet det er kommet tydeligt til udtryk, hvordan tidligere erfaringer med kommunikation og informationsindsamling har indprentet sig. Vi har med baggrund i dette bl.a. diskuteret vigtigheden af at arbejde ud fra den ”rigtige” information og det rigtige grundlag. Ellers kan projektet lide under det i sidste ende. Derfor vælger vi at være meget målrettet med den/de metoder, vi vælger! Dog med den viden, at én metode sjældent står alene.Vi skal plukke i metoder og tilpasse dem til netop vores projekt jf. det faktum, at en designproces ikke kan komprimeres til én enkelt model.
Links til "huske-bloggen"
HA'erne har ingen at slås med (juni 2009)
http://amtsavisen.dk/article/20090617/RAM/575107746
Fællesskabet har sejret (juni 2009)
http://amtsavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090618/RAM/173812427/0/DHS
Fremtidens foreningshus
http://foreningshuset.rgfgym.dk/default.asp?side=fremtid&hvad=1
børnehuset himmeldalen
http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning_B%C3%B8rnehuset_Himmeldalen_%24%2488
Artikel om Gps undersøgelse i randers om unges færden.
http://amtsavisen.dk/article/20090617/RAM/575107746
Fællesskabet har sejret (juni 2009)
http://amtsavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090618/RAM/173812427/0/DHS
Fremtidens foreningshus
http://foreningshuset.rgfgym.dk/default.asp?side=fremtid&hvad=1
børnehuset himmeldalen
http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning_B%C3%B8rnehuset_Himmeldalen_%24%2488
Artikel om Gps undersøgelse i randers om unges færden.
Gruppemøde den 1.marts
Mandag den 1. marts
Opsummering fra mødet med Randers kommune
•Identitetsproblemer i Randers angående om man vil være en lille metropol eller en stor provinsby. Vi vil undersøge identiteten og visionerne i det udleverede materiale.
•Vi beslutter at vi ikke vil lade os begrænse af de fremtidsplaner som kommunen har fortalt om, hvis vi oplever at noget kunne udvikles bedre. F.eks. at udbygge byen ned mod vandet – hvis andet kunne være bedre, vil vi foreslå dem dette.
•Vi snakker lidt om en re-branding af Randers som reddefinerer hvem Randers er og gerne vil være i femrtiden som by – dette kommer af at vi igennem vores observationer samt møde med Randers kommune mener, at Randers faktisk er en rigtig dejlig by, men ingen kender til de tilbud som eksisterer. ikke nødvendigvis en brandingkampagne, men nogle tiltag som vil virke som et slags statement om hvem man gerne vil være som kommune i fremtiden.
•Vi skal passe på ikke kun at hænge fast i byplanlægningen bare fordi vores møde med Randers kommune var i form af en repræsentant fra stadsarkiteksterne. – i stedet vil vi gerne have mere info fra kulturrepræsentanten, som også var til stede under mødet.
•Under mødet blev det udtalt: ”At vi i forhold til Århus 2017 projektet, ikke håber, at vi skal stå i skyggen af Århus”. For at undgå dette vil vi tage udgangspunkt i Randers’ identitet i en sådan grad, at vi kan signalere Randers’ selvstændighed.
•Randers kommunens mål: at blive 100.000 indbyggere i år 2016 – de er 93.000 nu. – måske skulle vi tage hensyn til dette i vores projekt?
Nuværende irritation
-At de skulpturer og byporte som Randers har virkelig mange af, og som er sat op over det hele i byrummet ikke har uden nogen som helst sammenhæng, funktion eller historie, som forklarer deres eksistens.
De har så meget kunst som ikke giver noget liv eller merværdi til byrummet – efter vores mening. Hvorfor tager man ikke nogen lokale kunstnere og giver dem muligheden for at lave byportene til byen og vise hvad de duer til, som repræsentation af Randers’ kommunes indbyggeres evner.
-Irritation over Randers kommunes snak om, at de er nødt til at have akademiske uddannelser/eller akademiske borgere for at løse deres problemer. F.eks. mente de at cafemiljøet og udviklingen i byen lider på grund af en mangel på studerende.
Vi mener dog, at det er urealistisk at få akademiske uddannelser til Randers, men vi tror godt på, at Randers kan tiltrække det akademiske segment. (Randers vil satse på børnefamilierne som hverken, Horsens, Skanderborg eller Silkeborg satser på.
-Irritation over at Randers i deres fremtidsplaner generelt er meget tilbage skuende. F.eks. at man konstant vender tilbage til den gamle kulturarv eller de tidligere "kendisser" som kommer fra byen. Vi synes der er nok områder som peger tilbage på Randers før i tiden - hvad med fremtiden?
Pointe: Randers skal ikke sige for mange gange ”hvad er det vi mangler….” men ”vi har…”- vi mener, at dette bunder i den frustration kommunen har om, om man ser sig selv som en storby eller en provinsby.
pludselig brugerindragende ide: kunne man få folk i forskellige aldersgrupper til at kortlægge deres bevægelser i byrummet for at få beskrevet de forskellige aldersgruppers færden? Et anderledes bykort. (Situationisterne)
Pointe: Vi vil gerne stå i kontrast eller opposition til Århus og de andre omkringliggende byer!
• Reflektion over formuleringen i opgaven
Hvad betyder det at intervenerer?
En indgriben, man rusker op i det forløb som måske ellers ville have udviklet sig. Det behøver ikke være fysisk, men det kan også være et møde mellem mennesker - et socialt aspekt. Ikke nødvendigvis forandring.
Vil vi forbedre, forandre, forny eller redefinere?
Hvad er det offentlige rum?
Et sted som alle kan komme til, man kan godt kræve en entrépris, men alle har adgang dertil. Rrummet kan være begrænset i åbenheden i forhold til interesser, priser, f.eks. udannelsesmæssigt begrænsende i forhold til viden. Semioffentligt.
Vision:
Vi vil helt sikkert forbedre, fordi vi i vores vision har bestemt os for, at vi ikke vil forværre det image som Randers har i forvejen.
• Lave før scenarier ud fra:
- citater
- swot
- mand fra gaden
- observationer
Vi laver før scenariet som en dialog mellem en iboende Randrusianer som repræsenterer Randers’ identitet og en Århusianer som repræsenterer Randers image. Dette gøres for at præsentere de dilemmaer og foskellige synspunkter vi har oplevet indtil nu.
Ide til Fremtidsscenarie:
Et fristed – borgernes plads.
Michael tjekker: bande og kriminalitets problemer og deres indflydelse i dag.
• Fokuspunkter ud fra scenarie
o image. Vi synes Randers har utrolig meget at byde på og synes at det e synd at de stadig kun er kendt for nogle dårlige ting som skete for 15 år siden.
o Unge. Kommunen mener der mangler tiltag til de unge og som vi ser byen er vi enige i denne holdning. Derfor vil vi gerne arbejde med at gøre byen mere attraktiv for de unge, fordi vi også mener at dette kunne være med til at sørge for at Randers fik flere indbyggere.
o Befolkningstilvækst. Bibeholdning og tilflytning.
