Gruppemøde den 1.marts

Mandag den 1. marts

Opsummering fra mødet med Randers kommune

•Identitetsproblemer i Randers angående om man vil være en lille metropol eller en stor provinsby. Vi vil undersøge identiteten og visionerne i det udleverede materiale.

•Vi beslutter at vi ikke vil lade os begrænse af de fremtidsplaner som kommunen har fortalt om, hvis vi oplever at noget kunne udvikles bedre. F.eks. at udbygge byen ned mod vandet – hvis andet kunne være bedre, vil vi foreslå dem dette.

•Vi snakker lidt om en re-branding af Randers som reddefinerer hvem Randers er og gerne vil være i femrtiden som by – dette kommer af at vi igennem vores observationer samt møde med Randers kommune mener, at Randers faktisk er en rigtig dejlig by, men ingen kender til de tilbud som eksisterer. ikke nødvendigvis en brandingkampagne, men nogle tiltag som vil virke som et slags statement om hvem man gerne vil være som kommune i fremtiden.

•Vi skal passe på ikke kun at hænge fast i byplanlægningen bare fordi vores møde med Randers kommune var i form af en repræsentant fra stadsarkiteksterne. – i stedet vil vi gerne have mere info fra kulturrepræsentanten, som også var til stede under mødet.

•Under mødet blev det udtalt: ”At vi i forhold til Århus 2017 projektet, ikke håber, at vi skal stå i skyggen af Århus”. For at undgå dette vil vi tage udgangspunkt i Randers’ identitet i en sådan grad, at vi kan signalere Randers’ selvstændighed.

•Randers kommunens mål: at blive 100.000 indbyggere i år 2016 – de er 93.000 nu. – måske skulle vi tage hensyn til dette i vores projekt?


Nuværende irritation

-At de skulpturer og byporte som Randers har virkelig mange af, og som er sat op over det hele i byrummet ikke har uden nogen som helst sammenhæng, funktion eller historie, som forklarer deres eksistens.
De har så meget kunst som ikke giver noget liv eller merværdi til byrummet – efter vores mening. Hvorfor tager man ikke nogen lokale kunstnere og giver dem muligheden for at lave byportene til byen og vise hvad de duer til, som repræsentation af Randers’ kommunes indbyggeres evner.

-Irritation over Randers kommunes snak om, at de er nødt til at have akademiske uddannelser/eller akademiske borgere for at løse deres problemer. F.eks. mente de at cafemiljøet og udviklingen i byen lider på grund af en mangel på studerende.
Vi mener dog, at det er urealistisk at få akademiske uddannelser til Randers, men vi tror godt på, at Randers kan tiltrække det akademiske segment. (Randers vil satse på børnefamilierne som hverken, Horsens, Skanderborg eller Silkeborg satser på.

-Irritation over at Randers i deres fremtidsplaner generelt er meget tilbage skuende. F.eks. at man konstant vender tilbage til den gamle kulturarv eller de tidligere "kendisser" som kommer fra byen. Vi synes der er nok områder som peger tilbage på Randers før i tiden - hvad med fremtiden?

Pointe: Randers skal ikke sige for mange gange ”hvad er det vi mangler….” men ”vi har…”- vi mener, at dette bunder i den frustration kommunen har om, om man ser sig selv som en storby eller en provinsby.


pludselig brugerindragende ide: kunne man få folk i forskellige aldersgrupper til at kortlægge deres bevægelser i byrummet for at få beskrevet de forskellige aldersgruppers færden? Et anderledes bykort. (Situationisterne)
Pointe: Vi vil gerne stå i kontrast eller opposition til Århus og de andre omkringliggende byer!


• Reflektion over formuleringen i opgaven

 Hvad betyder det at intervenerer?

En indgriben, man rusker op i det forløb som måske ellers ville have udviklet sig. Det behøver ikke være fysisk, men det kan også være et møde mellem mennesker - et socialt aspekt. Ikke nødvendigvis forandring.

 Vil vi forbedre, forandre, forny eller redefinere?

 Hvad er det offentlige rum?
Et sted som alle kan komme til, man kan godt kræve en entrépris, men alle har adgang dertil. Rrummet kan være begrænset i åbenheden i forhold til interesser, priser, f.eks. udannelsesmæssigt begrænsende i forhold til viden. Semioffentligt.

Vision:
Vi vil helt sikkert forbedre, fordi vi i vores vision har bestemt os for, at vi ikke vil forværre det image som Randers har i forvejen.


• Lave før scenarier ud fra:


- citater
- swot
- mand fra gaden
- observationer

Vi laver før scenariet som en dialog mellem en iboende Randrusianer som repræsenterer Randers’ identitet og en Århusianer som repræsenterer Randers image. Dette gøres for at præsentere de dilemmaer og foskellige synspunkter vi har oplevet indtil nu.


Ide til Fremtidsscenarie:
Et fristed – borgernes plads.

Michael tjekker: bande og kriminalitets problemer og deres indflydelse i dag.

• Fokuspunkter ud fra scenarie

o image. Vi synes Randers har utrolig meget at byde på og synes at det e synd at de stadig kun er kendt for nogle dårlige ting som skete for 15 år siden.

o Unge. Kommunen mener der mangler tiltag til de unge og som vi ser byen er vi enige i denne holdning. Derfor vil vi gerne arbejde med at gøre byen mere attraktiv for de unge, fordi vi også mener at dette kunne være med til at sørge for at Randers fik flere indbyggere.

o Befolkningstilvækst. Bibeholdning og tilflytning.

• Ovenstående samles til opgave 1