Opsamlende kommentarer til afl. 2

Ved starten af dagen var vores primære målgruppe de unge i aldersgruppen fra 10. klasse op til slutningen af ungdomsuddannelserne. I løbet af disse workshops indså vi dog, at denne gruppe ikke var homogen. Helt generelt set, besad de mellem 18 og 25 en større grad af modenhed og havde derfor nogle andre værdier end de mellem 15 og 17. Vi valgte at fokusere på de førstnævnte, de lidt mere modne, da vi i vores undersøgelser har kunnet se det mønster at det er til denne gruppe der generelt set mangler tilbud. Der skete således en forandring af målgruppen i løbet af dagen. Det var især omkring holdningen til Justesens Plæne der udgjorde denne opdeling; hvor de yngre havde en større tendens til at tilbringe tid der, havde de ældre ikke lyst til dette, netop på grund af de yngres tilstedeværelse. Dette gav os en lyst til at skabe noget, der står i opposition til Justesens Plæne ved Tronholmparken, og som dermed også for de ældre.

Vi havde løbende mulighederne for Tronholmparken for øje i løbet af workshops’ene, og var derfor især interesseret i de unges opfattelse af denne lokalitet. Vi erfarede at langt størstedelen hverken bruger den eller er bekendt med dette ”grønne område på den anden side”, men der er nogle få der holder sig opdateret omkring stedet. Denne uvidenhed var især markant ved cultural probes-workshoppen; kortlægningen.

Gennem kontakt med vores intenderede brugergruppe, blev vi mere bevidste omkring forskellige grupperinger indenfor gruppen. Oprindeligt havde vi ikke tænkt på en skelnen mellem Randers Tekniske Skole og Randers Statsskole; men faktisk repræsenterer disse to institutioner vidt forskellige miljøer, som de unge virker til at være ret bevidste om selv – hvad det er faggrupper, uddannelsessted eller tøjstil der definerede adskillelsen. Vi havde blot haft aldersgruppen in mente, men dette gav os mulighed for at opnå endnu flere aspekter ved vores opgave, hvilket også er en del af cultural probes-teknikkens rationale (Gaver et al., 1999, side 24).