• Ovenstående samles til opgave 1
Opsummering fra mødet med Randers kommune
•Identitetsproblemer i Randers angående om man vil være en lille metropol eller en stor provinsby. Vi vil undersøge identiteten og visionerne i det udleverede materiale.
•Vi beslutter at vi ikke vil lade os begrænse af de fremtidsplaner som kommunen har fortalt om, hvis vi oplever at noget kunne udvikles bedre. F.eks. at udbygge byen ned mod vandet – hvis andet kunne være bedre, vil vi foreslå dem dette.
•Vi snakker lidt om en re-branding af Randers som reddefinerer hvem Randers er og gerne vil være i femrtiden som by – dette kommer af at vi igennem vores observationer samt møde med Randers kommune mener, at Randers faktisk er en rigtig dejlig by, men ingen kender til de tilbud som eksisterer. ikke nødvendigvis en brandingkampagne, men nogle tiltag som vil virke som et slags statement om hvem man gerne vil være som kommune i fremtiden.
•Vi skal passe på ikke kun at hænge fast i byplanlægningen bare fordi vores møde med Randers kommune var i form af en repræsentant fra stadsarkiteksterne. – i stedet vil vi gerne have mere info fra kulturrepræsentanten, som også var til stede under mødet.
•Under mødet blev det udtalt: ”At vi i forhold til Århus 2017 projektet, ikke håber, at vi skal stå i skyggen af Århus”. For at undgå dette vil vi tage udgangspunkt i Randers’ identitet i en sådan grad, at vi kan signalere Randers’ selvstændighed.
•Randers kommunens mål: at blive 100.000 indbyggere i år 2016 – de er 93.000 nu. – måske skulle vi tage hensyn til dette i vores projekt?
Nuværende irritation
-At de skulpturer og byporte som Randers har virkelig mange af, og som er sat op over det hele i byrummet ikke har uden nogen som helst sammenhæng, funktion eller historie, som forklarer deres eksistens.
De har så meget kunst som ikke giver noget liv eller merværdi til byrummet – efter vores mening. Hvorfor tager man ikke nogen lokale kunstnere og giver dem muligheden for at lave byportene til byen og vise hvad de duer til, som repræsentation af Randers’ kommunes indbyggeres evner.
-Irritation over Randers kommunes snak om, at de er nødt til at have akademiske uddannelser/eller akademiske borgere for at løse deres problemer. F.eks. mente de at cafemiljøet og udviklingen i byen lider på grund af en mangel på studerende.
Vi mener dog, at det er urealistisk at få akademiske uddannelser til Randers, men vi tror godt på, at Randers kan tiltrække det akademiske segment. (Randers vil satse på børnefamilierne som hverken, Horsens, Skanderborg eller Silkeborg satser på.
-Irritation over at Randers i deres fremtidsplaner generelt er meget tilbage skuende. F.eks. at man konstant vender tilbage til den gamle kulturarv eller de tidligere "kendisser" som kommer fra byen. Vi synes der er nok områder som peger tilbage på Randers før i tiden - hvad med fremtiden?
Pointe: Randers skal ikke sige for mange gange ”hvad er det vi mangler….” men ”vi har…”- vi mener, at dette bunder i den frustration kommunen har om, om man ser sig selv som en storby eller en provinsby.
pludselig brugerindragende ide: kunne man få folk i forskellige aldersgrupper til at kortlægge deres bevægelser i byrummet for at få beskrevet de forskellige aldersgruppers færden? Et anderledes bykort. (Situationisterne)
Pointe: Vi vil gerne stå i kontrast eller opposition til Århus og de andre omkringliggende byer!
• Reflektion over formuleringen i opgaven
Hvad betyder det at intervenerer?
En indgriben, man rusker op i det forløb som måske ellers ville have udviklet sig. Det behøver ikke være fysisk, men det kan også være et møde mellem mennesker - et socialt aspekt. Ikke nødvendigvis forandring.
Vil vi forbedre, forandre, forny eller redefinere?
Hvad er det offentlige rum?
Et sted som alle kan komme til, man kan godt kræve en entrépris, men alle har adgang dertil. Rrummet kan være begrænset i åbenheden i forhold til interesser, priser, f.eks. udannelsesmæssigt begrænsende i forhold til viden. Semioffentligt.
Vision:
Vi vil helt sikkert forbedre, fordi vi i vores vision har bestemt os for, at vi ikke vil forværre det image som Randers har i forvejen.
• Lave før scenarier ud fra:
- citater
- swot
- mand fra gaden
- observationer
Vi laver før scenariet som en dialog mellem en iboende Randrusianer som repræsenterer Randers’ identitet og en Århusianer som repræsenterer Randers image. Dette gøres for at præsentere de dilemmaer og foskellige synspunkter vi har oplevet indtil nu.
Ide til Fremtidsscenarie:
Et fristed – borgernes plads.
Michael tjekker: bande og kriminalitets problemer og deres indflydelse i dag.
• Fokuspunkter ud fra scenarie
o image. Vi synes Randers har utrolig meget at byde på og synes at det e synd at de stadig kun er kendt for nogle dårlige ting som skete for 15 år siden.
o Unge. Kommunen mener der mangler tiltag til de unge og som vi ser byen er vi enige i denne holdning. Derfor vil vi gerne arbejde med at gøre byen mere attraktiv for de unge, fordi vi også mener at dette kunne være med til at sørge for at Randers fik flere indbyggere.
o Befolkningstilvækst. Bibeholdning og tilflytning.
• Ovenstående samles til opgave 1
torsdag den 25. februar 2010
Projektet i medierne
Nyheder fra Aarhus 2017. Understreger virkelig, hvordan vi med vores uddannelse, og herunder designprojektet, bryder ud af de gule universitetsmure og møder virkeligheden...
Oplevelsesøkonomer udfordrer det offentlige rum
15. Feb 2010
40 studerende fra kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi vil i de kommende måneder udvikle byrumskoncepter i hele Region Midtjylland.
Århus 2017 har sat i alt ni grupper af studerende fra kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi på Århus Universitet til at arbejde med byens rum som designflade og udvikle meningsfulde oplevelseskoncepter til det offentlige rum.
De studerende er blevet sat sammen med de seks midtjyske kommuner Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Norddjurs, og skal dermed på samme tid forholde til til det specifikke byrums kvaliteter og udfordringer og til visioner og indsatsområder i en pågældende by.
Projektet afsluttes i juni 2010, og vil indgå i arbejdet med det offentlige rum, som allerede nu tegner til at blive en tema for kulturhovedstadssatningen. Og med dette projekt har arbejdet med byens rum nu fået en regional dimension.
kilde: http://www.aarhus2017.dk/aarhus2017-da/nyheder/oplevelses/ (25.02.10)
Oplevelsesøkonomer udfordrer det offentlige rum
15. Feb 2010
40 studerende fra kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi vil i de kommende måneder udvikle byrumskoncepter i hele Region Midtjylland.
Århus 2017 har sat i alt ni grupper af studerende fra kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi på Århus Universitet til at arbejde med byens rum som designflade og udvikle meningsfulde oplevelseskoncepter til det offentlige rum.
De studerende er blevet sat sammen med de seks midtjyske kommuner Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Norddjurs, og skal dermed på samme tid forholde til til det specifikke byrums kvaliteter og udfordringer og til visioner og indsatsområder i en pågældende by.
