Udvidet 1. aflevering

1. aflevering
A3 Farve, fotos og 3 fokuspunkter.


Baggrund
Randers’ egen identitetsforståelse (statements)

- Hvad er Randers’ identitet? Kan 2017-forløbet være med til at tydeliggøre – eller skabe? - en(ny) identitet?
- Er Randers en lille metropol eller en stor provinsby?
- Kan man tale om problemstillingen: Image ≠ Identitet? Og altså anvende gruppens brand- kundskaber som metodisk
grundlag og udgangspunkt for interventionen?
- Kan 2017-forløbet være med til at danne et gensidigt afhængighedsforhold ml Århus og Randers (og de andre
regionsbyer – skabe synergi i regionen). Altså: Kan forløbet gøre Randers unik i forhold til Århus, men alligevel skabe det
dialektiske afhængighedsforhold?
- Skal vi være opmærksomme på, hvornår vi arbejder med identitet, og hvornår vi arbejder med image?


Fra ”Forslag til Kommuneplan 2009”:

Bykernen
Bykernen er samtidig det koncentrerede udtryk for byens identitet. Den er det vigtigste mødested i byen, et brændpunkt for byens kultur, detailhandel og service. Herfra er byen vokset. (Kommuneplanen, p. 38)

At bevare OG udvikle det historiske særpræg på én gang
Randers’ historisk betingede særegne træk kan være svært at fastholde. Denne udvikling er måske naturlig, men ikke altid ønskelig. Både af hensyn til konkurrencen, der består mellem byerne, og identiteten samt fornemmelsen af ”at høre til”, er det nødvendigt for Randers at bevare og ikke mindst at udvikle sit særpræg.
(Kommuneplanen, p.42)

Byens unikke placering ved å og fjord
Randers Havn er Danmarks eneste flodhavn. (Kommuneplanen, p. 72)


Fra folderen ”Kulturpolitik”:

Børn & kulturel identitet
Børns dannelse og kulturelle identitet skabes i dag også igennem digitale kulturtilbud. I de kulturelle tilbud til børn skal vi indtænke de nye digitale muligheder, der før det muligt at anvende tilbuddene, uanset hvor man bor i kommunen.
(Kulturpolitik, p. 6, Visioner frem mod 2016)

Kommunalreformens rystelser af den nationale og personlig identitet(2007).
Den nye sammensætning af lokalsamfundet → at [den enkelte borger] oplever en ny balance mellem lokalsamfund og den nu noget større kommune. Vi er alle blevet del af et geografisk og demografisk større fællesskab. Her gælder det om at bevare de gode egenskaber ved de mindre lokalsamfund og den øgede volumen, som den nye storkommune kan give os. (Kulturpolitik, p. 12, Visioner frem mod 2016)

Kulturen = lim!
Kulturen er med andre ord en sammenhængskraft for den nye kommune både indadtil og udadtil. Gennem kulturen og kulturarven kan vi undersøge og forstå vores identitet. (Kulturpolitik, p. 13, Visioner frem mod 2016)

Angående IMAGE-begrebet
Fælles erfaringer i forbindelse med at blive europæiske kulturhovedstad: at der skabes et bedre image og brand for byen og regionen, både nationalt og internationalt. (Kulturpolitik, p. 2, ”oversigt”). Desuden også: [...]større selvbevidsthed og stolthed i byen og regionen (ibid)

Post-it noter til tavlen
- Fra industriby → Vidensby → ? (en evt. re-branding kan medføre et nyt aspekt)
- Spg. til de unge: Hvilke historier, symboler, handlinger eller værdier gør Randers (eller en specifik bydel) speciel?
- Visioner for 2017 i én af de første faser: At vi tænker i drømmebilleder. Begrebet utopi ok. Se 2017, ”processen”, side 2.
- Problemstillinger: Beliggenheden (lus ml 2 negle), lavtuddannede, ungdommen i spil, manglende koordination. For lidt plads/flaskehals.
- Potentiale: Rigt kulturliv, ildsjæle, fantastisk historie og arkitektur (bevaringsværdighed), stort vækstlag

FOKUSPUNKTER:

Fokuspunkt - Imageforbedring:
Hvor stort er imageproblemet reelt? Set internt og eksternt. På baggrund af egen umiddelbar viden om Randers, samt det udleverede SWOT materiale, virker det til, at Randers stadig ligger under for rygter om at være en voldelig og kriminel by, selvom dokumentation viser det er 15 år siden byen kæmpede med dette. Dette image vil vi undersøge nærmere, med henblik på at skabe en intervention der bliver et aktiv for byen.

(Note SWOT)

Fokuspunkt - Ungdommen i spil:
Randers har flere velfungerende ungdomsorganisationer - Ungdomsskolen herunder Generatorerne, Kaosambassaden, Egnsteatret, Musikskolen, Cafe Von Hatten samt aktive skoler, gymnasium og handelsskole. Fra de der dagligt arbejder med byens unge tegnes et billede af en gruppe, der er let at få kontakt med via organisationerne og er præget af bredde, forskellighed, talent og engagement. Vores undersøgelsesfokus er gruppen fra 10. klasse og frem til slutningen af ungdomsuddannelserne, med det mål at afdække hvad der skal til for både at fastholde og tiltrække denne gruppe.

(Note baggrundsmateriale SWOT-citatsider om ungdom)


Problematikker/mulige indsnit:
- De ressourcestærke unge forlader byen efter endt ungdomsuddannelse.
- Der er plads til nytænkning i forhold til at kommunikere med de unge.
- Mangler et organ til at koordinere de unges tiltag.
- Ungdomshus/ungdomskulturhus.
- Byrummet bliver ikke brugt tilstrækkeligt.
- Mere mobilitet i ungdomsfaciliteter, så man når til de unge i omegnsbyer.
- Lokale medier er uambitiøse i forhold til de unge.
- Behov for ressourcer til helt almindelige velfungerende unge.
- Randersugen er for dem over 35.

(Note baggrundsmateriale swot-citatsider om ungdom)


Fokuspunkt/Ændringspotentiale - Befolkningstilvækst:
Randers Kommune har et specifikt mål med hensyn til befolkningstilvæksten: 100.000 indbyggere inden 2016. Med en nuværende befolkning på ca. 93.000, og en årlig tilflytning på ca. 500, kræver det altså en højere tilvækst. Yderligere skulle denne tilflytning gerne, i højere grad end nu, bestå af segmenterne børnefamilier og personer med længerevarende uddannelser. Hvilke faktorer er afgørende for dette?

( Note bygger på første møde med kontaktpersoner i Randers kommune )