Metode-overvejelser

Vi har diskuteret diverse måder, hvorpå vi kan gå til opgaven. De umiddelbare metoder og tilhørende refleksioner er:

At kontakte befolkningen via lokalpressen:
Kan skrive læserbreve (Den Gode Historie om el fra Randers). Eller mulighed for at tegne deres drømmebillede af Randers – et fremtidsscenarie.
MEN: Bevidste om, at avisen først og fremmest rammer husejere og ikke lejere eller de unge. Og at det generelt er den samme skare, der ytrer sig i sådanne tilfælde. Så hvordan kan vi få den tavses drømmebillede italesat eller synliggjort?
Kan give et pejlemærke fra brugeren (borgeren)

At kontakte den randrusianske befolkning på gaden - i deres hverdagskontekst.
OBS: Ikke ved at stå som facere, der kan forveksles med diverse frivillige organisationer, men ved eksempelvis at have placeret en stor tavle et trafikeret sted i byen, hvor folk kan give deres mening til kende om Randers.
- Evt skrive 3 stikord om byen.
En anden måde er ved selv at være tilstede omkring et bord eller lignende, hvor der ligger diverse tegneudstyr. Randrusianerne kan her få mulighed for at tegne et nutids- ELLER drømmescenarie af byen.

I 2017-folderen, "processen", side 2, står der: Vi opfordrer til at arbejde med fremtidsscenarier og drømmebilleder for det nære og det globale. Særligt at man tør arbejde med begrebet utopier, og at rigtigt mange deltager og bidrager med deres drømmebilleder af byen [Århus]
Overført: Hvad er randrusianernes drømmebillede af Randers?

At kontakte venner/bekendte via Facebook
For at få be/afkræftet behovet for et imageløfte. Hvad tænker vores nære/fjerne omgangskreds om byen?
OBS: Vil afskære den yngste og ældre/ældste generation grundet mediet. Men det vil være oplagt at anvende dette sociale medie, hvis vi ønsker at holde fokus på ungdommen i Randers.

At kontakte befolkningen i byer uden for Randers - fx Århus
For at høre, hvilke ord de associerer byen Randers med.
Eksempelvis ved at medtage et associationsark, de har mulighed for at blive inspireret af, når vi standser dem i deres gøremål for et kort øjeblik. Vi ønsker at imødegå dem i deres hverdagslige kontekst, og vil derfor ikke virke anmassende og ”truende” på dem.
Det vil eksempelvis være en fordel blot at være én, der kontakter enkeltpersoner, og en eller to der kontakter grupperinger. Så kommer situationen ikke til at virke som to ikke-jævnbyrdige personer.

Via deltagerobservationer:
Overensstemmelser mellem saying/doing?
Hvor samles folk? og hvem? og hvornår? Kan være et indledende stadie til et kvalitativt interview, hvor et hvorfor kan besvares...

At få ungdommen til at kortlægge dagens ruter på et Randers-kort
EFTER at have besluttet, at vores segment er "ungdommen", har vi overvejet at besøge enten:
- 10. klasses elever, for at høre nærmere om deres fremtidsplaner.
- 3.g'ere, der måske står på spring til at flytte fra byen: Hvorfor? Har de planer om at vende tilbage? Hvorfor/ikke?


DISKUSSION:
Skal vi bare skyde med spredehagl fra starten, før vi indsnævrer ud fra vores informationer og mavefornemmelse? Eller skal vi vælge én metode.
Her er gruppens tværfaglighed virkelig kommet til sin ret, idet det er kommet tydeligt til udtryk, hvordan tidligere erfaringer med kommunikation og informationsindsamling har indprentet sig. Vi har med baggrund i dette bl.a. diskuteret vigtigheden af at arbejde ud fra den ”rigtige” information og det rigtige grundlag. Ellers kan projektet lide under det i sidste ende. Derfor vælger vi at være meget målrettet med den/de metoder, vi vælger! Dog med den viden, at én metode sjældent står alene.Vi skal plukke i metoder og tilpasse dem til netop vores projekt jf. det faktum, at en designproces ikke kan komprimeres til én enkelt model.