Projektet afsluttes i juni 2010, og vil indgå i arbejdet med det offentlige rum, som allerede nu tegner til at blive en tema for kulturhovedstadssatningen. Og med dette projekt har arbejdet med byens rum nu fået en regional dimension.
kilde: http://www.aarhus2017.dk/aarhus2017-da/nyheder/oplevelses/ (25.02.10)
onsdag den 24. februar 2010
idérefleksioner efter Randersbesøg
Randers er en ret forvirrende by at gå ind i udennogle oplagte veje fra togstationen og ind i bymidten. Samtidig synes man heller ikke rigtigt at finde noget centrum.
- ide: Kunne man lave noget som samlede Randers, fysisk eller mentalt, måske en stor info tavle ?
Randers byder ikke ligefrem velkommen ved togstationen eller viser vej
- ide: kunne man byde velkommen til Randers med nogle særlige tegn som også viser vej ?
Randers er en by med tydelige historiske træk og lev fra historien i form af bygningerne, men man får en lidt diffus fornemmelse af hvad de gerne vil være i fremtiden. Mange af bygninger er nærmest en slags real-life den gamle by, kikset frisør eller støvsugercentral fra 50'erne samt et nærmest uddødt center, men hvor vil de hen nu ?
ide: finde ud af hvad Randers fremtidige vision er og lade være med at fokkusere så bagudrettet som vi lidt føler der bliver gjort nu.
ide: lave en vision for Randers
ide: kunne man lave noget som samlede tråden lidt og som havde træk fra Randers' historie? og noget som kombinerede dette med en nyhedsværdi som kunne fortælle om de nye tiltag?
Reklame betalt?
For at få information fra folk i Randers, kunne man da starte en facebookgruppe og bede folk fra Randers give deres mening til kende om byen?
- er dette bruger indvolvering ?
- ide: Kunne man lave noget som samlede Randers, fysisk eller mentalt, måske en stor info tavle ?
Randers byder ikke ligefrem velkommen ved togstationen eller viser vej
- ide: kunne man byde velkommen til Randers med nogle særlige tegn som også viser vej ?
Randers er en by med tydelige historiske træk og lev fra historien i form af bygningerne, men man får en lidt diffus fornemmelse af hvad de gerne vil være i fremtiden. Mange af bygninger er nærmest en slags real-life den gamle by, kikset frisør eller støvsugercentral fra 50'erne samt et nærmest uddødt center, men hvor vil de hen nu ?
ide: finde ud af hvad Randers fremtidige vision er og lade være med at fokkusere så bagudrettet som vi lidt føler der bliver gjort nu.
ide: lave en vision for Randers
ide: kunne man lave noget som samlede tråden lidt og som havde træk fra Randers' historie? og noget som kombinerede dette med en nyhedsværdi som kunne fortælle om de nye tiltag?
Reklame betalt?
For at få information fra folk i Randers, kunne man da starte en facebookgruppe og bede folk fra Randers give deres mening til kende om byen?
- er dette bruger indvolvering ?
tirsdag den 23. februar 2010
Efter 1. randersoplevelse....
Dato 18/2
Hele flokken på tur i en større provinsby præget af sne, lidt svært at se det var vinterferie ud fra antallet af mennesker. Vi havde lidt svært ved at forestille os hvordan og med hvilken succes at byens uderum blev anvendt når vejret var varmere, lidt ærgeligt, nå men.....
Ville blot skrive at vores "japanerlignende" adfærd, med flere kameraer ( jo det sneede en masse ) og en særlig interesseret måde at se nærmere på dette og hint, fik tiltrukket en frivillig informant som efter eget udsagn kedede sig efter at have været arbejdsløs i en periode ( noget der kendetegner byen i disse krisetider - måske man savner nogle nære værdier? gruppen snakkede om Claus Riskjærs bog ).
Mand slutningen af 30 erne, opvokset i Lissabon, dansk gift med lokal erhvervsdrivende. citater ca:
"i Bacelona er der så mange storke at det minder mest om duer"
"der er torvedag hver lørdag her, ikke så meget lige nu pga sneen"
"lørdag sker der meget i det her område"
"Folk kan lide at have noget over hovedet, som guialander, det behøver ikke altid være dannebrog"
"Vi vil ha larm, farver og noget at kigge på"
"Hvorfor er der altid nogen der skal komme og underholde os, som Sydney Lee og Basim!?" ( vi fortolkede straks at vores ven her var mere til 2. og måske endda 3. generations oplevelsesøkonomi ; )
"Billig øl"
Generelt ikke noget homogent fysisk indtryk af byen, temmelig rodet/kikset/ arkitektur på nogle områder, idet byen nærmest indeholder 3 generationer i ét:
- den historiske middelalderby, 70er bygningerne og de moderne byggerier (glasfacader, wellnessbutikker mm.).
Mange skilte over ovenhøjde - skærper fokus opad - trods den snedækkede overflade, vi skøjtede rundt på.
Historiske vejskilts-beskrivelser (en af vores tidligere ideer VAR altså realiseret)
Kulturelt mange og fine muligheder umiddelbart, men måske mange af den virkede passive, mange forskellige museer og skulpturer i bybilledet. Fik dog øje på synlige kulturelle tiltag som fx Stjerneruten. Men hvad indebærer den mon, når man kommer til byen for første gang?
Svært at finde byen fra toget.
Byen er særdeles kuperet - kropslig erfaring.
Vi spottede nogle uudnyttede steder i midtbyen: inde og bagved Randers Midtpunkt, desuden blev vi nysgerrige på hvordan pladsen ved det gamle rådhus og hele Østevoldområdet fungerer i bedre vejr.
Hele området på Thorgrunden havde mange potentialer - ungdomsområde eller grøn park eller ?( selvom det virkede noget overgjort at man havde væltet så mange af de oprindelige bygninger! ), men vi undrede os generelt over mængden af ( ikke særligt effektive ) parkeringspladser ( her efterfølgende viser SWAT analysen at parkering muligvis er et problem byen, men måske der var bedre måder at gøre det på, men nu er vi jo ikke byplanlæggere....)
OBS TIL OS
Det virker på en eller anden måde lettere at tænke på byplanlægning.....og det er vel ikke indenfor vores felt!
Vi skal huske at VI SKAL MERE END AT LØSE PROBLEMER!!
Vi aftaler at læse SWAT analyser og citatark til næste gruppemøde.
Information i bybilledet....
Hele flokken på tur i en større provinsby præget af sne, lidt svært at se det var vinterferie ud fra antallet af mennesker. Vi havde lidt svært ved at forestille os hvordan og med hvilken succes at byens uderum blev anvendt når vejret var varmere, lidt ærgeligt, nå men.....
Ville blot skrive at vores "japanerlignende" adfærd, med flere kameraer ( jo det sneede en masse ) og en særlig interesseret måde at se nærmere på dette og hint, fik tiltrukket en frivillig informant som efter eget udsagn kedede sig efter at have været arbejdsløs i en periode ( noget der kendetegner byen i disse krisetider - måske man savner nogle nære værdier? gruppen snakkede om Claus Riskjærs bog ).
Mand slutningen af 30 erne, opvokset i Lissabon, dansk gift med lokal erhvervsdrivende. citater ca:
"i Bacelona er der så mange storke at det minder mest om duer"
"der er torvedag hver lørdag her, ikke så meget lige nu pga sneen"
"lørdag sker der meget i det her område"
"Folk kan lide at have noget over hovedet, som guialander, det behøver ikke altid være dannebrog"
"Vi vil ha larm, farver og noget at kigge på"
"Hvorfor er der altid nogen der skal komme og underholde os, som Sydney Lee og Basim!?" ( vi fortolkede straks at vores ven her var mere til 2. og måske endda 3. generations oplevelsesøkonomi ; )
"Billig øl"
Generelt ikke noget homogent fysisk indtryk af byen, temmelig rodet/kikset/ arkitektur på nogle områder, idet byen nærmest indeholder 3 generationer i ét:
- den historiske middelalderby, 70er bygningerne og de moderne byggerier (glasfacader, wellnessbutikker mm.).
Mange skilte over ovenhøjde - skærper fokus opad - trods den snedækkede overflade, vi skøjtede rundt på.
Historiske vejskilts-beskrivelser (en af vores tidligere ideer VAR altså realiseret)
Kulturelt mange og fine muligheder umiddelbart, men måske mange af den virkede passive, mange forskellige museer og skulpturer i bybilledet. Fik dog øje på synlige kulturelle tiltag som fx Stjerneruten. Men hvad indebærer den mon, når man kommer til byen for første gang?
Svært at finde byen fra toget.
Byen er særdeles kuperet - kropslig erfaring.
Vi spottede nogle uudnyttede steder i midtbyen: inde og bagved Randers Midtpunkt, desuden blev vi nysgerrige på hvordan pladsen ved det gamle rådhus og hele Østevoldområdet fungerer i bedre vejr.
Hele området på Thorgrunden havde mange potentialer - ungdomsområde eller grøn park eller ?( selvom det virkede noget overgjort at man havde væltet så mange af de oprindelige bygninger! ), men vi undrede os generelt over mængden af ( ikke særligt effektive ) parkeringspladser ( her efterfølgende viser SWAT analysen at parkering muligvis er et problem byen, men måske der var bedre måder at gøre det på, men nu er vi jo ikke byplanlæggere....)
OBS TIL OS
Det virker på en eller anden måde lettere at tænke på byplanlægning.....og det er vel ikke indenfor vores felt!
Vi skal huske at VI SKAL MERE END AT LØSE PROBLEMER!!
Vi aftaler at læse SWAT analyser og citatark til næste gruppemøde.
Information i bybilledet....
onsdag den 17. februar 2010
Historie + ekstra om Randers - fra. d. 16/2.
God side: randers.dk
> Godt indtryk af byens kultur osv..
Har bestilt flere bøger..
> Problem: De fleste ret gamle..
Navn: Flodmunding + bakke..
Ligger ved Gudenåens udmunding > Meget af historien og kulturen er sammenhængende med dette..
> DK’s eneste naturlige flodhavn; varer til bl.a. Silkeborg + Viborg..
Træfpunkt mellem nord (Aalborg) og syd (Århus), det smalleste overfartssted ved åen + adgang ud til Kattegat.
Kendt for at være et mødested; de 13 veje..
Kendt for sin laks…sjovt, ikke just en fiskerby.
Stammer fra 1000-tallet, med enkelte rester fra vikingetiden.
I middelalderen en af de største byer..
Lokal helt: Niels Ebbesen, 1400-tallet. > Statue + hus..
Handelscentrum pga. placering; mange købmandsgårde.
Fik i 1600-et voldsystem (fæstningsanlæg + voldgrave), anlagt af Christian III.
> Kan ses på vejnavne i dag..
1783 > Uddybning af sejlrenden, betød at byen kunne forblive et vigtigt handelspunkt..
Mister i 1900-tallet rollen som handelscentrum pga. bl.a. jernbanen + bedre havn i Århus..
1930’erne > Omlægning af havnen, nu i stand til at modtage større skibe..
Hårdt og stort rockermiljø.
Har de sædvanlige seværdigheder: Kunst-, Historisk og kulturhistorisk museum, forskellige teatre, arkiver osv..
Lidt usædvanlige ting:
Håndværksmuseet Kejsergården (khm.dk/kejsergården)
Randers Regnskov (regnskoven.dk)
Elvis Presley museet (www.elvispresley.dk)
Rimelig meget kunst! (www.randers.dk)
> Godt indtryk af byens kultur osv..
Har bestilt flere bøger..
> Problem: De fleste ret gamle..
Navn: Flodmunding + bakke..
Ligger ved Gudenåens udmunding > Meget af historien og kulturen er sammenhængende med dette..
> DK’s eneste naturlige flodhavn; varer til bl.a. Silkeborg + Viborg..
Træfpunkt mellem nord (Aalborg) og syd (Århus), det smalleste overfartssted ved åen + adgang ud til Kattegat.
Kendt for at være et mødested; de 13 veje..
Kendt for sin laks…sjovt, ikke just en fiskerby.
Stammer fra 1000-tallet, med enkelte rester fra vikingetiden.
I middelalderen en af de største byer..
Lokal helt: Niels Ebbesen, 1400-tallet. > Statue + hus..
Handelscentrum pga. placering; mange købmandsgårde.
Fik i 1600-et voldsystem (fæstningsanlæg + voldgrave), anlagt af Christian III.
> Kan ses på vejnavne i dag..
1783 > Uddybning af sejlrenden, betød at byen kunne forblive et vigtigt handelspunkt..
Mister i 1900-tallet rollen som handelscentrum pga. bl.a. jernbanen + bedre havn i Århus..
1930’erne > Omlægning af havnen, nu i stand til at modtage større skibe..
Hårdt og stort rockermiljø.
Har de sædvanlige seværdigheder: Kunst-, Historisk og kulturhistorisk museum, forskellige teatre, arkiver osv..
Lidt usædvanlige ting:
Håndværksmuseet Kejsergården (khm.dk/kejsergården)
Randers Regnskov (regnskoven.dk)
Elvis Presley museet (www.elvispresley.dk)
Rimelig meget kunst! (www.randers.dk)
Randers i et kunstnerisk perspektiv
Randers i et æstetisk/kunstnerisk perspektiv, fra den 16.februar
- Til projekt 2017
Randers kunstmuseum, 1891: En af landets bredeste samlinger af Dansk billedkunst fra 1800tallet til i dag
- Ligger i kulturhuset
- Har både dansk og international kunst
- Har landets største samling af Sven Dalgsård & Per Neble: BYSBØRN/kendisser
Kulturhistorisk museum
- Grundlagt 1872
- Ligger i kulturhuset
- Består af kulturhistorisk museum og håndværksmuseet Kejsergaarden
- Hhv. Om egnens historie (fra oldtid til nutid) og kultur SAMT et levende værkstedsmiljø, hvor håndværksfagene præsenteres
- Har ansvar for det antikvariske arbejde i Randers kommune og Favrskov kommune
- Arkæologer, etnograf, historikere, geolog, kunsthistoriker, arkitekt, grafiker…
-----------
Gaia museum Outsider Art
- fokus på, hvad vi kan lære af mennesker, der skiller sig ud fra normen
- ”outsider”-kunstnere med udviklingshandicap, psykiske lidelser, eller sociale tilstande der får dem til at skille sig ud.
- Outsiderkunstnerne repræsenterer en kunstart, der ikke hører under den etablerede kunstverden
- 4 udstillinger om året: solo eller tema
- Museet er også en social institution for udviklingshæmmede. Disse arbejder på museet.
- Oplagt for skoler
Elvis Presley museet
- Det eneste permanente uden for USA
- Mere end 2000 effekter: en original guitar, et bælte, tøj,
Danish Design Museum
- Ikoner og hverdagsting, der har fået kultstatus gennem tiden
DSB museumstogs værksted. En del af DKs jernbanemuseum.
Sygehusmuseum
- over diagnoser og behandlingsudvikling
Lokalhistorisk arkiv
- Arkivmateriale fra Randers kommune: private foreninger, institutioner, virksomheder osv.
Steen Steensen Blichers mindestue (ligger dog i Spentrup)
Fdf Museum
KFUK-spejder museum
Randers spejdermuseum
Thor museum (bryggeriet)
Refleksioner:
Meget overraskende, at Randers indeholder hele tre spejdermuseer. Og samtidig også, at Randers faktisk har det største Elvis museum uden for Massachusetts. Med enorme mængder af originale Elvis-effekter.
Desuden er det også interessant, at museernes navne klinger internationalt. De er på sin vis tænkt "ud over" blot Randrusianerne.
Spændendene, at en by som Randers ligger inde med et kunstmuseum for Outsider Art. Et aspekt, der betoner en særlig menneskelig forståelse og åbenhed.
Byen rummer altså et væld af kunstneriske muligheder...
En tanke: Det vil være interessant på sigt at besøge Visit Randers som "uvidende" gæst i byen. En besøgende, der aldrig har været der før, og dernæst undersøge, hvordan de ønsker at præsentere byen. Men først, når vi har dannet eget indtryk af byen, så vi ikke bliver "farvet".
- Til projekt 2017
Randers kunstmuseum, 1891: En af landets bredeste samlinger af Dansk billedkunst fra 1800tallet til i dag
- Ligger i kulturhuset
- Har både dansk og international kunst
- Har landets største samling af Sven Dalgsård & Per Neble: BYSBØRN/kendisser
Kulturhistorisk museum
- Grundlagt 1872
- Ligger i kulturhuset
- Består af kulturhistorisk museum og håndværksmuseet Kejsergaarden
- Hhv. Om egnens historie (fra oldtid til nutid) og kultur SAMT et levende værkstedsmiljø, hvor håndværksfagene præsenteres
- Har ansvar for det antikvariske arbejde i Randers kommune og Favrskov kommune
- Arkæologer, etnograf, historikere, geolog, kunsthistoriker, arkitekt, grafiker…
-----------
Gaia museum Outsider Art
- fokus på, hvad vi kan lære af mennesker, der skiller sig ud fra normen
- ”outsider”-kunstnere med udviklingshandicap, psykiske lidelser, eller sociale tilstande der får dem til at skille sig ud.
- Outsiderkunstnerne repræsenterer en kunstart, der ikke hører under den etablerede kunstverden
- 4 udstillinger om året: solo eller tema
- Museet er også en social institution for udviklingshæmmede. Disse arbejder på museet.
- Oplagt for skoler
Elvis Presley museet
- Det eneste permanente uden for USA
- Mere end 2000 effekter: en original guitar, et bælte, tøj,
Danish Design Museum
- Ikoner og hverdagsting, der har fået kultstatus gennem tiden
DSB museumstogs værksted. En del af DKs jernbanemuseum.
Sygehusmuseum
- over diagnoser og behandlingsudvikling
Lokalhistorisk arkiv
- Arkivmateriale fra Randers kommune: private foreninger, institutioner, virksomheder osv.
Steen Steensen Blichers mindestue (ligger dog i Spentrup)
Fdf Museum
KFUK-spejder museum
Randers spejdermuseum
Thor museum (bryggeriet)
Refleksioner:
Meget overraskende, at Randers indeholder hele tre spejdermuseer. Og samtidig også, at Randers faktisk har det største Elvis museum uden for Massachusetts. Med enorme mængder af originale Elvis-effekter.
Desuden er det også interessant, at museernes navne klinger internationalt. De er på sin vis tænkt "ud over" blot Randrusianerne.
Spændendene, at en by som Randers ligger inde med et kunstmuseum for Outsider Art. Et aspekt, der betoner en særlig menneskelig forståelse og åbenhed.
Byen rummer altså et væld af kunstneriske muligheder...
En tanke: Det vil være interessant på sigt at besøge Visit Randers som "uvidende" gæst i byen. En besøgende, der aldrig har været der før, og dernæst undersøge, hvordan de ønsker at præsentere byen. Men først, når vi har dannet eget indtryk af byen, så vi ikke bliver "farvet".
Gruppemøde den 16/2
Tanker fra mødet den 16/2
Historien fortæller hvordan randers var en stor handelsby pga. gudenåen. Dette kunne bl.a. ses på de store købmandsgårde i byen. Senere overtog århus rollen som handelsby og handelshavn, pga. placeringen. Senere kom der industri til randers. Randers reb, randers handsker, vestas. Nu lider Randers også under den generelle dårlige tid for dansk industri.
=kunne man gøre randers kendt for noget andet eller gøre mere opmærksom på deres historie?
Randers er kendt for at have laks i åen
=kunne man gøre dette kendt for flere?
Randers har mange kunstmuseer, gallerier og museer. Der er f.eks. gallerier og kunstmuseer for kunstnere der ikke er slået igennem, samtidig med at der også er udstillinger for kendte og anerkendte kunstnere.
= Kunne man gøre Randers kendt for et spirende kunstnerliv og gøre op med deres rocker og håndværker image?
Generelle overvejelser:
Kunne man lave en kulturanalyse af Randers ved at se på nogle af Randers´artefakter? (Schein)
Skal man se på historien i udviklingen af noget nyt eller fokusere på det nye?
Hvis vi bestemmer os for at prøv at skabe et nyt image er af Randers, er vi nød til at kende Randers
Hvad er argumentet for at vælge eller fravælge teknologi
-ældre mennesker ville have en barriere ved noget meget teknologisk!
Der er kun meget gamle bøger om Randers, der er ingen nye bøger som gendefinerer byen!
SENERE SKAL VI SNAKKE OM:
Hvad forstår vi ved brugerinddragelse?
- observationer er meget ærlige. – vi kunne observere i forskellige områder som vi finder interessante.
Vi skal have afklaret med kommunen hvad vores forventninger er.
- dette skal vi lige have afklaret inden vi tager af sted.
- vi skal have fortalt dem at vi ikke kan love dem noget.
Historien fortæller hvordan randers var en stor handelsby pga. gudenåen. Dette kunne bl.a. ses på de store købmandsgårde i byen. Senere overtog århus rollen som handelsby og handelshavn, pga. placeringen. Senere kom der industri til randers. Randers reb, randers handsker, vestas. Nu lider Randers også under den generelle dårlige tid for dansk industri.
=kunne man gøre randers kendt for noget andet eller gøre mere opmærksom på deres historie?
Randers er kendt for at have laks i åen
=kunne man gøre dette kendt for flere?
Randers har mange kunstmuseer, gallerier og museer. Der er f.eks. gallerier og kunstmuseer for kunstnere der ikke er slået igennem, samtidig med at der også er udstillinger for kendte og anerkendte kunstnere.
= Kunne man gøre Randers kendt for et spirende kunstnerliv og gøre op med deres rocker og håndværker image?
Generelle overvejelser:
Kunne man lave en kulturanalyse af Randers ved at se på nogle af Randers´artefakter? (Schein)
Skal man se på historien i udviklingen af noget nyt eller fokusere på det nye?
Hvis vi bestemmer os for at prøv at skabe et nyt image er af Randers, er vi nød til at kende Randers
Hvad er argumentet for at vælge eller fravælge teknologi
-ældre mennesker ville have en barriere ved noget meget teknologisk!
Der er kun meget gamle bøger om Randers, der er ingen nye bøger som gendefinerer byen!
SENERE SKAL VI SNAKKE OM:
Hvad forstår vi ved brugerinddragelse?
- observationer er meget ærlige. – vi kunne observere i forskellige områder som vi finder interessante.
Vi skal have afklaret med kommunen hvad vores forventninger er.
- dette skal vi lige have afklaret inden vi tager af sted.
- vi skal have fortalt dem at vi ikke kan love dem noget.
Hvad kom først: hønen eller ægget - ideen eller undersøgelserne?
Overvejelser omkring 1. besøg i Randers
Stor AHA-oplevelse idag: Vi må være kreative. Der er ingen No Make-believe aspekt i Designprojektet. Og her skiller det sig særligt ud fra entrepreneurship-faget. Vi må slippe fantasien løs!
Planen for i morgen er: At vi ønsker en dag med åbne observationer. Med Spradleys ord vil man kunne beskrive turen som en Grand Tour.
Vi vil følge vores første vision; at vi vil ramme alle. Vi finder det for tidligt at udvælge én brugergruppe. Og derfor tager vi til byen med
Efter et besøg i byen får vi mulighed for at træffe nogle indsnævrende beslutninger, hvorefter vi kan gå mere struktureret til værks.
Dog går vi til byen med fire forskellige vinkler:
- Hannah kender til byens primære struktur ud fra barndomserindringer, Michael kender byen ud fra diverse koncerter og butyre. Trine og Lone har kun været i byen med ét formål in mente: Randers Regnskov & en butik. Spændende, om dette giver 4 meget forskellige måder at se byen på.
Vi søger desuden at opnå et repræsentativt billede af Randers' rygte ved alle fire at stille nogle bekendte spørgsmålet: "Hvad tænker du, når jeg siger Randers?". Et punkt, der er muligt at gøre, før vi drager til første møde med kommunen. Svaret skal komme i tre stikord. Derefter vil det være rigtig interessant at undersøge, hvorvidt der fremkommer gengangere. Det er hensigten, at vi vil ramme et bredt udsnit i forhold til aldersgruppen. Netop for ikke at have skåret ned i den målgruppe, vi ønsker at lave noget for i Randers i sidste ende.
Indsamlingsmateriale: Foto-dokumentation. Vi tager alle fire et kamera med og har besluttet, at vi vil tage lige præcis de billeder, vi lyster. Når vi så kommer hjem igen vil vi sætte os sammen og beskrive, hvorfor vi netop faldt over de objekter, vi gjorde. Derudover tager vi notesblokke med for at kunne notere os vigtige observationer.
Stor AHA-oplevelse idag: Vi må være kreative. Der er ingen No Make-believe aspekt i Designprojektet. Og her skiller det sig særligt ud fra entrepreneurship-faget. Vi må slippe fantasien løs!
Planen for i morgen er: At vi ønsker en dag med åbne observationer. Med Spradleys ord vil man kunne beskrive turen som en Grand Tour.
Vi vil følge vores første vision; at vi vil ramme alle. Vi finder det for tidligt at udvælge én brugergruppe. Og derfor tager vi til byen med
Efter et besøg i byen får vi mulighed for at træffe nogle indsnævrende beslutninger, hvorefter vi kan gå mere struktureret til værks.
Dog går vi til byen med fire forskellige vinkler:
- Hannah kender til byens primære struktur ud fra barndomserindringer, Michael kender byen ud fra diverse koncerter og butyre. Trine og Lone har kun været i byen med ét formål in mente: Randers Regnskov & en butik. Spændende, om dette giver 4 meget forskellige måder at se byen på.
Vi søger desuden at opnå et repræsentativt billede af Randers' rygte ved alle fire at stille nogle bekendte spørgsmålet: "Hvad tænker du, når jeg siger Randers?". Et punkt, der er muligt at gøre, før vi drager til første møde med kommunen. Svaret skal komme i tre stikord. Derefter vil det være rigtig interessant at undersøge, hvorvidt der fremkommer gengangere. Det er hensigten, at vi vil ramme et bredt udsnit i forhold til aldersgruppen. Netop for ikke at have skåret ned i den målgruppe, vi ønsker at lave noget for i Randers i sidste ende.
Indsamlingsmateriale: Foto-dokumentation. Vi tager alle fire et kamera med og har besluttet, at vi vil tage lige præcis de billeder, vi lyster. Når vi så kommer hjem igen vil vi sætte os sammen og beskrive, hvorfor vi netop faldt over de objekter, vi gjorde. Derudover tager vi notesblokke med for at kunne notere os vigtige observationer.
fredag den 12. februar 2010
Ting til overvejelse
Skal vi aftale hvad vi skal undersøge hjemmefra under besøget i Randers, eller tage afsted med helt friske øjne?
Hvordan skal vi tilrettelægge vores proces i forhold til:
1) at have nye visioner løbende?
2)og dermed nye analyser, nye "problemer" og nye løsninger
3) kan man overhovedet planlægge dette og hvordan skriver man det i en opgave ?
(Trine)
Hvordan skal vi tilrettelægge vores proces i forhold til:
1) at have nye visioner løbende?
2)og dermed nye analyser, nye "problemer" og nye løsninger
3) kan man overhovedet planlægge dette og hvordan skriver man det i en opgave ?
(Trine)
Arbejdsdokument
Arbejdsdokument for gruppe 6
Gruppe 6’ ambitioner for dette semester er ikke så meget at få en høj karakter, selvom dette er dejligt. Vi har i stedet ambitioner om at udvikle os på det personlige plan og have det godt mens vi lærer.
Vores arbejdsmæssige vision er derfor at kunne have et rart semester hvor vi udvikler os og lærer noget, samtidig med at vi har det rart med hinanden og fungerer i hverdagen uden for studiets rammer.
Vi ønsker derfor at kunne kombinere studietiden, med vores fritid og jobs – således at dette går op i en højere enhed.
Arbejdsformen hvorigennem vi vil forsøge at opnå dette er ved at:
•Holde pauser undervejs i arbejdsdagen
•Være effektive når vi er samlet - igennem dagsordner som skal holdes og ellers igennem fordeling af det resterende arbejde.
•Lave tidsplaner for hele projektet, dagene og de timer vi mødes
•Forsøge at lave faste mødedage
•Fleksibilitet i forhold til hinanden
•Ærlighed overfor hinanden
Når vi arbejder er vi kolleger som skal få det bedste ud af det givne projekt.
Kritik i forhold til arbejdet og projektet skal være konstruktivt og henvendt til at opnå et bedre projekt eller arbejdsmiljø.
Gruppe 6’ ambitioner for dette semester er ikke så meget at få en høj karakter, selvom dette er dejligt. Vi har i stedet ambitioner om at udvikle os på det personlige plan og have det godt mens vi lærer.
Vores arbejdsmæssige vision er derfor at kunne have et rart semester hvor vi udvikler os og lærer noget, samtidig med at vi har det rart med hinanden og fungerer i hverdagen uden for studiets rammer.
Vi ønsker derfor at kunne kombinere studietiden, med vores fritid og jobs – således at dette går op i en højere enhed.
Arbejdsformen hvorigennem vi vil forsøge at opnå dette er ved at:
•Holde pauser undervejs i arbejdsdagen
•Være effektive når vi er samlet - igennem dagsordner som skal holdes og ellers igennem fordeling af det resterende arbejde.
•Lave tidsplaner for hele projektet, dagene og de timer vi mødes
•Forsøge at lave faste mødedage
•Fleksibilitet i forhold til hinanden
•Ærlighed overfor hinanden
Når vi arbejder er vi kolleger som skal få det bedste ud af det givne projekt.
Kritik i forhold til arbejdet og projektet skal være konstruktivt og henvendt til at opnå et bedre projekt eller arbejdsmiljø.
onsdag den 10. februar 2010
Designsituation og vision
Hvad er vores designsituation?:
Vi ved stort set kun negative ting om Randers, så vi behøver nogle aktører som kan fortælle os noget om området.
Vi starter fra bar bund.
Vi kender rygterne og rygtet om Randers, ”Danmarks røvhul”, dårligt fodboldhold, godt håndbold, lavt udannede mennesker – kun mellemlange uddannelser, bondsk, en uduelig lillebror til Århus. Gudenåen løber igennem, provinsby med mange indbyggere, manglende uddannelsesinstitutioner, truende befolkning, bande historier og et farligt miljø, ingen vil bo i Randers, vikingeby, vha. gudenåen, marsken, hingsten som vartegn – også for Randers FC, det nye vartegn er lystårnet.
Refleksioner:
Forskellige interessenter (kommunen, 2017, borgerne)
Vi arbejder med en stillet opgave. Vores gruppe arbejder ud fra et rygte om Randers. Vi har stort behov for at få modsatte beviser/synspunkter- noget som kan oplukke vores oplevelse af byen.
Bred/åben opgave. Det er tilknyttet et fag, dvs. eksamen.
Vi står mellem alt/intet
Idé at dokumentere metodebrug og argumentationer på bloggen.
Idé: Hvad er Randers? Lave et associationsark. Vi kan i denne situation også observere deres ageren i samme øjeblik.
Hvilken opfattelse får vi selv og hvordan ?
Hvilke opfattelse får vi af andre og af hvem ?
Hvad var din første indskydelse da du så opgaven?
Imageløft af byen
I vores kontakt med andre:
Afstemme forventningerne
Ikke love dem noget
Fortælle om vores forventninger.
Vision: Hvordan vi kan imødekomme designsituationen…
• Vi ønsker at forbedre byens image og kulturelle omdømme
o Vi ønsker altså ikke at understrege byens Wannabe-aspekt
• Vi vil gerne øge byens selvstændighed, og skal ikke stå som appendix til en anden by
o Byen skal selv kunne træde i karakter
o Det er vigtigt for os, at der tages afsæt i stedet (parrallelt til faget: Stedspotentiale)
• Vi ønsker at forene så mange aldersgrupper som muligt
o Måske med et legende aspekt?
• Vi skal have øje for miljøet
• Vi ønsker at skabe noget permanent
• Søge efter et overset (historisk) potentiale, der er rodfæstet i Randers by. Er der noget autentisk eller originalt i byen, der ikke er fundet endnu?
• Vi vil gerne have øje for det æstetiske (vi har en arkitektonisk og æstetisk grundfaglighed i blandt os)
• Vi kan skabe synergi mellem vores løsning og et markedsførings/brandingaspekt.
• At imødegå brugerne på et niveau, vi SELV gerne vil kontaktes på. Hvis det er rart for os i situationen.
Operative billeder: (se manifold)
- Tanken om at give byen et nyt vartegn/symbol (inspireret af mexicaner-væg i Spanien). Et steds potentiale for at dokumentere ens besøg i byen. Parallel med Body Movies installationen.
o Gerne aktivitet indblandet
o Parallel til Chicagos (udforudsete/pludselige) nye vartegn i ”Cloud Gate”
- Kan deres vartegn bruges på nye måder? Fx hingsten... eller skal der udvikles et nyt vartegn? Eller kan hingsten få nye omgivelser/brugsmåder…fx med en stige, nye photo shoot muligheder
- En voksenlegeplads midt i byen – for alle aldersgrupper, befolkningsgrupper.
- Kan naturen forstærkes? Med grønne områder, vand-områder…
Specifikation:
Benspænd: Er der noget vi ikke må? Vi må ikke gøre Randers´ rygte værre end det er
- At selve produktet/interventionen skal være legende og at undersøgelserne skal være af legende karakter.
Ideer til (de) første besøg:
- Kortlægning af byens områder: vand, grønne områder, stenbelagte områder – fx fra Google
- Kortlægning af stier/veje/gangstier/opholdsområder
- Hvor er der meget ”trafik”
- Observationer: Hvor GÅR folk, hvor SIDDER folk osv.
- Fotodokumentationer
- Korte spørgsmål til befolkningen: Hvorfor bor du her? Hvorfor bor du ikke her, nu hvor du læser, arbejder osv. i byen?
Refleksioner: hvordan kommer vi i kontakt med folket? Husk: Det er ikke muligt at spørge folk, hvad de vil have – hvad de mangler. En mulighed kan derfor være at uddele associationsark med karakteristika for byen.
- Kan vi kortlægge byens identitet?
- Kan vi spørge til noget bevidst/bevidst – fx hvad deres kommentar er på Vikinger.
To do:
Hannah kontakter Nikolaj Sørensen angående SWAT analyser og samarbejdspartner i 2017 på vegne af egen og den anden gruppe.
Michael: Indsigt i et historisk perspektiv.
Lone: Indsigt i et kunstnerisk/æstetisk perspektiv.
Trine: Refleksioner over processen allerede nu.
Alle: personlige styrker & svagheder. Fag/projekter, der har været særligt betydningsfulde for os.
Vi ved stort set kun negative ting om Randers, så vi behøver nogle aktører som kan fortælle os noget om området.
Vi starter fra bar bund.
Vi kender rygterne og rygtet om Randers, ”Danmarks røvhul”, dårligt fodboldhold, godt håndbold, lavt udannede mennesker – kun mellemlange uddannelser, bondsk, en uduelig lillebror til Århus. Gudenåen løber igennem, provinsby med mange indbyggere, manglende uddannelsesinstitutioner, truende befolkning, bande historier og et farligt miljø, ingen vil bo i Randers, vikingeby, vha. gudenåen, marsken, hingsten som vartegn – også for Randers FC, det nye vartegn er lystårnet.
Refleksioner:
Forskellige interessenter (kommunen, 2017, borgerne)
Vi arbejder med en stillet opgave. Vores gruppe arbejder ud fra et rygte om Randers. Vi har stort behov for at få modsatte beviser/synspunkter- noget som kan oplukke vores oplevelse af byen.
Bred/åben opgave. Det er tilknyttet et fag, dvs. eksamen.
Vi står mellem alt/intet
Idé at dokumentere metodebrug og argumentationer på bloggen.
Idé: Hvad er Randers? Lave et associationsark. Vi kan i denne situation også observere deres ageren i samme øjeblik.
Hvilken opfattelse får vi selv og hvordan ?
Hvilke opfattelse får vi af andre og af hvem ?
Hvad var din første indskydelse da du så opgaven?
Imageløft af byen
I vores kontakt med andre:
Afstemme forventningerne
Ikke love dem noget
Fortælle om vores forventninger.
Vision: Hvordan vi kan imødekomme designsituationen…
• Vi ønsker at forbedre byens image og kulturelle omdømme
o Vi ønsker altså ikke at understrege byens Wannabe-aspekt
• Vi vil gerne øge byens selvstændighed, og skal ikke stå som appendix til en anden by
o Byen skal selv kunne træde i karakter
o Det er vigtigt for os, at der tages afsæt i stedet (parrallelt til faget: Stedspotentiale)
• Vi ønsker at forene så mange aldersgrupper som muligt
o Måske med et legende aspekt?
• Vi skal have øje for miljøet
• Vi ønsker at skabe noget permanent
• Søge efter et overset (historisk) potentiale, der er rodfæstet i Randers by. Er der noget autentisk eller originalt i byen, der ikke er fundet endnu?
• Vi vil gerne have øje for det æstetiske (vi har en arkitektonisk og æstetisk grundfaglighed i blandt os)
• Vi kan skabe synergi mellem vores løsning og et markedsførings/brandingaspekt.
• At imødegå brugerne på et niveau, vi SELV gerne vil kontaktes på. Hvis det er rart for os i situationen.
Operative billeder: (se manifold)
- Tanken om at give byen et nyt vartegn/symbol (inspireret af mexicaner-væg i Spanien). Et steds potentiale for at dokumentere ens besøg i byen. Parallel med Body Movies installationen.
o Gerne aktivitet indblandet
o Parallel til Chicagos (udforudsete/pludselige) nye vartegn i ”Cloud Gate”
- Kan deres vartegn bruges på nye måder? Fx hingsten... eller skal der udvikles et nyt vartegn? Eller kan hingsten få nye omgivelser/brugsmåder…fx med en stige, nye photo shoot muligheder
- En voksenlegeplads midt i byen – for alle aldersgrupper, befolkningsgrupper.
- Kan naturen forstærkes? Med grønne områder, vand-områder…
Specifikation:
Benspænd: Er der noget vi ikke må? Vi må ikke gøre Randers´ rygte værre end det er
- At selve produktet/interventionen skal være legende og at undersøgelserne skal være af legende karakter.
Ideer til (de) første besøg:
- Kortlægning af byens områder: vand, grønne områder, stenbelagte områder – fx fra Google
- Kortlægning af stier/veje/gangstier/opholdsområder
- Hvor er der meget ”trafik”
- Observationer: Hvor GÅR folk, hvor SIDDER folk osv.
- Fotodokumentationer
- Korte spørgsmål til befolkningen: Hvorfor bor du her? Hvorfor bor du ikke her, nu hvor du læser, arbejder osv. i byen?
Refleksioner: hvordan kommer vi i kontakt med folket? Husk: Det er ikke muligt at spørge folk, hvad de vil have – hvad de mangler. En mulighed kan derfor være at uddele associationsark med karakteristika for byen.
- Kan vi kortlægge byens identitet?
- Kan vi spørge til noget bevidst/bevidst – fx hvad deres kommentar er på Vikinger.
To do:
Hannah kontakter Nikolaj Sørensen angående SWAT analyser og samarbejdspartner i 2017 på vegne af egen og den anden gruppe.
Michael: Indsigt i et historisk perspektiv.
Lone: Indsigt i et kunstnerisk/æstetisk perspektiv.
Trine: Refleksioner over processen allerede nu.
Alle: personlige styrker & svagheder. Fag/projekter, der har været særligt betydningsfulde for os.
Designprojekt Oplevelsesøkonomi 2010
Titel "At planlægge for det uplanlagte"
Opgave: Lav en intervention i det offentlige rum i "jeres by" der FORBEDRER, FORANDRER, FORNYR ELLER REDEFINERER det offentlige rum på en udvalgt lokalitet.
Projekterne skal indtænke det udvalgte byrums specifikke potentialer og problemstillinger som et FYSISK, SOCIALT OG KULTURELT RUM FOR SITUEREDE OPLEVELSER OG INTERAKTIONER. Derudover skal projekterne forholde sig til, hvordan design til og af denne specifikke lokalitet kan relatere til og eventuelt forandre og tilføre værdi til byens "tilstand", relationer og praksisformer.
Angående kommuner - råd fra underviser:
LOV DEM FOR GUDS SKYLD IKKE NOGET BESTEMT PÅ FORHÅND - VI VED IKKE HVOR VI ENDER!!
Vigtigt at afstemme byens forventning til os.
Alt eller intet ??? Hvor tidligt skal vi snakke med vores kontaktpersoner, og hvor meget information skal vi studere inden besøg. Generel uro for at blive for forudfattede og begrænsede.
Hvornår og hvordan kontakter vi vores kontaktperson?
Diskutere - Hvad er en oplevelse?
Skal vi beslutte BENSPÆND for os selv?
Noter Hannah
Titel "At planlægge for det uplanlagte"
Opgave: Lav en intervention i det offentlige rum i "jeres by" der FORBEDRER, FORANDRER, FORNYR ELLER REDEFINERER det offentlige rum på en udvalgt lokalitet.
Projekterne skal indtænke det udvalgte byrums specifikke potentialer og problemstillinger som et FYSISK, SOCIALT OG KULTURELT RUM FOR SITUEREDE OPLEVELSER OG INTERAKTIONER. Derudover skal projekterne forholde sig til, hvordan design til og af denne specifikke lokalitet kan relatere til og eventuelt forandre og tilføre værdi til byens "tilstand", relationer og praksisformer.
Angående kommuner - råd fra underviser:
LOV DEM FOR GUDS SKYLD IKKE NOGET BESTEMT PÅ FORHÅND - VI VED IKKE HVOR VI ENDER!!
Vigtigt at afstemme byens forventning til os.
Alt eller intet ??? Hvor tidligt skal vi snakke med vores kontaktpersoner, og hvor meget information skal vi studere inden besøg. Generel uro for at blive for forudfattede og begrænsede.
Hvornår og hvordan kontakter vi vores kontaktperson?
Diskutere - Hvad er en oplevelse?
Skal vi beslutte BENSPÆND for os selv?
Noter Hannah
Abonner på:
Opslag (Atom)
